Noget er for personligt til en DM. På Signal er det mellem dig og mig — ingen andre læser med.
Skriver du til mig om noget der ligger tæt på — helbred, sorg, tvivl, det du ikke siger højt endnu — så skal det ikke ligge i en tråd inde hos Instagram eller Facebook. Brug Signal i stedet. Appen er gratis og uden reklamer, og beskederne er krypterede hele vejen fra din telefon til min. Hverken Meta, Signal selv eller nogen tredje kan læse med.
Sådan kommer du i gang. Det tager to minutter.
Den gratis app til din telefon.
Tryk på linket, scan QR-koden — eller søg efter asgerlaursen.81
Kun dig og mig der læser med.
Gratis, uden reklamer. Du skal bruge et telefonnummer for at oprette dig — ikke andet. Har du den allerede, så spring videre til trin 2.
Sidder du ved computeren, findes Signal også til Mac, Windows og Linux på signal.org/download.
Tre måder. Tag den der passer til, hvor du sidder lige nu.
Tryk på knappen — så åbner samtalen med mig sig inde i Signal.
Tag telefonen frem og scan koden med kameraet — så åbner samtalen sig i Signal.
Åbn Signal, tryk på Ny samtale, og søg efter mit brugernavn. Punktummet og tallene er en del af navnet — de skal med:
asgerlaursen.81
Hold fingeren nede på navnet, hvis du vil kopiere det.
Du behøver ingen pæn indledning. Skriv som du ville sige det. Jeg svarer så hurtigt jeg kan.
Brug den vej der passer til det, du har på hjertet.
Det der handler om dig: din krop, dit liv, din tro. Det du helst ikke vil have liggende hos Meta.
Spørgsmål til et kursus, et samarbejde, en rettelse, eller bare et hej. Så lander det i indbakken, og jeg kan svare i ro og orden.
Du behøver ikke dele dit telefonnummer med mig for at skrive. Inde i Signal bestemmer du selv under Indstillinger → Privatliv → Telefonnummer, hvem der må se dit nummer, og hvem der må finde dig på det. Og vil du have at det du skriver forsvinder af sig selv igen, kan du slå forsvindende beskeder til i samtalen.
Jeg sidder ikke med telefonen døgnet rundt, så der kan gå lidt tid før jeg svarer. Har du brug for hjælp med det samme, så ring til lægevagten eller 112.