Digital Superhjerne

En milepæl

Det nye år er allerede i fuld gang. Som altid er det interessant at spå om hvad det nye kalenderår kommer til at bringe. – også på de digitale fronter.

En af de ting vi ved 2017 kommer til at byde på er af global karakter. I år forventes det nemlig at vi kommer forbi punktet hvor mere end halvdelen af jordens befolkning er på internettet. IoH (Internet of Humans) har nået halvvejsmærket!

Det er fuldstændig VILDT at tænke på! Og jeg tør slet ikke gisne om hvor hurtigt det kommer til at gå med resten af jordens befolkning. Udviklingen flytter sig i eksponentiel hast – så der går helt sikkert ikke mange år før vi alle er wired op. Vi er i gang med at bygge en super-organisme. En udviklet superhjerne oven på den krybdyrhjerne vi også kalder for jorden.

Humant neuralt netværk

Som neuroner er vi alle i forbindelse og kan sende og modtage information – hele tiden – alle steder og i større og større realtids-bevidsthed om hvad de andre dele af hjernen laver.

Vi har ingen forhistorie for hvad det kommer til at gøre ved os som mennesker – både individuelt og kollektivt.

Vi dokumentere og kvantificere mere og mere data og viden og åbner mere og mere op for vores værdikæder. Både som individer gennem sociale medier, deler vi vores liv, tanker, ideer og mønstre. Og virksomheder åbner i større og større grad op og bliver til platforme tilgængelige for alle at kunne skabe værdi på.

De store mængder data er vores nye syntetiske organisme nødt til at forholde sig til. Helt på samme linje som vores egen menneskelige organisme gør det. Det siges at når jeg kører i trafikken modtager min hjerne i hundredtusindvis af datainput fra mine sanser. Min hjerne ved hvilke input den skal filtrere fra, og hvilke den skal bringe frem for min bevidsthed. Det er forudsætningen for at jeg overlever og ikke kører galt! Denne autonomiserede rutine min hjerne foretager sig, er vi ved at skabe i vores globale superhjerne. Gennem algoritmer og machine-learning lærer vi maskiner at kunne filtrere i de mange data, og udlede hvilke der er relevante for vores overlevelse. Next level er altså at min bil modtager de hundredtusindvis af datainput fra sine egne sanser. – Og nu er selv er blevet intelligent nok til at kunne behandle disse input, og sikre min overlevelse.

Intelligensen vokser

Tidligere på året skrev vi historie i vores udvikling af AI (kunstig intelligens). En AI kaldet Libratus vandt en pokerturnering med nogle af verdens dygtigste spillere.

Det er før set at en computer har slået mennesker i klassiske logiske spil som Go eller Skak. Det unikke i dette forsøg er at Libratus, over forsøgets periode, lærte at læse sine menneskelige modspillere og lærte at bluffe. Altså tilegne sig “ulogiske” evner, med henblik på at nå et mål – eller en højerestående logik.

Einstein sagde at et problem ikke kan løses på det stadie af bevidsthed hvor det er opstået. Vi har rigtig mange problemer i dag, som jeg tror på at vores superhjerne med tiden vil kunne hjælpe os med at løse.

Vi vil sikkert også tilvejebringe nye problemer, som først løses når vi igen flytter os videre på bevidsthedsstigen.

For nogen er det her et skræmmende perspektiv. Jeg synes personligt at det er dybt fascinerende:  Vi er som mennesker ved at skabe en organisme med udgangspunkt i os selv. Vi er dog ikke ved  at skabe OS selv, men ET selv! – et selv vi alle indgår som en del af!

Noter

Skrevet for- og oprindeligt udgivet i Stiften fredag d. 10. Februar 2017

Juletur i Tivoli Friheden

Højtiden står for døren og vi er taget på familietur til Tivoli Friheden for at se juleudstillingen.
En fed oplevelse som gav en ORDENTLIG saltvandsindsprøjtning af julestemning til både store og små!

Glædelig Jul

Dino Dag: 3. dag i far og søn video-rejsedagbogen

Video – Rejsedagbog

Det er fedt at have gode minder om mennesker og oplevelser. Det er endnu federe at have en videodagbog, så man har mulighed for at gense sine minder.

Jeg har de sidste par måneder leget en del med video som format til at indfange og udtrykke. Dels har jeg startet et personligt eksperiment med at vlogge, og videre har jeg indfanget små historier fra min hverdag.

En af de historier som jeg har forsøgt at indfange, er fra efterårsferien, hvor min søn og jeg var en tur i Barcelona.

Det var sjovt at have video-mediet som lærrede vi begge fik lov til at tegne en historie på. En historie som jeg så efterfølgende har forsøgt at redigere til små indføringer i en rejsedagbog.

Ovenfor er 3. dag fra vores tur, og herunder kan du se de første to afsnit fra rejsen.

Jeg tager for mange billeder

Jeg har fundet ud af at video er det format jeg skal gemme mine minder i. Jeg har altid været god til at tage mange billeder når jeg var på tur. Men sjældent har jeg set mine billeder igennem igen. De forsvinder ind i “the cloud” og der ligger de så. Video derimod – og det at udvælge de billeder og de videostykker som tilsammen udgør oplevelsen. – det giver mening for mig. Det har jeg lyst til at se igen – og det er noget lettere at dele med venner og familie. Frem for at linke til de 1547 billeder man har fået samlet i et Google Photos album fra turen til Thailand 🙂

 

Dag 1: Rejsedagen

Dag 2: Haj-Museum og andet godt

 

Digitale Nomader

Friheden til at gøre arbejdet til en del af livet

Det er fredag aften, og jeg er på vej på gå-ben mod min destination. Jeg tjekker min telefon, hvor jeg har Google Maps kørende. Jeg skal lidt højere op af gaden, forbi La Sagrada Familia-kirken og så til venstre.

Jeg er i Barcelona og på vej til meetup i Flylancer, et fællesskab for lokalitets-uafhængige, digitale nomader.

Jeg har ingen idé om, hvad jeg skal forvente mig af eventet. Men jeg er spændt. For beskrivelsen af Flylancer ræsonnerer dybt, hvor jeg oplever at være i mit eget liv. Nemlig et sted hvor jeg arbejder mere og mere uafhængigt af tid og sted.

Efter 20 minutters hyggesnakken over kolde øl bænkes vi alle, ca. 35 mand, i en stor hestesko-formation.

Støttegruppe for de frigjorte

Nærmest i stil med et AA-møde tager forskellige af de fremmødte ordet og fortæller om deres historie. Hvorfor de er kommet, og hvor de er i deres proces som Flylancers.

Jeg lytter opmærksomt med. Der er bogstaveligt talt mennesker fra hele verden i rundkredsen omkring mig: Kina, USA, Afrika, Australien og Europa. I takt med at fortællingerne deles, bliver det mere og mere klart for mig: Jeg er også en Flylancer!

Fælles for alle beretningerne er emnet omkring værdien af tid og mobilitet. Og om hvordan det, at skulle arbejde ved samme skrivebord hver dag, har virket demotiverende.

Nogle af de fremmødte arbejder helt lokalitetsuafhængigt, og andre er på vej til det.

Det overlagt karikerede AA-møde-agtige setup har tydeligvis en dybere mening. Det fungerer som en støttegruppe både for dem, som allerede er – og for dem som søger at blive mere frie i forhold til deres arbejde. En app-udvikler stiller spørgsmålet om, hvornår eller hvordan man ved, hvornår man skal sige sit job op? Han har lavet en app, som han håber på at kunne leve af – men han er i tvivl om, hvornår han skal satse på det 100 procent.

Frihed giver større indlevelse og kvalitet

Til stede er også en forsker, som er i færd med at skrive en PhD om netop den tendens, alle vi fremmødte er en del af. Han tager ordet og fortæller omkring teknologiens indvirken og emotionel intelligens. Og at virksomheder i fremtiden er nødt til at forholde sig til Flylancing, hvis de ønsker at holde på deres medarbejdere.

Han fortæller, at man i dag ved, at kvaliteten af udført arbejde bliver bedre, når folk har det godt. Og at teknologien har givet os nye muligheder for at højne vores arbejdsmæssige velbefindende. Og dermed skabe bedre kvalitet.

Jeg er høj af beruselse fra alle indtryk og nye bekendtskaber, da jeg senere forlader Flylancer-eventet. Det var en vild oplevelse at møde andre, som lever med og i det digitale og som søger at arbejde mere frigjort. – jeg anede slet ikke at der fandtes så mange andre som mig.

Det passer på mig

Jeg har længe oplevet tendensen på mig selv. Jeg har ikke haft den italesat så direkte, som den blev på Flylancer-mødet. Men jeg har oplevet, hvordan min egen arbejdsdag er blevet mere og mere mobil og tilrettelagt efter det liv, jeg i øvrigt ønsker at leve. Hvor stor kvalitet jeg har oplevet det som værende!

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg er i stald hos en virksomhed, som allerede har taget det her til sig. Og som giver enorm stor frihed til at arbejde efter eget ønske.

I ydermer anerkendelse, valgte Novicell at bringe min historie som en del af virksomhedens profil!

[iframe style=”border: none; overflow: hidden;” src=”https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FNovicelldk%2Fposts%2F10154384691969145&width=500″ width=”500″ height=”708″ frameborder=”0″ scrolling=”no”]

 

Jeg har meldt mig ind i Flylancer-fællesskabet, og jeg glæder mig til at deltage i næste event – hvor end i verden det så end måtte være.

Jeg glæder mig til min tur i rundkredsen og til at kunne sige: “Mit navn er Asger, og jeg er Flylancer”.

Notes

Flylancer.com

Flylancer on facebook

Oprindeligt skrevet for Stiften.dk

Novicell.dk

Læssøesgade: Nyt sted for skate- og streetkultur i Aarhus

Ny Skatepark

Igår blev den nye skatepark på Læssøesgade skole indviet.

Solen skinnede over den nye park, nærmest som ville de byde velkommen til dette kærkomne tiltag i Aarhus midtby. Jeg tror mange med børn i eller trang til hjul under fødderne, har set frem til denne dag. Siden Annagade lukkede til fordel for Frederiksbjergskole byggeriet, har der manglet et sted hvor skaterne kunne mødes og udfolde sig.

Dagen igår bød på musik, konkurrencer og masser af brug af skateparken. For mig var det vigtigste take away, at se børn, unge og voksne i alle aldre være en del af det samme. Den moderne street kultur viser os at der er plads til alle – uanset stil, tone, alder, køn og etnicitet.

Selvom de mere garvede og ældre skatere til tider finder det irriterende med alle de små next-gen skatere. Så er det fantastisk at se at respekten og ansvaret for hinanden lever i bedste velgående. Jeg tror det er rigtig sundt for både de små at have nogen at se op til. – og ikke mindst for de større drenge at opleve det ansvar det er, at være rollemodel for nogen.

Er Læssøesgade Annagade 2.0?

Jeg håber Læssøesgade bliver det nye centrum for streetkulturen i Aarhus, og tager tråden op hvor Skt Annagade slap. Med de lærdomme og forbedringer som Annagade har lært fra sig. Der er brug for flere steder i Aarhus som nedbryder klasseskellene. Især med udsigten til at Godsbanens Institut for ( X ) lukkes inden for en kort årrække!

Som far til en skater boy fra 2008, og med et personligt stort hjerte for skating glæder jeg mig helt vildt meget over denne nye berigelse her på Frederiksbjerg. Den danske skatesæson er ved at synge på sidste vers for i år. Med åbningen af den nye park er det dog som om den lige har fået lidt forlængelse i begge ender.

Jeg fik lejlighed til at filme lidt i løbet af eftermiddagen, og det er blevet til videoen her.

Her kan du læse mere om parken og Læssøesgade.