En smal sti gennem klit og hedegræs mod havet, lavt lys i horisonten under tunge skyer

Min Healing

En manual til at overleve — også når man skal dø.

Jeg fik aggressiv lymfekræft i stadie fire. Overlevede – og blev syg igen. Det her er ikke et alternativ til behandling. Det er det, jeg selv gjorde, det jeg selv fandt, og det jeg lærte af at skulle dø flere gange, end jeg havde regnet med. Tag det, der giver mening for dig. Lad resten ligge.

Læs videre

Der hvor det begyndte

“Hvis ikke du får behandling nu, så dør du”

Sådan lød sætningen. Jeg var 40’erne, jeg havde lige sagt mit job op, og jeg sad over for et menneske i hvid kittel, der fortalte mig, at jeg havde lymfekræft i stadie fire.

Det, der ramte mig hårdest, var ikke ordet kræft. Det var at forsvinde.

Jeg føler mig enormt reduceret til at være et CPR-nummer og en celleforandring. Der er ingen Asger, der bliver set i øjnene i det her forløb.Erkendelsens Ører, 2025

Jeg forstod ret hurtigt, at hvis jeg gik med ned ad den vej, så blev jeg min sygdom. Hvis jeg skulle tro på deres behandling, så var jeg også nødt til at tro på, at jeg kun var min sygdom. Og det ville jeg ikke.

Så min rejse startede i trods mod systemet – og med et nej tak til behandlingstilbudet i Danmark. Og så gik jeg ellers selv på jagt. Efter læger der ville se på hele mennesket. Efter det kroppen kunne hjælpes med ved siden af. Og efter noget, jeg ikke havde ord for endnu.

Det her er, hvad jeg fandt. Ikke en facitliste. En rejsebeskrivelse.

Jeg er ikke læge, og jeg er ikke autoriseret behandler. Jeg er en mand, der har været igennem meget og har skrevet ned, hvad jeg fandt undervejs. Hvor det er muligt, bringer jeg videnskaben i spil — og jeg siger ærligt, hvad den ved, og hvad den ikke ved. Men for mig har det at leve med cancer været en rejse, der rækker langt ud over det videnskabelige. Jeg kan ikke tage ansvar for dit liv. Det kan ingen andre end dig.

Asger LaursenAsger Laursen · Aarhus
En enkelt træstol ved et højt vindue i et tomt, stille rum
01 — HVIS DU LIGE HAR FÅET DEN

Lige fået diagnosen?

Det første, jeg selv havde brug for at høre. Om at lande, før du beslutter noget. Om at få flere vurderinger, og om at holde fast i at det er dit liv.

Læs den her først

Asger og Dr. Henning Saupe tæt sammen udendørs, begge smilende
02 — SUNDHEDEN

Hvad er sand sundhed?

Jeg satte mig ned med min egen læge og ven, Dr. Henning Saupe, og bad ham folde ud, hvad sundhed egentlig er. Ikke hvad der gør os syge — hvad der gør os raske. Det er dét, der har flyttet mest for mig.

Se webinaret

Asger foran indgangsdøren til Arcadia-klinikken i Bad Emstal, under klinikkens skilt
03 — KLINIKKEN

Arcadia

Den integrative klinik i Bad Emstal, hvor jeg selv lå. Det var her, jeg for første gang mødte læger, der spurgte om andet end mine tal.

Se klinikken

Fine sølvbobler der stiger gennem stille, klart vand
04 — KROPPEN

Hydrogen

Brintgas. Det første apparat, der kom hjem fra Arcadia — og det, jeg stadig bruger hver eneste dag.

Læs om hydrogen

Varmt rødligt lys der falder hen over en dæmpet pudsvæg
05 — KROPPEN

Rødt lys

Fotobiomodulation. En af de stille, faste ting jeg gør for mig selv — og hvad forskningen faktisk har målt, og på hvilket udstyr.

Læs om rødt lys

Asger siddende i skovbunden mellem høje nåletræer, hænderne foldet i skødet
06 — MEDICINEN

Medicinen og døden

Bufo, psilocybin og mikrodosering — hvad jeg har brugt, hvordan jeg brugte det, og hvad det gjorde ved en mand, der havde fået at vide, at han skulle dø. Med det, forskningen kan bakke op, og det, den ikke kan.

Gå med ind i det dybe

En løs kreds af enkle træstole i en stor, stille sal
07 — FÆLLESSKABET

Foreninger

De fora og fællesskaber, jeg selv har haft glæde af. Ingen af dem er mine. Det er derfor, jeg peger på dem.

Se fællesskaberne

Asger i hue på en vinterstrand, havet og brændende skyer bag ham
Det jeg faktisk lærte

Jeg fandt aldrig en manual i at overleve…

Jeg troede, jeg var gået på jagt efter en måde at blive rask på. Det var ikke dét, jeg fandt.

Det, jeg fandt, var tid. Tid til at dø, mens jeg stadig levede. Til at lade den mand dø, jeg troede jeg var — ham med jobbet og planerne og alt det, jeg havde givet lidt af mig selv væk til, for at det kunne betyde noget.

Det at få lov til at dø, inden du rent faktisk skal dø, er der noget befriende i. For der ser du i sandhed, at du ved at give slip, gives du alt.Dagbog, oktober 2023

Den er den erfaring min fortælling og mit arbejde bygger på. En del af den kom gennem kroppen, gennem klinikken og gennem alt det, jeg gjorde hver dag. En del af den kom gennem plantemedicin — gennem Bufo på en mark uden for Aarhus, og gennem svampen, som jeg har kendt siden jeg var 18. Jeg skriver åbent om det, fordi det er min sandhed, og fordi jeg ikke kan fortælle ærligt om min healing uden. Jesus fortæller at “Den der ikke genfødes på ny, kan ikke se Guds rige”. – og det er ordene jeg forstår og tror. Og det er under Hans autoritet at jeg i dag lever og arbejder.

Jeg har delt fra min rejse, af flere omgange, hvis du hellere vil høre det end læse det: i Døden hos Betyder det noget, i Erkendelsens Ører, og på engelsk i Cancer, psychedelics, and embracing mortality. Begge steder handler det om det samme: hvad der sker med et menneske, når døden holder op med at være en trussel og bliver noget, man kan gå igennem.

Og er du et sted på din egen vej, hvor det ikke er kroppen, men det indre arbejde, der kalder — hvor spørgsmålet er, hvordan din egen indre rejse ser ud — så læs mere her Indre Pilgrim.

Brevet

Du går ikke vejen alene

Jeg skriver om krop, sind og sjæl — om planterne, om at vågne op, og om at dø før døden. Skriv dig på, så lander det i din indbakke.

Du kan altid melde dig fra igen. Ingen spam — kun ord, jeg selv ville læse.