Jeg skriver, når der er noget værd at åbne.
Ikke et nyhedsbrev. Et brev om krop, sind og sjæl — og om det jeg selv står midt i.
Du kan altid melde dig fra igen.
Der findes en slags post, man åbner, fordi den er fra nogen. Og så den anden slags, man åbner, fordi man glemte at melde sig fra.
Jeg prøver at skrive den første slags.
Hvad der står i det
Jeg skriver om det, jeg selv står i. Krukken med skovbalsam på køkkenbordet, og hvorfor min farmor havde noget, der lignede. Hvad forskningen faktisk har målt på en plante — og lige så vigtigt: hvad den ikke har. Åndedrættet, lyset, mikrodoserne, bønnen. Og kunsten at dø, mens man lever.
Nogle gange er det en opskrift, du kan røre i dit eget køkken. Nogle gange er det noget, jeg er blevet klogere på, fordi nogen skrev tilbage og rettede mig. Og engang imellem er det bare et par hundrede ord om noget, der har rørt ved mig.
Jeg skriver det selv. Hvert ord. Der er ingen redaktion, ingen kalender og ingen, der har sat mig et tal, jeg skal ramme.
Skrevet, ikke sat op
Ingen skabelon med tre tilbud og en stor knap. Der står det, jeg ville have sagt, hvis vi sad over for hinanden.
Kun når der er noget
Ingen fast dag. Nogle måneder to breve, nogle måneder ingen. Din indbakke er ikke min kalender.
Du kan gå igen
Ét klik i bunden af hvert eneste brev. Ingen er du nu helt sikker, ingen tilbud på vejen ud.
Skal jeg skrive til dig?
Skriv din mail. Så får du det næste brev, når det er der.
Ingen spam — kun ord, jeg selv ville læse.