Tankefri Tænketank

Jeg stikker forsigtigt min storetå ned i den klare væske. Ingen ting. Jeg stikker de resterende 4 tæer og det meste af forfoden ned også. Stadig ingen ting. Hvis ikke det var fordi jeg kunne se at min fod nu er halvt nede i væsken ville jeg ikke have troet det. Væsken i det æggeformede kar, har samme temperatur som min krop og derfor mærker jeg ikke overgangen.

 

Screen Shot 2018-01-21 at 15.58.17

I med begge ben

Jeg er nu i med begge ben. I mere end én forstand. “Hvad pokker er det her jeg har gang i?” – tænker jeg da jeg lader fodsålerne slippe karrets bund, og hele min krop flyder ned i væsken. Og flyder er det helt rigtige ord. For stik mod al lært og oplevet logik, så synker min krop ikke ned ad. Jeg bliver hængende i overfladen af væsken, som et halvfladt, hudfarvet badedyr. Det er som om min krop “hviler i sig selv” på en fysisk måde. Den føles helt fri og vægtløs. Det føles mærkeligt. Især for mit hoved og nakke, som jeg ikke helt tør slappe af i. Sæt nu væsken alligevel ikke kan bære mig! Jeg kigger mig omkring. Låget til karet står åbent i en 45 graders vinkel, så det mest af alt minder om en stor østers. Jeg ser de 3 store knapper; hvid, grå og rød. Jeg trykker på den grå, og hører hvordan en elektrisk motor begynder at summe. Sekunder efter begynder låget til den forvoksede øster at lukke sig. Jeg klikker på den hvide knap, og det svage lys på karrets inderside slukkes. Langsomt glider låget i. Jeg ser hvordan lyset fra verden udenfor langsomt forsvinder. Jeg trækker vejret roligt og kontrolleret, for jeg kan mærke en snert af klaustrofobi skylle over mig. Låget er nu helt i og den snurrende motor er holdt inde. Der ligger jeg så. I komplet mørke, i komplet stilhed og flyder, som et andet foster i en livmoder.

Jeg er i Flotarium i Barcelona og det store kar jeg ligger i, kaldes for en “Isolation Tank”. Den tilhører konceptet omkring sensorisk deprivation (Sensory Deprivation), hvor vores sanseindtryk for en periode nedsættes. Fænomenet med sådanne isolationstanke er ikke nyt, og stammer tilbage fra 1950’erne. Afskærmning af sanseindtryk har været brugt og kendt længe i psykiatrien. Den positive effekt, det kan have på hjernens funktioner, er tilsvarende dem der opleves gennem dyb meditation. Isolationstanke er blevet populære de seneste år, i takt med at interessen for alternativ behandling, mindfulness og flow-states er vokset.

 

IMG_4834

Genfødsel

En time senere åbnes låget til tanken. Slimet og glinsende, som en nyfødt, kravler jeg langsomt ud af min syntetiske livmoder. Mine øjne misser mod det skarpe lys med en blanding af mistro, vantro og overtro. Jeg har svært ved at placerer det jeg lige har oplevet nogen steder. Det ligger langt uden for de kategorier min normale bevidsthed til dagligt sorterer mine oplevelser efter.

Da låget lukkedes oplevede jeg hvordan hele verdens emhætte blev slukket. Helt på linje med hjemme i køkkenet, hvor jeg pludseligt bliver bevidst om hvor meget støv der var. – og nu ikke længere er.

I starten var jeg meget bevidst om mine tanker, som fór rundt som børn der har fået for meget sukker, og mangler nogen at lege med. På et tidspunkt holdt de inde. Som om de blev trætte, da der ikke kom mere støj fra verden omkring mig. Det var utroligt roligt og afslappende. En lang drømmelignende tilstand begyndte at overtage mig. Jeg “var” bare. Den konstante kommentator på førstesalen, var gået hjem. En gang imellem kom der tanker, men de var lange og brede. Ja, det er den bedste beskrivelse af dem. De fik ligesom plads til at folde sig ud, og jeg kunne studere dem og observere dem. En kontrast til dagligdagen, hvor tankerne suser hurtigt og bestemt afsted – ofte uden at blive undersøgt nærmere.

Jeg er helt overbevist om at der er noget at hente, sågar at lære i den tilstand jeg fik lov til at opleve.

Vi lever i en verden der er så larmende, at vi nogen gange slet ikke kan høre os selv tænke. Først når vi får slukket for emhætten, går det op for os hvor meget den egentligt støjede. Og pludseligt kan vi høre os selv tænke igen.

Oprindeligt skrevet for Stiften 20. januar 2018: