Før du begynder
Den røde fluesvamp er giftig, når hun står frisk ude i skoven. Hun er ikke noget, vi skal indtage i sin friske form, og hun skal behandles med respekt.
Det ene du skal huske
Spis aldrig en rå rød fluesvamp. Ikke en bid for at smage. Ikke en lille en, fordi hun ser frisk og fin ud. Og heller ikke en tørret, fordi nogen har sagt, at tørring gør hende ufarlig. Det gør den ikke. Rå er hun giftig, og det er hele grunden til, at anden del af kurset handler om at behandling og forædle hende.
Hvad der gør hende giftig
Den friske svamp indeholder et stof, der hedder ibotensyre. Det skruer op for gearingen i os. Det påvirker de signaler, der normalt går gennem stoffet glutamat, og det er psykoaktivt. Man kan komme ind i et voldsomt trip, hvor man er forvirret og fortumlet, og samtidig have kvalme og ondt i maven. Den regnes for giftig, ikke dødeligt giftig: forgiftningerne er voldsomme, men mennesker kommer sig, og dødsfald er meget sjældne.
Når vi behandler svampen, blandt andet med varme, bliver ibotensyren omdannet til muscimol. Og muscimol gør lige præcis det modsatte: det skruer ned. Forestil dig hjernen som en stor mixerpult, hvor man kan skrue op og ned for mange forskellige kanaler, lydspor og tankespor. Den friske svamp skruer op. Den varmebehandlede svamp skruer ned. Det er den nedskruning, kurset handler om.
Hvis det går galt
Det begynder i maven: kvalme, ofte opkast og en uro, der ikke er til at placere. Så kommer forvirringen. Tankerne holder op med at følge hinanden, og tiden bliver svær at holde fast på.
Det kommer ikke med det samme. Der går fra en halv time til to timer, og det er præcis dér, folk tager mere, fordi der ikke skete noget. Når det så kommer, slipper det ikke igen, før der er gået fire til ti timer. Det er en hel dag, hvor du ikke kan andet. Du kører ikke bil, du passer ikke et barn, og du skal ikke være alene med det.
Giftlinjen · 82 12 12 12
Er uheldet ude, så ring til Giftlinjen på 82 12 12 12. Der sidder sygeplejersker og læger ved telefonen døgnet rundt.
Tøv aldrig med at ringe. Hellere én gang for meget end én gang for lidt. Det gælder også, hvis det er en af dem, du er sammen med, og det gælder, hvis I er i tvivl om en forgiftning med rød fluesvamp eller med en hvilken som helst anden svamp.
Kan nogen ikke vækkes, eller får de kramper, så er det 112.
Skriv nummeret ind i telefonen nu, mens du ikke har brug for det. Det er den eneste måde, man har et nummer den dag, man har brug for det.
Aldrig sammen med
Tre ting må aldrig være i kroppen samtidig med Amanita:
- alkohol
- benzodiazepiner
- sovemedicin, eller noget andet der skal berolige dig
Og bland ikke Amanita med anden medicin, uden at du har talt med din læge om det. Når jeg i videoen siger »uden at du har talt med din læge«, gælder det anden medicin. Alkohol, benzodiazepiner og sovemedicin er et nej, uanset hvad. Tager du fast medicin, er det her ikke et sted, hvor du gætter.
Forklaringen får du, når vi er inde i receptoren og kan se hvorfor. Men du skal ikke vente på forklaringen for at følge reglen.
Hvem hun ikke er til
Det, man skal vide for ikke at komme til skade, skal man ikke betale for at få at vide.
- Gravid eller ammende: nej. Ingen har målt, hvad muscimol gør ved et foster eller et spædbarn.
- Børn og unge: Hun er ikke til dem. Et barn tåler langt mindre end en voksen, og kramper ved forgiftning ses især hos børn.
- Psykose: Har du haft en psykose, eller har du en psykosesygdom, så lad hende være. Det bedst beskrevne forsøg med ren muscimol i mennesker var med mennesker med skizofreni. Deres psykose blev ikke bedre; den havde tendens til at blive værre.
- Epilepsi: Tal med din neurolog først. Forgiftning kan give kramper, og meget epilepsimedicin virker på det samme bremsesystem som hun. Stop aldrig din epilepsimedicin på egen hånd.
Kun hende i kurven
Grøn og snehvid fluesvamp kan slå et menneske ihjel, og snehvid står i hendes skov. Så kun hende i kurven. Står stokken i en hvid pose nede i jorden, er den ikke hende. Én forkert hat gør hele gryden giftig, for kogningen gør ikke den gift ufarlig. Den giver først tegn efter 6–24 timer, så idiotsikringen herunder gælder kun hende. Kan en forkert svamp være kommet med, så ring 82 12 12 12 med det samme. Hele forskellen lærer du i lektionen om ægget.
Hendes egen idiotsikring
Det er mit ord, ikke en faglig term. Amanita kommer med sin egen idiotsikring: Spiser du hende frisk, bliver du skrækkelig syg og får det værste mareridtsagtige trip, du kan forestille dig. Behandler du hende med respekt og visdom, så åbner døren sig. Det er sådan, hun er skabt. Og resten af kurset er den respekt, gjort til viden og til håndværk.
Inden for lægevidenskaben og toksikologien (læren om gifte) siger man ofte, at »dosis gør giften«. Det gælder også for muscimol. Muscimol er giftig i store doser – derfor arbejder vi altid langt under den tærskel. I for stor dosis er det muscimolen, der gør et menneske sløvt, forvirret og i værste fald bevidstløst.
Tag en masse af den viden ind, og tænk dig om, når du arbejder med en vild svamp fra naturen.
Det skal du bruge
- Giftlinjens nummer i din telefon: 82 12 12 12. Læs mere hos Giftlinjen, Bispebjerg Hospital.
Bor du i Norge: Giftinformasjonen 22 59 13 00, døgnåben (akut: 113). I Sverige: ring 112 og bed om Giftinformation (ikke akut: 010-456 67 00).
Få adgang til kurset
Én betaling · hele kurset.
Har du allerede en konto? Log ind
Amanita muscaria er giftig, både rå og i for stor dosis. Kurset er dokumentation af mit eget arbejde, ikke en opfordring og ikke en lægefaglig anvisning. Alt du gør med svampen, er på eget ansvar.