Amanita

Mystik & magi

Magien Lever

Ingen anden skikkelse fra svampenes rige har sat sig så dybt i os som Amanita muscaria — rødfluesvampen. Du kender den allerede, selvom du ikke tænker over det: det er den i Super Mario, den i Alice i Eventyrland, den lille røde med de hvide prikker, der er blevet selve emoji-svampen. Men bag eventyr-glasuren gemmer der sig noget langt ældre. Den er blevet brugt rituelt og spirituelt så langt tilbage, at sporene løber gennem oldtidens frugtbarhedskulter — og helt ind i rødderne af både jødedom og kristendom.

På siden her kan du dykke ned i mystikken bag svampen, forstå kemien der gør magien virkelig, og se hvordan og hvorfor mennesker over hele verden stadig bruger den den dag i dag. Og du får svaret på det, alle spørger om: er Amanita muscaria egentlig giftig?

Amanita & julen

Højtidens gave

Tag med langt mod nord, til stammefolkene i den arktiske kulde. Hos dem er de store graner — grønne og stærke selv i den hårdeste vinter — livets træer. Ikke som pynt, men som et billede på, at naturen viser os den samme kraft, vi alle er en del af.

Her er vintersolhvervet årets store højtid. For fra den 21. december til og med den 24. december er solen i sit dødsrige på dette mørkeste sted på jorden. I 3 dage er solen nemlig i et cirkulært nulpunkt, længst væk fra jorden. Hvorefter Guds søn (son/sun) igen fødes, og tiltager med én grad i sin 360 graders bue, fra d. 25. december om morgenen. Det er derfor der er 365 dage om året, men kun 360 grader i en cirkel – solen “står stille” to gange om året i forhold til jorden .

I tiden op til denne højtid fyldes underskoven under de store graner med rød-hvide amanita . Et fænomen som af stammerne, ser som en gave fra livets kraft, født under livets træ. En direkte relation til vores velkendte rød-hvide-indpakkede julegaver under julegrantræerne i stuerne. Og ligesom den gang, bringer gaverne fra livets træ, bud om at glæde sig og om at ønske sig noget for tiden der kommer

Jule-Shamanen

Når Amanita Muscaria opvarmes eller går gennem fordøjelsessystemet omdannes et af de uhensigtsmæssige stoffer i svampen og svampen er ikke længere giftig at indtage. Det vil sige at urinen fra rensdyrene, efter deres indtag af Amanita muscaria, ikke længere indeholder det giftige stof, der kan give ubehagelige bivirkninger når svampen spises frisk.

Shamanen ville iklædt rød-hvid hyldest dragt, samt kraftige støvler af rensdyrskind, som over tid fik et meget sort og glat skær over sig – tage på besøg rundt i landsbyens Jurter .

Her ville han grundet den megen sne, ofte være nødt til at kravle ned gennem det karakteristiske hul i toppen af Jurten, for at besøge forsamlingen.

Som et centralt punkt i fejringen ville jule-shamanen – eller julemanden indtage Amanita Muscaria, enten direkte eller i form af egen eller rensdyr urin.

Julemandens trip

Efter at have indtaget Amanita Muscaria ville julemanden siges; åndeligt at forlade Jurten igen, op gennem taget, og med hjælp fra rensdyrene flyve hensiddes til åndernes og urkraftens rige . Det var ofte typisk at opleve julemanden udbryde euforisk latter under sin ud-af-kroppen oplevelse. Et karakteristisk “Ho Ho Ho” – som har hængt ved vores forståelse for julemandens udtryk.

Når julemanden landede tilbage i Jurten, blandt den afventende forsamling ville han have indsigter omkring healing, problemløsning og opmuntring med til hver eneste en i forsamlingen. Her stammer vores forståelse for at han kender vores inderste, og kommer med den gave vi har ønsket os og brug for. Det er også her vores forståelse for at vi får ud fra om vi har været “artige” hen over året. Altså en kollektiv moral og etik, som har opsyn uden for om andre har set det. Urkraften ser dig.

Herefter ville der være fest og masser af god mad at spise. Og også uddeling af portioner af Amanita Muscaria til udvalgte i forsamlingen.

Senere sammenfletter den romerske kirke fortællingen omkring den græske biskop Sankt Nicholas, med ritualerne fra nord og historien om Santa Claus / Sankt Nicholas er skabt. Dermed udviskes linjen til julemandens egentlige oprindelse . – og mystikken og brugen af Amanita Muscaria bliver også glemt/gemt .

Se Asger fortælle om julen

Amanita & religion

Soma & Såsæd

Helt tilbage i menneskets ældste gudsbilleder dukker svampen op — og det er ikke tilfældigt. Se den for dig, som de gamle gjorde: en penis, der skyder op af jorden, folder en himmel ud som en paddehat, og lader sine sporer falde som sæd, der befrugter jorden på ny. Liv, død og genfødsel i én skikkelse.

Der var tidligt en forståelse for at visse svampe kunne bringe mennesker ind i dybere forbindelse med Guds samspil mellem livet på jorden, døden (det underjordiske) og genopstandelsen fra døden.

Det blev essentielt for stammerne hver i sær at kunne mestre brugen af disse svampe, for at kunne være tættere i forbindelse med Gud og Moderjord. – og derigennem bedre forstå hvordan mennesket bedst muligt skulle level. Helt bogstaveligt: overleve og sikre frugtbarhed, vitalitet og næring i form af jagtbytte og jord-udbytte. Brugen og viden herom blev beskyttet godt for den ikke at falde i forkerte hænder. Da datidens overlevering kun foregik mundtligt og gennem billedsprog, formenes det at essentiel viden blev indpakket og skjult som nogle af de beretninger vi kender helt op til i dag

Kundskabens Frugt

I et frit neuro-ethno-farmakologisk udviklingsperspektiv er der teorier der anser Amanita Muscaria og andre psykedeliske plante som katalysatorer for menneskets udvikling af bevidsthed . Og i det lys kan man sige at fortællingen i biblen vidner om selvsamme: At da vi spiste af frugten faldt vi ud af vores paradisiske tilhold til skaberværket, qua vores voksende selvbevidsthed. Især bevidsthed om at vi skal dø og at vi har evnen til at gøre godt eller skidt.

Den frie udviklingsteori omkring vores bevidsthed mener videre at dette møde med de bevidsthedsudvidende planter, var springet der fik vores hjerne til at vokse og vores sprog til at udvikle sig . Her er der også en reference til biblen der fortæller at Eva får at vide at hun nu skal føde sit barn i smerte. I det lys er denne sætning ikke et bud om en afstraffelse, men fordi hovedet på menneskebarnet nu er større, og disproportionalt i forhold til resten af kroppen, og ikke længere tilpasset kvindens underliv.

Kirken & Amanita

Der er fortolkninger af dødehavsrullerne som peger på at den hellige gral, er en reference til Amanita muscaria der sidst i sin livscyklus begynder at ligne en gral . Når efterårsregnen falder, fyldes svampegralen og den røde pigment fra paddehatten begynder at opløses. Det giver regnvandet i svampegralen en blodrød farve.

I en fri fortolkning menes Amanita muscaria at være bindeledet til at forstå Gud – genopstandelsen fra døden (komme op af jorden) og indgangen til det evige liv. – og den der spiser af (frugt)legemet og drikker blodet – han får evigt liv.

Fortolkinger mener at de gamle skrifter i virkeligheden dækker over den rituelle brug af Amanita muscaria, en fortolkning som selvfølgelig ikke blev hilst velkommen af kirken.

Sådan virker den

Kemien

Lidt for nørderne: både ibotensyre og muscimol binder sig til hjernens GABA-receptorer. Det er derfor Amanita muscaria opfører sig mere dissociativt end psykedelisk — den slører grænsen mellem dig og verden, snarere end at skrue op for farverne.

Det vil sige hvor de klassiske psykedelika (Psilocybin, Ayahuasca, Mescalin…) binder sig til 5-HT2a receptorerne og giver en såkaldt psykedelisk oplevelse, giver Amanita Muscaria i høje doser en mere drømmende og “ved-siden-af-mig-selv” oplevelse.

En oplevelse der kan være utrolig smuk, euforisk, dragende, mærkelig, underlig, voldsom men også mareridtsagtig. Altså alt det vi kender fra – og kan opleve i vores normale drømme.

GABA receptorerne styrer blandt andet også en del en del af vores “afslapningssystem” og smerte-mediering i kroppen.

Giftigheden

Det er ibotensyren der gør Amanita Muscaria giftig. – og derfor du ALDRIG‼ skal spise en frisk eller ubehandlet Amanita svamp. En forgiftning af ibotensyre er meget sjældent dødelig, men kan være meget alvorlig.

Ibotensyre forgiftning kan blandt andet give kvalme, opkast, kramper, spasmer, bevidsthedstab og hypotermi (alvorlig lav kropstemperatur). Faktisk bruges de neurotoksiske egenskaber ved ibotensyre til at modellere Alzheimers sygdom i rotter. Så igen: SPIS ALDRIG EN FRISK AMANITA MUSCARIA!

Når ibotensyren er omdannet til muscimol forsvinder de giftige bivirkninger, men muligheden for en voldsom og dissociativ oplevelse som beskrevet oven for, er stadig i lige høj grad tilstede, hvis en højere dose af muscimol indtages.

Psykoaktive substanser kan i de forkerte doser være meget farlige for det utrænede sind, herunder lede til psykose og psykose-lignende tilstande.

Effekten

Effekten af Amanita Muscaria indtræffer fra 30 minutter til 2 timer efter indtagelse. Her kommer det helt an på formen der indtages i, og selvfølgelig maveindhold samt personens følsomhed.

Effekten af Amanita Muscaria varer fra 4 til 10 timer, med variation i forhold til mængden der er indtaget.

Nutidig brug

Makrodosering

Man kan med rette spørge: hvorfor i alverden vil nogen overhovedet røre Amanita muscaria, når oplevelsen kan blive både voldsom og mareridtsagtig? Det er et reelt spørgsmål — og svaret er hele grunden til, at den her side findes.

Kulturelt er der heller ikke megen tilbageværende viden omkring brugen af Amanita Muscari i høje doser. Vi er først ved at finde ud af at julemanden ikke findes – med det sagt: genfinde vores vej tilbage i relation til Amanita Muscaria. Set fra et jungiansk- arketypisk og spirituelt perspektiv så er netop drømme – også de voldsomme og mareridtsagtige vigtige for vores personlige og kollektive udvikling.

I Nordamerikanske stammer var det for vane at placere de der kunne huske deres drømme i samme del af lejren, og lade dem kultivere et fællessprog og en fællesforståelse for den hinsides verden.

Og der er ingen tvivl om at også Amanita muscaria har tjent det formål, for de tidligere kulture, at bringen forbindelse til det hinsides og Guddommelige.

Men uanset om man mener at en sådan oplevelse har relevans i nutidens oplysningssamfund, så er Amanita Muscaria også på vej tilbage ind i vores bevidsthedsfelt fordi I mindre doser såkaldte mini- og mikrodoser ser Amanita Muscaria nemlig ud til at have en lang række gavnlige effekter for det moderne menneske (der hellere vil være stresset, end tyde sine drømme ;–)).

Mikrodosering

Små doser af Amanita Muscaria (muscimol) rapporteres at have en beroligende effekt på nervesystemet. Det rapporterer især mennesker med stress, angst, høj gearing og med tendens til uro i arme og ben. Folk med søvnbesvær rapporterer også om at små doser af Amanita Muscaria hjælper dem dybere ind i søvnen.

Muscimol binder sig til de samme receptorer som man blandt andet målretter gruppen af medicinske præparater kaldet benzodiazepiner mod. Benzodiazepiner bruges som beroligende middel mod angst, uro og til smerter.

Derfor er der også allerede opstartet forskning i om muscimol kan bruges som smertestillende og beroligende – da det videre ser ud til ikke at have samme serie af vanedannende bivirkninger som benzodiazepin. Et 2013 patent vidner om noget af den udvikling og applikationsværdi der undersøges.

Mindful Mini-dosing

Brugen af Amanita Muscaria I mindre doser er dog langt fra forbeholdt mennesker der søger mere ro og bedre søvn. Amanita Muscaria kan også bruges som en mindful-minidose, hvor dosens størrelse er en smule højere end ved en mikrodose.

Her giver Amanita Muscaria mere af sit drømmende væsen tilkende. Tilstanden er som en fordybende dagdrøm eller tilstanden lige omkring tidspunktet hvor man vågner om morgenen. Tilstanden hvor man ligger og drifter lidt mellem drømmens og det vågne bevidsthedslag. Her er dosen meget sjældent ubehagelig, da der på dette niveau stadig er et fast anker i det ordinære bevidsthedsfelt. Så følelsen af at være helt dissocieret eller at blive “overtaget” af noget voldsomt i drømmen forekommer ikke.

Som med alle andre introspektive oplevelse hvad end medieret af plantemedicin, breath work, meditation eller lignende bevidsthedsmodaliteter, så bør brugen af Amanita Muscaria være i relation til ønsket om forståelse af Selvet og båret af en stærk intention. I min optik er Amanita Muscaria et spirituelt værktøj og bør behandles sådan, og ikke et rekreativt legetøj man “bare lige prøver”.

De psykedeliske tommelfingerregler omkring set, settting, session, support, sitter og substansen bør altid være en del af overvejelserne inden en oplevelse med Amanita Muscaria. Også selvom det er en minidose, hvor du blot er dig selv, til at holde rum for din oplevelse.

VIGTIG NOTE

Det er VIGTIGT for mig at pointere her at makro-, mikro- og minidose betegnelserne er totalt udefinerede faktiske størrelser. De 3 begreber fortæller kun noget om det relative forhold de 3 dose-størrelser imellem.

Guide & opskrift

Indsamling

Amanita Muscaria er at finde fra sidst på sommeren til sidst i oktober eller starten af november. Amanita Muscaria gror i symbiose med birk og gran, hvilket betyder at den kun er at finde hvor der også er disse træer tilstede.

Plukning

Det er primært paddehatten der bruges af Amanita Muscaria, da den indeholder mere ibotensyre og muscimol end stokken.

Styrkens variation

Det er VIGTIGT‼ at pointere at der er enormt stor variation fra svamp til svamp i forhold til indhold af de aktive stoffer. Videre variere indholdet i svampen også afhængigt af hvornår på sæsonen den plukkes, hvor den plukkes og hvor den er i sin egen livscyklus. Som sidste parameter er der også meget stor forskel på hvor sensible mennesker er, i forhold til muscimol, så det kan ikke understreges nok hvor vigtigt det er at arbejde forsigtigt, og kontrolleret med Amanita Muscaria.

Der kan ganske enkelt i min optik ikke gives nogen fast guideline – men i stedet kun nogle pejle-og-fiks-punkter for brug og anvendelse.

Konvertering og Preservering

De psykoaktive stoffer i Amanita Muscaria er ibotensyre og muscimol. Den friske svamp indeholder overejende ibotensyre som omdannes til muscimol ved såkaldt decarboxylering (frigivelse af carbondioxid). Decarboxylering i ibotensyre sker delvist ved tørring af svampen, og derfor er der mange der har hørt at man skal “tørre fluesvampe i ovnen”. Dog giver decarboxyleringen ved almindelig tørring (50-70 grader i ovn eller dehydrator) sjældent mere end 30%-50% konvertering af ibotensyren til muscimol. Det betyder at der i den tørrede svamp stadig er ibotensyre. Derfor er det altid anbefalet at tørret Amanita Muscaria efterbehandles ved kogning, inden den indtages.

Den tørrede svamp er smuk og dekorativ at have stående i glas. Sørg for at det er glas med gummipakning samt at lægge nogle silica-gel pakker ned i krukken; Amanita Muscaria er utrolig fugtsugende, og den tørrede svamp trækker sig hurtigt fugt til sig, hvis den ikke bevares i et knastørt miljø.’

Fordi der er så stor variation i indholdet af ibotensyre og muscimolfra svamp til svamp, vil jeg ikke give nogen “opskrift” på hvordan man laver Amanita Muscaria te ud fra tørrede svampe. Det er min anbefaling at man i stedet laver et ekstrakt til en tinktur og arbejder med det, frem for tørrede svampe og tea.

De opskrifter jeg ser på Amanita Muscaria tea er kogetiden på 20-30 minutter – og det er bestemt ikke sikkert at du får konverteret alt ibotensyren på den kogetid. Men mere om det neden for.

Ekstrakt og tinktur

Grunden til at jeg anbefaler at man laver et samlet ekstrakt af Amanita svampe, frem for at tørre dem og lave lejlighedvise kopper af tea er igen at variationen fra svamp til svamp er stor. Nogen afhjælper denne variation ved at pulverisere alle deres tørrede svampe, til et pulver – som de så laver tea af efter behov. Det giver en normalisering af de svampe man har plukket, og en mulighed for at lære styrken på sit pulver at kende. Men da tørrede svampe stadig vil indeholde ibotensyre – og en optimal konvertering af ibotensyre tager flere timers kogning – er det min anbefaling at springe tørringssteppet over og gå direkte til at lave et udtræk af sine plukkede Amanita Muscaria svampe.

På den måde ender man ud med ét afkog, som man med tilførelsen af alkohol kan gøre langtidsholdbar – og som er langt lettere at arbejde med fra dag til dag, og at lære styrken at kende på.

Et patent fra 2013 afdækker at et optimalt forhold for konvertering af ibotensyre til muscimol ved kogning, er i et ekstrakt i surt vand på 2,7 PH i 150 minutter. Det vil sige at du ved at lave det kogevand du bruger til at koge dine friske svampe i, sikre en optimeret konvertering.

Personligt koger jeg mine svampe ti 220 minutter for at være sikker. Ibotensyre konverteres som sagt til muscimol som er et termastabilt salt- det betyder at det ikke nedbrydes under høj og længerevarende varme. – som f.eks. ved flere timers kogning.

Opskrift på tinktur

Da der er stor variation i styrken på svampene, så er min opskrift her er mere en opskrift på en fremgangsmåde, mere end det er en mål- og størrelsesguide du kan følge for at få samme resultat som mig.

Til min opskrift skal du bruge:

• 2 Store suppegryder
• Dørslag
• Tragt
• Kaffefilter/klæde
• Citronsyre
• Saftflaske
• Litermålekande
• Pipetteflaske
• – og selvfølgelig Amanita Muscaria svampe.

Ekstraktionen tager ca. 7-9 timer i alt og deraf er en 1 time ca. arbejdstiden, resten er koge/køle-tid.

Dosering

Volumetrisk Dosering

Vi er alle sammen forskellige og det er vores følsomhed over for muscimol også.

Jeg er en person høj sensitivitet og følsomhed, jeg kan nærmest mærke mine GABA receptorer blive aktiveret blot af at se The Hangover. Derfor starter min rejse med et nyt Amanita Muscaria ekstrakt også i den laveste mulige ende. Jeg laver en såkaldt voluminøs/volumetrisk dosering. Det vil sige jeg blander en enkelt dråbe op i en større mængde vand, og på den måde drikker lidt af en dråbe de første par gange jeg doserer.

I eksemplet kunne det være at opblande en dråbe i 50ml eller 100ml vand – og så drikke 5ml eller 10ml, for at indtage 1/10 del af en dråbe.

Jeg doserer 1/10 del af en dråbe den første gang. 2/10 af en dråbe den næste gang. 4/10 af en dråbe den 3. gang. 6/10 af en dråbe 4. gang – og så videre. Hvis jeg ikke kan mærke noget ved en hel dråbe, øger jeg med en 1/2 dråbe de næste gange. Indtil jeg mærker det jeg går efter. Og hvad er så det – hvilken effekt går jeg efter?

Min mikrodose

Den rigtige mikrodose af Amanita Muscaria for mig er, at jeg helt bestemt kan mærke at der er en effekt. Det er ikke noget jeg bilder mig ind og det er ikke noget jeg er i tvivl om.

Jeg kan mærke at der er noget i mit system der har en effekt. Men effekten er ikke så markant at den tager fokus eller gør sig bemærket i forhold til at have en dominerende natur eller karakter som præger min evne til at være i mit normale bevidsthedsfelt. Hvis jeg skal komme med en analogi, så er det som den der dobbelt espresso du drikker mandag morgen på vej på arbejde.

Du tænker ikke over effekten, men hvis du standser op og mærker efter kan du godt mærke at koffeinen sitre lidt inden bagved dit normale “jeg” – det tager ikke dit fokus eller præger dig i en retning der tager dig uhensigtsmæssigt væk fra det du er i gang med. Men du er samtidig heller ikke i tvivl om at der noget der påvirker dit system. Sådan er min definition af en mikrodose.

Min Amanita Mikrodose

Hvor en mikrodose med psilocybin er mere aktivt-nærværende og giver en øget følelse af bevidsthed omkring tilstedeværelse i mig selv, er Amanita Muscaria mere passivt-nærværende; mere rolig og easy. Lidt som følelsen af at alt er trygt, sikkert og okay – en tilstand hvor jeg er afslappet i kroppen og i tankerne.

Jeg har en generel høj gearing, som er et fantastisk drive i mange henseender – men som også kan være starten på stress hvis jeg ikke passer på.

Amanita Muscaria fungerer rigtig godt som en “afstresser” fra morgenstunden og holder min gearing lavere, så jeg kan navigere uden at “stikke af sted”. Og som en hjælp til at lande om aftenen, hvis gearingen har fået lov til køre højt dagen igennem.

Ikke et liv på krykker

Uanset på hvilket niveau af bevidsthed man bruger Amanita Muscaria, så er min tilgang at der ligger en intention om at bruge det øgede rum til noget. Om det er til at skabe rum i dagligdagen til at få arbejdet med – og set på hvad det er der stresser én, om det er til at skabe rum omkring ens generelle oplevelse af sig selv i forhold til selvforståelse – eller at gå dybt ind i forbindelse med det hensiddes for at heale egne eller kollektive sår og traumer.

Amanita Muscaria bør ikke blive et liv på krykker, og med det mener jeg at vi her i vesten kommer fra en kultur hvor vi har lært at vi blot skal tage vores medicin, og så leve vores liv. Det er en fraskrivelse af eget ansvar og en underminering af den Guddommelige skaberkraft du har i dig. Amanita Muscaria er en plantemedicin som kan bringe dig rum og plads til genforbindelsen til denne kraft – hvis du åbner dig for den – og ikke blot ser det som en ny “pille” du nu skal have dagligt for at fungere i dit liv.

Afslutningsvis

Derfor bør Amanita Muscaria også behandles med både ydmyghed og respekt for det den er og står for. Og heldigvis kan man sige at den i sig har en indbygget “idiotsikring” qua dens indhold af giftstof. Så den ikke bruges og misbruges uden forståelse og underliggende intention.

Jeg håber at din rejse med Amanita Muscaria må være i overenstemmelse med et dybere ønske om åndelig forbindelse, healing og velbefindende for dig og mennesker omring dig.

Uanset hvad, så håber jeg du er blevet klogere på Amanita muscaria og på den magi og mystik der vokser om fødderne på dig i skoven. Og måske du også næste gang julen står for døren, kan se vores smukke højtid som endnu mere magisk i forståelsen for at ikke blot er den en påmindelse om fred på jord og Kristu fødsel – men også en påmindelse om at vi er i dyb forbindelse med den Guddommelige livskraft som er alle steder omkring os.

Amen

Asger

Referencer

Northspore.com · Arturmag.com · Medium.com · Google Patents · Bøger (Amazon)