Et år med mikrodosering

Spørgsmålet der stod tilbage

Da jeg afsluttede mit første 30-dages eksperiment, reflekterede jeg over en række væsentlige spørgsmål, som kun tiden kunne vise: ville jeg miste de følelser og indsigter, jeg oplevede at have fået om mit eget liv? Ville min følelse af øget nærvær og min evne til at opløse reaktive mønstre forsvinde, når jeg stoppede med at tage doserne — sådan at jeg bare vendte tilbage til den baseline, jeg havde startet ud fra?

Jeg var mere end bare almindeligt spændt på, hvordan tiden efter den sidste dose ville være. Jeg vil nok gå så langt som til at sige, at jeg også var en lille smule ængstelig. Jeg følte, jeg havde fået så meget mere af mig selv at se i de 30 dage — at tanken om, at det hele bare kunne forsvinde igen, virkede helt uvirkelig. Og helt uoverskuelig.

Og samtidig ville det jo også være usandsynligt, hvis alt bare fortsatte, og jeg slet ikke kunne mærke, at jeg stoppede med doserne. For havde doserne så overhovedet haft nogen effekt — eller havde det hele bare været mig selv og en stor omgang placebo?

Da jeg holdt op med at bemærke

Som dagene gik efter den sidste dose, begyndte jeg at bemærke, at jeg ikke længere »mærkede« doserne. Det er i virkeligheden lidt svært at forklare, at jeg holdt op med at bemærke noget, jeg ikke rigtig mærkede — men alligevel bemærkede. Og nu bemærkede jeg så, at jeg ikke længere bemærkede.

Men ingen tvivl om, at noget var anderledes. Mikrodosering havde jo i 30 dage, med tre dages mellemrum, givet mig et check-in med en anden version af mig selv. En version, som jeg gerne ville blive ved med at integrere ind i det liv, jeg lever. Og nu, hvor jeg ikke længere tog doserne, kom der ikke det automatiske check-in.

Og alligevel mærkede jeg, at alle mine erfaringer og oplevede tilstande af mig selv stadig var fuldt ud tilgængelige. Følelsen af nærvær, følelsen af mine fødder som det anker, der groundede mig, kunne jeg stadig tilgå — men det var noget, jeg skulle gøre mere bevidst. Vælge til. Og lægge noget arbejde i selv.

Junglen og macheten

Et beskrivende billede ville være at se min bevidsthed som en stor og frodig jungle. I junglen er der masser af stier, som fører alle mulige steder hen. Hver sti er en måde at tænke på. En holdning, en vane, en synsning og så videre. Mange af stierne er gået godt til — de er lette at finde. Og selv om jeg ikke går ned ad dem i lange perioder, vokser de ikke bare til igen.

I perioden, hvor jeg mikrodoserede, oplevede jeg, at jeg havde meget let ved at anlægge nye stier. Jeg følte, jeg havde fået en mental jungle-machete og med lethed kunne hakke nye veje gennem mit mentale liv. Det var legende let.

Da jeg holdt op med at tage doserne, forsvandt de stier, jeg havde anlagt, ikke. Men min machete skrumpede ind til min almindelige kniv igen. Så stierne var blevet anlagt — og nu var det mit eget arbejde at holde dem og blive ved med at gå ned ad dem.

Jeg havde frygtet, at junglen bare ville lukke sig om de nye veje. Det gjorde den ikke. Jeg mistede min machete — men jeg kunne selv fortsætte, hvor jeg slap.

Jeg formåede ikke at holde alle stier lige så ryddede, som jeg gerne ville. Og det gav mig også en indsigt: mikrodosering kan give dig mulighed for at lave så mange nye stier, at det kan blive svært at integrere det hele bagefter. Der kan potentielt være meget havearbejde, der skal holdes ved lige med en lille kniv, når dose-perioden slutter.

Ville jeg gøre det igen?

Ja. Det vidste jeg allerede. Gennem mine første 30 dage følte jeg, at jeg havde lært en masse — om mig selv og om det at mikrodosere. Men jeg følte faktisk også, at jeg kun lige havde kradset i overfladen.

Efter en periode, hvor jeg havde haft tid til at mærke mig selv og effekten af at have holdt igen, valgte jeg at tage en ny periode. Denne gang ville jeg dosere i 100 dage og så holde 100 dages pause. Og så 100 dage med mikrodosering igen — og 100 dages pause. Sådan gjorde jeg de efterfølgende 600 dage. I den periode har jeg afprøvet og justeret rigtig meget i forhold til forløb, protokol og hele den ramme, jeg laver et mikrodoserings-forløb i.

Hvad det har ændret

Jeg vil sætte baren højt og sige, at det at mikrodosere har ændret mit liv. Det er den periode i mit liv, hvor jeg har lært mest om mig selv på den korteste tid.

Ud over at vide, at jeg ville mikrodosere igen, vidste jeg også, at jeg skulle lære mere om, hvordan sindet virker. Om hvordan vi motiveres — og ikke mindst om, hvordan psykedelika kan bruges til coaching og psykoterapi. Det sendte mig for første gang, siden jeg for mange år siden uddannede mig inden for IT, i en efteruddannende retning. Jeg uddannede mig til coach og gik i gang med en fireårig psykoterapeut-uddannelse.

Og så har det ændret noget at gå offentligt ud med historien. Rigtig mange mennesker har kommenteret på mit projekt — både folk jeg kender, og folk jeg ikke kender. I langt størstedelen af tilfældene har det været positiv feedback, og jeg er virkelig taknemmelig for, at venner, familie og mit arbejde har favnet mig i det her.

Den kritik, der har været, har jeg taget ind og lyttet til — i respekt for, at andre godt kan finde det svært at overgive sig til tanken om, at konceptet »stoffer« og war-on-drugs er forældet og forfejlet.

Jeg vil gå så langt som til at sige, at det at gå offentligt ud faktisk har givet mig en form for frihed. Jeg har levet så mange år af mit liv i skyggen af ikke at turde stå frem og tale åbent om noget af det, jeg tror allermest på.

Og hvor så hen nu?

For mig er rejsen med mikrodosering blot begyndt. Ude i den store verden taler man om »mikrodosering 2.0« — og jeg forstår, hvad der menes med det.

Mikrodosering er så meget mere end blot at tage en lille dose. Det er så meget mere end at tage en lille dose flere gange over en given periode. Mikrodosering er en protokol — en protokol, der handler om mere end blot frekvens og størrelse på dosen, men om en bevidst tilgang til din egen proces som menneske. Uanset om du er et sted, hvor det handler om lindring, bedring, optimering eller personlig udvikling.

Og det er det, det næste kapitel om mikrodosering kommer til at handle om: alt det, der ligger uden for selve dosen. Alt det, der handler om dig — og om hvordan du får det optimale ud af det at mikrodosere.