Fra skovbund, gennem historie, mystik og hjernens kemi – hele vejen ind i dit eget køkken.

Der er få ting lige så magiske og mystiske som den røde fluesvamp.
Hvert efterår går jeg i skoven for at sanke hende. Nogle steder er der nærmest rødt i skovbunden – som om der ligger æbler. Jeg kan godt forstå det syn har givet tanker i retning af, om hun kunne have været den forbudne frugt…
Mærker du et kald på at lære hende at kende – så tag med på rejsen. De fem første lektioner er åbne for alle — du behøver ikke en konto.
Den røde fluesvamp kender alle – men der er egentlig ikke ret mange, der ved ret meget om den.
Jeg tager dig med hele vejen fra at plukke svampen i skoven og hjem i mit køkken – filmet, forklaret og dokumenteret på ét rigtigt batch. Som jeg har fået testet på et tredjepartslaboratorium.
Første del handler om Amanita: mystikken og mytologien, hvordan svampen vokser rent mykologisk, og hvordan vi forholder os til hende. Anden del handler om selve processen hjemme i køkkenet.
Kurset giver dig indsigt, forståelse og ikke mindst færdighederne til hvordan du arbejder med Amanita. – og selvfølgelig også en afsmitning af min egen forståelse, tro og erfaring med hende.
I min optik er Amanita muscaria et spirituelt værktøj og bør behandles sådan, og ikke et rekreativt legetøj man »bare lige prøver«.
Rød fluesvamp er let at kende, når den står tør og fuldt udviklet. Som æg er den ikke til at skelne fra en snehvid fluesvamp, der kan slå dig ihjel, og som står i den samme skov. Du lærer hvad du faktisk skelner på.
Ibotensyre og muscimol, speederen og bremsen, og hvad varme, syre og tid gør ved dem. Den friske svamp skruer op. Den varmebehandlede svamp skruer ned. Når du forstår reaktionen, kan du selv vurdere en opskrift, du møder et andet sted.
Hele håndværket: surt vand, tre timers kog, to udtræk, presning, indkogning, alkohol efter formel og aftapning.
Hvordan du finder styrken på det, du har lavet — og hvornår en prøve skal til laboratoriet.
Julemandshistorien, gralen og Allegro. Jeg fortæller dem alle sammen. Og jeg fortæller, hvor de kommer fra.
27 lektioner
Hvad du står med til sidst — og det du skal vide, før du rører den første svamp.
Rødfluesvampen er giftig, både rå og i for stor dosis. Hvad der sker ved rå svamp, hvornår virkningen kommer, hvad der aldrig må blandes med — og Giftlinjens nummer. Den her lektion bliver aldrig betalt indhold.
Hvad du står med til sidst — en tinktur du lærer at kende styrken på. Hvorfor ekstrakt frem for te, og hvorfor hele kurset følger ét rigtigt batch i stedet for en opskrift.
Artsbestemmelsen. Den del du ikke må springe over, og den eneste del af kurset, hvor en forveksling kan koste dig livet.
Svampen vokser ud af et æg, pakket ind i et hvidt slør. Prikkerne er resterne af det slør — derfor sidder de løst og kan skylles af i regn. Knolden ved foden er det samme slør. Ringen på stokken er en anden og tyndere hinde — to hinder, begge rester af at hun åbnede sig.
Den farligste dag i svampens liv. En ung rød fluesvamp og en ung snehvid fluesvamp er begge et hvidt æg. Snehvid fluesvamp er dødeligt giftig, og den vokser i nøjagtig samme skov — fugtig bund under birk og gran. Pluk aldrig et æg.
Hvad der sker under skovbunden, og hvorfor to svampe fra samme skov aldrig er lige stærke.
Svampen lever i bytteforhold med birken og granen — sukker fra træet mod vand og mineraler fra svampen. Det du ser i skovbunden, er frugtlegemet. Toppen af noget der fylder hele jorden omkring træets rødder.
De to stoffer, vi forholder os til, ibotensyren der speeder op, og muscimol der bremser. Og hvorfor vi omdanner det ene til det andet i stedet for at koge giften væk.
De to stoffer, de to receptorsystemer — og hvad varme, syre og tid gør ved dem.
Ibotensyre og muscimol. Den friske svamp indeholder mest ibotensyre — og det er hele grunden til at vi koger.
Muscimol binder samme sted på receptoren som GABA selv og åbner kanalen. Benzodiazepiner binder et andet sted og forstærker kun den GABA der allerede er der. Derfor er muscimol ikke “naturens benzo” — og derfor kan benzodiazepinernes sikkerhedsmargen ikke lånes hertil.
Din indre lydmixer: de mange små fadere, og masteren der holder igen på det hele. Hvorfor benzodiazepiner kun er en hjælper, mens muscimol er de ekstra hænder. Hvad videnskaben har set, hvad den endnu ikke ved, og den stille, sagte susen.
Hvad giftigheden faktisk er. Ibotensyre virker på glutamat og NMDA — nervesystemets speeder. Hvad excitotoksicitet betyder, hvorfor stoffet bruges til at lave læsioner i forskning, og hvad der faktisk er og ikke er vist ved indtagelse gennem munden.
Varme, syre og tid. Ibotensyren slipper sin kuldioxid og bliver til muscimol, og reaktionen går kun én vej. Hvad der skubber den, og hvorfor vi arbejder med surt vand og koger i mange timer.
Det ældste lag. Nøglen til skaberværket, julen og gralen — fortalt hele, med det videnskaben ved, og med det de er sande om.
En lille prædiken, før vi tager kitlen på. Om Gud som kilden, om skaberværket, og om svampen som en portal i cyklussen mellem liv og død.
Historien alle fortæller. Fortællingen om juleshamanen, sokkerne ved kaminen og livets træer, som jeg har fortalt den i årevis. Og under videoen, hvor historien kommer fra, og hvad julen er sand om.
Den gamle hat der står som en kalk med blodrødt regnvand. Nadveren i en fri fortolkning, Allegros bog fra 1970 og hvorfor den faldt fagligt — og hvorfor jeg står ved billedet. Som billede, ikke som bevis.
Udstyret på bordet og svampene klar. Her begynder håndværket.
Du skal ikke bruge et laboratorium. Men du skal bruge det rigtige. Gryderne, pressen, pH-måleren — og hvorfor du skal have strips i reserve.
Rens, skær, vej. Friske svampe venter ikke.
Syre, varme og tid. Det er her omdannelsen sker, og det er her de fleste går galt.
Hvorfor vandet skal være surt, og hvordan du rammer det samme igen, efter vægt.
Varmen åbner svampene, og pH kryber op undervejs. Hvornår du måler, hvordan du retter, og hvorfor du måler i en afkølet kop og aldrig nede i den varme gryde.
Ekstraktet ud af svampene, og vandet væk igen. Det er her du vinder mest — og taber mest.
Hattene er gennemvædet af ekstrakt. Pres dem, når de er kølet af, og kør et andet udtræk. Tallene fra mit sidste batch siger at det er her der er mest at hente — og mest at tabe.
De to udtræk bliver til én væske gennem et frisk osteklæde, og så skal vandet væk.
Geléen, spritten, regnestykket og flasken der skal stå tre til syv dage.
Der lægger sig en gelé på toppen, når koncentratet køler. Hvad den er, og hvorfor den skal varmes og sis varmt.
Ekstraktet på flaske, og hvad der skal stå på etiketten.
En tinktur du lærer at kende styrken på. Her lærer du hvordan.
Hvordan du får et tal på din egen flaske — og mit svar fra laboratoriet i Colorado.
Mine tal fra det her batch, de to ting, jeg altid holder fast i — og hvorfor du starter forfra ved hvert nyt batch.
Idiotsikringen er væk. Men ansvaret, det har du. Det med småt, Baba Mashas bog, og en tak for medicinen.
Jeg hedder Asger. Jeg er ikke læge, ikke mykolog og ikke forsker. De sidste år har jeg brugt på at lære hende at kende – både som troldmand, kristen mystiker, videnskabsmand – og vigtigst; som et menneske på sin healingrejse.
Der er et oxymoron i at være en kristen troldmand – var det ikke de kristne, der brændte troldmændene? Jeg ønsker at få bygget noget af den bro tilbage.
Hun er for mig en af de smukke nøgler, i mit nøglebundt fra Skaberværket.
Én betaling · hele kurset.
Har du allerede en konto? Log ind
Amanita muscaria er giftig, både rå og i for stor dosis. Kurset er dokumentation af mit eget arbejde, ikke en opfordring og ikke en lægefaglig anvisning. Alt du gør med svampen, er på eget ansvar.