Sådan mikrodoserer du
Der er ikke én bestemt måde — men protokoller som Fadiman (hver 3. dag) og Stamets (5 på, 2 af) giver dig en rytme at følge, med pauser mellem forløbene.
Da mikrodosering ikke er en eksakt videnskab, men et begreb, er der ikke én bestemt måde at gøre det på. Man kan sige, at så længe dosen er så lav, at du ikke bliver taget med af effekten, holder du dig inden for den brede ramme af idéen om at mikrodosere. Når det er sagt, er der selvfølgelig en række anbefalinger, du med fordel kan følge for at få mere ud af dit forløb.
En note om dose-størrelse 2026
Da jeg tilbage i 2017, startede med at arbejde med mikrodosering, var min holdning at effekten af dosen, skulle lige lige netop under den perceptionelle grænse. Altså noget du “næsten” kunne mærke. Den holdning har jeg ændret; En mikrodose bør, i min model af verden, ligge i det netop mærkbare felt.
Protokoller
De fleste, der mikrodoserer, vælger at starte med at følge en doseringsprotokol — altså at systematisere, hvornår og hvor ofte de tager deres dosis. De to mest almindelige er Fadiman-protokollen og Stamets-protokollen.
- Fadiman. Du tager en mikrodose hver 3. dag.
- Stamets. Du tager en mikrodose hver dag i 5 dage og holder pause i 2. Stamets anbefaler videre at kombinere sine mikrodoser med andre kosttilskud for at optimere effekten.
Uanset hvilken protokol du vælger, anbefales det, at du holder længere pauser mellem dine mikrodoseringsforløb.
Hvad ved forskningen?
LSD er et af de mest gennemforskede stoffer i forhold til dets påvirkning af menneskets fysiologi og psyke. Alligevel er der ikke mange studier, der har set på effekterne af regelmæssigt indtag af små doser — altså mikrodosering. De første studier af netop mikrodosering er dog gået i gang inden for nyere tid, så ny viden om fænomenet er under indsamling.
Læs også
- Sådan mikrodoserede jeg — protokollen jeg selv fulgte.
- Sådan får du succes — hvorfor rytmen kun er halvdelen.
- Hvilke stoffer bruger man?