Der er en længsel, du ikke har ord for.
Den melder sig sjældent, når der er travlt. Den kommer om natten, i sorgen, midt i det stille — en fornemmelse af noget, du engang vidste, og som du har mistet forbindelsen til. Pilgrimme har fulgt den til alle tider. Jeg har fulgt den selv, og i dag går jeg med andre et stykke ad vejen.
De fleste siger det samme, bare med hver deres ord
De mennesker, jeg møder, kommer med den samme sætning. De siger den forskelligt, men indholdet er ét: der må være mere end det her.
Nogle har lige fået en diagnose. Nogle har mistet et menneske. Nogle har nået præcis det, de gik efter, og opdaget at det ikke fyldte rummet ud. Og nogle kan slet ikke pege på en grund — de mærker bare, at der står en dør et sted, og at de har stået udenfor den længe.
Længslen er retningssansen, der virker. Den peger hjem.
En pilgrim rejser ikke for at flygte fra noget. Hun rejser hjem.
Den indre pilgrimsfærd er en rejse tilbage. Tilbage til Kilden, vi kommer fra. Hjem i relation med Livet og Lyset — og hjem til det menneske, du var, før verden fortalte dig, hvem du skulle være.
Og den er krævende. For som regel må vi forlade det, vi troede var hjem, og lade forestillingen om, hvem vi var, dø, for at kunne leve.
Der findes ikke et neutralt rum
Hver gang et menneske åbner sig — i bøn, i stilhed, i sorg, i den dybe indre lytten — bliver der holdt et rum om det. Og et rum bliver altid holdt i en energi og under en autoritet. Spørgsmålet er aldrig, om der er en. Spørgsmålet er, hvis den er.
Jeg mener, du har ret til at vide det, før du lægger dig ned i mit.
Jeg arbejder under kærlighedens Gud, i Jesu Kristi navn.
Det er dér, jeg selv blev mødt, da min egen pilgrimsfærd startede, for efterhånden mange år siden. Jeg var et svært sted i livet, rodløs, fuld af frygt og med et lukket hjerte. Men midt i at føle mig allermest alene mødte Kristus mig.
Mødet blev til et kald der brændte sig dybt i mit hjerte: at formidle Guds kærlighed og holde rum for indre pilgrimme på deres færd hjem.
Det er den kærlighed, jeg åbner rummet i. Hver gang. Som et fundament under os begge.
Du behøver ikke selv at tro. Du skal bare vide, at jeg gør.
I 2021 stoppede jeg min karriere for at gå selvstændig. Året efter fik jeg lymfekræft i stadie fire. Jeg havde i årevis siddet over for mennesker i deres dybeste frygt for at dø og holdt rummet for dem — og pludselig sad jeg selv på den anden side af bordet. I dag er jeg kræftfri. Jeg har lært kunsten at dø, for at kunne hjælpe andre til at dø, før de skal dø, så vi sammen kan leve. Jeg er hverken guru eller shaman. Jeg er også blot en Pilgrim, der går med et stykke på din færd.
Asger Laursen · AarhusKalder det på dig?
Så er der to skridt herfra du kan gå videre med;
Vil du vide, hvordan et arbejde med mig ser ud — hvad vi arbejder med, hvad det koster, og hvordan du booker en gratis forsamtale. – så står det samlet ét sted.
Er det rejsen selv, der kalder, den ledsagede vej indad, så læs om den først.
Gå ikke alene på vejen
En pilgrim går sjældent alene. Skriv dig på brevet, så sender jeg dig et stykke af min historie — og det, jeg lærer undervejs.
Dobbelt bekræftelse, så du selv siger ja. Du kan altid melde dig fra igen.
Det meste her er gratis — og det må det gerne blive ved med at være
Brevet, plantekortene og de fleste videolektioner koster ingenting. Har du fået noget ud af dem, kan du give en kaffe her.