Guds Apotek · Svampekort

Psilohuasca

En fusion af to nordiske planter — én der bærer psilocybin, én der bærer harmalin. Sammen åbner de en lang, blid og dyb rejse ind i dit indre.

Nordens ayahuasca

Psilohuasca

Psilohuasca er en fusion både i navn og form. Navnet hentyder til en forbindelse til den sydamerikanske shamaniske drik ayahuasca, som er en kombination mellem to psykoaktive plantemediciner. Den ene indeholdende DMT og den anden indeholdende stoffet harmalin.

Psilohuasca er ligesom ayahuasca en kombination mellem to psykoaktive planter. Men modsat ayahuasca, begge planter, der bruges i Psilohuasca, vokse her i den nordiske natur: psilocybin-svampen og Peganum harmala.

Nordisk natur

Sådan virker den

Peganum harmala

Peganum harmala er en etårig og vildtvoksende plante, som også går under navnet Syrisk Rude. Den har historisk forbindelse helt tilbage til det tidlige Persien, hvor de mørkerøde frø blandt andet har været brugt til indfarvning af garntråde til vævning af persiske tæpper. Ud over den røde farve bærer frøene harmalin — en naturlig MAO-inhibitor.

Forsimplet forklaret kan du forestille dig, at din bevidsthed er som en stor tavle i et klasselokale. Det du skriver på tavlen med kridt, er de tanker du tænker. MAO virker som tavlesvampen, der visker tavlen ren igen. Når harmalin virker som en MAO-inhibitor, betyder det at MAO-enzymerne for en stund sættes “på pause” i kroppen. I analogien med tavlen og tavlesvampen betyder det, at tavlesvampen ikke visker noget væk.

I det shamanistiske afkog ayahuasca indgår der også en MAO-inhibitor, da det psykoaktive stof DMT — der også er en del af ayahuasca — normalt bliver nedbrudt af MAO-enzymerne i tarmene. Så for at ayahuasca overhovedet kan virke, er det nødvendigt med en MAO-inhibitor. Psilocybin nedbrydes derimod ikke af MAO i tarmen, så harmalinen i Psilohuasca er udelukkende for at potensere og fordybe oplevelsen neuralt.

Psilocybin-svampe

Psilocybin findes naturligt i mere end 200 forskellige sorter af svampe rundt omkring i verden. Det er det stof, der lader os komme “ud af tankerne om os selv”. Ved indtaget af psilocybin falder aktiviteten i hjernens Default Mode Network, til fordel for at hjernens øvrige og større dele aktiveres. Fra scanninger ses det, at hjernen ændrer sin frekvens fra at være lokalt aktiv i ét netværk til at være helhedsorienteret og ensartet i hele hjernen.

Det betyder i almindelig tale, at vi under indtagelsen af psilocybin er mindre fanget i vores tanker, og mere i helhed til stede i alt — og med alt der findes i os, og uden for os. Man kan også sige, at egoet stilnes, til fordel for at Selvet kan få plads til at være fuldt til stede.

Psilohuasca

Synergien

Synergien mellem harmalin og psilocybin skaber en forbløffende oplevelse. En oplevelse af, at det normale mylder af tanker, forestillinger, overbevisninger og illusions-perspektiver omkring fortid og fremtid opløses. I analogien ovenfor, hvor bevidstheden er en tavle, kan man sige, at Psilohuasca er en oplevelse, hvor det normale hvide tavlekridt udskiftes til farvekridt i alle mulige farver og former.

Psilohuasca

Advarsel

Psilocybin, harmalin og andre psykedeliske plantemediciner er ikke legetøj. Det er terapeutiske værktøjer, der kun bør bruges af erfarne og kyndige. Psykedelisk plantemedicin kan give en kraftig og meget voldsom oplevelse for sindet, og bør KUN anvendes i samråd med læge og terapeut.
Videre kan psykedelisk plantemedicin også være ulovligt — alt afhængigt af hvor du bor i verden, og hvilken type plantemedicin der er tale om. Undersøg altid nærmere, og sørg for at overholde gældende lovgivning.
Fordi harmalin virker som en MAO-inhibitor, kan der være medicinske præparater, der har uhensigtsmæssig interaktion med den — f.eks. SSRI, SNRI og ADHD-medicin. Tal altid med din egen læge og din terapeut om dit medicinforbrug, inden du planlægger en terapeutisk seance, hvor en MAO-inhibitor indgår.

Fordele ved Psilohuasca

Sikker — Både psilocybin og harmalin er fysisk ugiftige i terapeutiske doser, og ikke vanedannende.

Økologisk — Psilohuasca kan dyrkes 100% økologisk, og både svampen og peganum harmala er etårige planter.

Mavevenlig — Psilohuasca giver meget sjældent uro i maven, kvalme eller opkast.

Bæredygtig — Kan dyrkes lokalt — uden belastning af regnskoven, transport, og uden at støtte ayahuasca-turismen.

Nordisk — Energien omkring Psilohuasca er nordisk, og fri fra kulturel binding til specifikke ritualer og symboler.

Psilohuasca

Vil du gå rejsen?

Psilohuasca er én af de døre, jeg åbner i det ledsagede rum. Vil du læse om selve den indre rejse — forberedelse, seance og integration — så find den under Indre Pilgrim.

Referencer

Video
Psilocybin, love and the meaning of life
The Science of Psilocybin
How Psilocybin can rewire our brain

Artikler
Udvalgt læsning om den psykedeliske renæssance og forskningen bag.

Få mit brev

Jeg skriver om Fader Himmel og Moder Jord — og om det hele menneske derimellem: krop, sind og sjæl. Om planterne, om at vågne op, om at leve som om døden ikke er enden.

Ét brev. Hele mennesket. Afmeld når du vil.

Forfatteren

Asger Laursen

Jeg undersøger, hvad der får et menneske til at vågne op og komme i live igen — planter, svampe, åndedræt, lys, mad, bøn — og jeg tester det hele på min egen krop. Alt sammen forankret i mit forhold til Gud — i Kristus og i Jesu lære.

Gir du en kaffe?

Hjælp mig med at holde det hele frit tilgængeligt

Brevet, plantekortene og de gratis videoer koster tid. Så har du lyst til at give en kaffe, kan du gøre det her.

Gi’ en kaffe