Mit navn er Asger Laursen. Jeg er 44 år (februar 2026) og far til August på 17. Min rejse med cancer begyndte i slutningen af 2021.
Efter et langt sygdomsforløb med COVID kom jeg aldrig rigtigt tilbage til mig selv. Nattesveden fortsatte. Lymfeknuderne på halsen forblev hævede. Noget var ikke, som det skulle være.
“Du har kræft”
“Du har lymfekræft i stadie 4. Det er alvorligt. Hvis ikke du får behandling nu, så dør du.” Jeg husker stadig ordene vibrere i mine ører. En del af mig nægtede at tro på det. En anden del vidste, at mit liv aldrig ville blive det samme igen.
Min rejse
Siden den dag har min rejse bevæget sig gennem det konventionelle, det alternative og det integrative. Jeg er blevet re-diagnosticeret flere gange og endte med diagnosen MGZL (Mediastinalt Gray Zone Lymphom) — en sjælden og aggressiv form for lymfekræft, som indtil videre er kommet tilbage fire gange.
Jeg har modtaget R-CHOP, højdosis kemoterapi, immunterapi og en knoglemarvstransplantation. Uden for det danske system har jeg også søgt behandling på den integrative klinik Arcadia i Bad Emstal, Tyskland. Her lærte jeg lige så meget om mig selv, mit immunforsvar og min indre verden, som om selve sygdommen.
Baggrund i terapi
Min baggrund er terapeutisk. Jeg har i mange år arbejdet med personlig udvikling og psykedelisk terapi — eller som jeg nogle gange kalder det: at være en åndelig færgemand. Mit arbejde har altid handlet om overgangen mellem det gamle og det nye. Mellem død og genfødsel.
Status
I februar 2026 er jeg biologisk ét år gammel. En knoglemarvstransplantation nulstiller det genetiske ur, og sammen med min “nye fødselsdag” fulgte en scanning, der viste komplet remission.
Min healing er ikke kun en historie om sygdom. Det er en historie om ansvar, bevidsthed, tro og det paradoks at skulle lære at leve — også når man skal dø.