Hvad stikker du din i?

ora-ito_mobility_smartphone_tablet_accessories_2b

Jeg kan godt finde på at surfe rundt på crowdfunding sites, for at tjekke teknologie kategorierne ud.
Sites såsom kickstarter og indiegogo, hvor det er frit for alle at søge funding til sine ideer.
Det giver et, til tider, morsomt indblik i hvilke dagligdags problemer vi i vores digitale tidsalder går og har.
-> eller hvad nogen mener de har en løsning på, uanfægtet om det så rent faktisk er et problem eller ej.

Sidst jeg var på sådan en surftur, fik jeg mig selv sporet ind på ideer til smartphone cases. Umiddelbart skulle man tro at variationen af beskyttelseshylstre til telefoner må være begrænset.
Men efter at have set idé efter idé – nogle mere skøre end andre – må jeg sige: Det ser ikke ud til at der er nogen grænse 🙂
Her er tre af de ideer jeg faldt over, som er noget for sig – så må du selv vurdere værdien af dem.

Den nørdede

Nexpaq er et modulbaseret cover. Det betyder at du kan udskifte små firkanter på bagsiden af casen, med den ekstra funktionalitet du måtte have brug for. De små moduler købes enkeltvis. Du kan få alt fra en; laser pointer, kraftig lommelygte, SD kortlæser, USB indgang, luft-, fugt- og temperaturføler. Så står du tit i en situation hvor du har brug for at pege med en laser pointer, mens du backer et SD kort op, i den helt rigtige luftfugtighed. – så er denne case måske noget for dig

Se nexpaq casen her

Den velduftende

Aroma case er casen til dig der vitterligt har alt. – på nær en case som også virker som en parfume. Jeg skal ærligt indrømme at jeg troede det var en joke først – men nej – den er god nok.  Aroma Case indeholder parfume, og fungere som en parfume-dispenser. På bagsiden sidder der en lille dyse, og i toppen af casen er knappen, som udløser et lille strint af velduft.

Så finder du tit dig selv i en svedig situation, kunne dette være casen for dig.

Se aroma case her

Den klodsede

Loopy casen er til dig der altid har meget i hænderne, samtidig med at du også holder din telefon. Eller til dig som har overvurderet størrelsen af dine hænder, og valgt en iPhone i plus udgave. Kort sagt – til dig der hele tiden er ved at tabe din telefon. Loopy er en meget anonym case, lige udover den farvestrålende silikone-løkke midt på casens bagside.

Ideen er, at du i bedste jojo-stil har løkken om en eller flere fingre, og dermed en sikkerhedsline i telefonen. Så kan du bevidst eller ubevidst slippe grebet om telefonen, uden at tabe den ud af hånden. Så er du træt af at poste penge på udskiftning af glas i din smartphone. – og synes du at en silikone-løkke i neongrøn kunne gå godt til din iPhone 7 Plus i Rose Gold. Ja, så er dette måske den helt rigtige case til dig.

Se loopy casen her

En aftegning af en tydelig tendens

Udover en høj grad af morskab i nogle af ideerne. Så er de egentligt også en interessant aftegning af tendensen for at smartphonen er på vej ind på nye anvendelsesområder.

Smartphonen er efterhånden en kraftig computer, som med tilvalg af apps og services er blevet en personlig digital schweizerkniv.

Ikke kun i overført betydning bliver vores telefoner kernen i vores dagligdag og gøremål. Vi kommer til at se flere og flere apparater som er baseret på at skulle fungere ved hjælp af en fysisk tilkobling til vores smartphones. I dag ses allerede alt fra DJ pulte, droner, professionelle videokameraer osv. som baserer deres computerkraft på en smartphones.

Hvem ved – måske kommer vi i fremtiden til at have en smartphone case til enhver lejlighed. Så vores dagligdag starter med at vælge den helt rigtige case til dagen.

For som man siger: Der findes ikke dårligt vejr – hvis man har en vandtæt smartphone case 🙂

Noter:

Oprindeligt skrevet for Stifttidende 6. januar 2017

Digital Sundhed

140926161946-apple-health-app-1024x576

For 2 år siden kastede jeg mig ud i at købe et såkaldt wearable. Det var et træningsarmbånd fra Garmin. Armbåndet snakkede direkte sammen med min telefon, og havde et lille display til at vise beskeder på. Jeg blev hurtig afhængig af at kunne se mine dagligdags notifikationer direkte på håndleddet. Og jeg oplevede et fald i behovet for at tage min telefon frem fra lommen, for at tjekke den.

Læs mit indlæg fra den gang:  Kom i gang med at kvantificere dig selv

Træningsarmbåndets hovedformål var selvsagt at tracke og opsamle data forbundet til min fysik. Når jeg løb, cyklede eller svømmede kun jeg bagefter se et overblik over min performance. Og over tid se visuelle visninger for hvordan min kondi udviklende sig.

Søvn og Indeklima

Armbåndet opsamlende også antal skridt jeg gik i løbet af dagen, og kortlagde min søvnrytme. Det med søvnrytmen faldt jeg virkelig interessant. Jeg fik et indblik i hvor længe mine REM (dybsøvns)-perioder er. Hvilket er en god indsigt at kunne indstille sit vækkeur ud fra: Det er nemlig bedre at stå en halv time for tidligt op, end det er at forsøge at vågne når du er midt i den dybeste søvn.

Nu er det ingen hemmelighed at jeg er lidt til den nørdede side. Så da jeg fik en personvægt der også målte CO2 niveauet i soveværelset, kunne jeg ikke dy mig. Disse målinger skulle selvfølgelig sammenholdes med de data jeg opsamlede omkring min søvn.

Hvilket har resulteret i et langt større fokus på indeklimaet i mit soveværelse. For jeg kunne se en sammenhæng mellem oplevelsen af kvaliteten af min søvn og indeklimaet.

img_2503-copy

Pulsen er kommet med

For et år siden skiftede jeg træningsarmbåndet ud med et Apple Watch. Det var et kæmpe kvantespring, i forhold til et intelligent wearable. Uret er noget mere Smart end træningsarmbåndet i forhold til samspillet med telefonen. Men også på trænings- og sundhedssiden er der rigtig meget mere. Uret måler f.eks. min hjerterytme, hvilket er en sjov dimension at få på sine daglige aktiviteter.

watchos3-heartrate-app-custom

Selvsagt er det interessant at se sin puls under og efter en sportslig aktivitet. Det giver et billede af kroppens reelle oplevelse af pres, frem for kun at have den subjektive oplevelse. For nogle måneder siden styrtede jeg på longboard ned af en bakke. Jeg ramte en sten, mistede kontrollen og faldt og slog hoved med hjelm hård i asfalten. I de data der er opsamlet for den dag, og min longboard-aktivitet kan jeg præcist se forløbet. Der hvor jeg rammer stenen, hopper min puls meget højt op i “ohh shit” niveau. Og der ligger den et par sekunder førend jeg rammer jorden, og den så stiger yderligere til “av for pokker”. Herefter falder den ret hurtigt til “jeg lever stadigt selvom det bløder” niveau.

Mere end blot motion

Ud over når vi dyrker motion, kan de her data faktisk også være nyttige for os i vores dagligdag. Mange mennesker oplever stress i forskellige situationer. Og det at kunne få indblik i hvor og hvornår vores krop reagere, kan måske hjælpe os. Det kan være noget så simpelt som at huske at trække vejret dybt. Og det kan faktisk være svært at huske når dagligdagen på kontoret drøner afsted.

Jeg er begyndt at bruge en lille app til mit ur der hedder “Breath” rigtig meget. Den hjælper med en serie assisterede dybe vejrtrækninger og viser samtidig hvordan min puls falder undervejs. Et fint lille værktøj til at bringe roen tilbage og minimere stress.

 

02

Blot begyndelsen

Nogen mener helt sikkert at det er kommet for vidt med den digitale sundhedsassistance, når vi ligefrem skal have hjælp til at trække vejret.

Personligt er jeg all-in, og jeg tror på at vi kun har set starten af denne bølge af præventiv medicin. Uanset hvad vi mener, så er faktum at vi de seneste år som samfund er blevet usunde, fede og stressede. – ved egen hånd.

Så hvis vi har brug for et lille digitalt spark bagi:  for at komme op af stolen, eller for at få stressen ned. – så er det helt fint for mig!

Jeg tror mange julegaveønsker i år, går i den her retning – så slankekuren i januar kan startes med digital assistance 🙂

Noter

Apple WatchOS 3 Breath

Apple Health

Google Fit

Lad mig bestille min mad selv!

beaconontable

Forleden spiste jeg på Burger King i Barcelona lufthavn. Der var mindst en kilometer lang kø ved kassen. Min rejsemakker så noget opgivende ud, da vi, med rumlende maver, trådte ind i restauranten.

Jeg kunne dog med blandet stolthed og dårlig samvittighed fortælle, at jeg vidste bedre. Jeg havde været der før og vidste, at vi blot kunne bestille ved en af de opstillede “self-service”-terminaler. Så ville det gå meget hurtigere.

Og ganske rigtigt – få minutter senere havde vi bestilt vores mad. Og yderligere et par minutter efter havde vi fået vores mad udleveret. Udleveringen foregik fra endevæggen af den normale skranke, hvor der var lavet et hul til udlevering af “self service orders”.

Selvbetjening har hidtil været drevet af fastfoodbranchen: JustEat, Hungry og de store kæder såsom Burger King og McDonalds. Set med mine øjne er tiden dog længe moden til, at de almindelige restauranter og caféer kommer med.

Digital snitfalde er værdi

Faktisk tror jeg det kan være farligt at vente med at imødekomme den digitale forbruger, hvis man er restauratør.

Vi forbrugere har alt ved hånden – bogstaveligt og i overført betydning – gennem vores smartphone. Vores krav til service og medbestemmelse er voksende.

Vi er kritiske og selektive omkring, hvor vi bruger vores tid og penge. Vi anmelder og rater alt fra tøj, elektronik, oplevelser – og ikke mindst stederne vi spiser. Og vi ser det som en kvalitativ værdi, hvis en virksomhed har en digital snitflade, vi kan interagere med.

I det lys ser jeg et kæmpe potentiale i, at restauratørerne griber bedre digitalt fat i deres gæster. Og rykker deres forretninger ind i den tidsalder, forbrugerne allerede begiver sig rundt i.

 

Caféerne ved åen er bagefter

Når jeg en sommerdag sætter mig ved en café ved Åen her i Aarhus, kan det undre mig, at jeg skal sidde og vente på at kunne komme af med min bestilling. Det er egentligt ikke fordi, jeg er et meget utålmodigt menneske. Men fordi det ser ud som om, restauratørerne har deres ansatte gående over åen efter vand.

Lad mig forklare: Den travle tjener har mange bolde at holde styr på, og der går sædvanligvis noget tid, førend det er blevet min tur. I ventetiden er det ikke utænkeligt, at jeg tager et kig på min smartphone.

Når tjeneren når til mit bord og skal tage min bestilling, foregår det ofte digitalt – på en lille håndholdt PDA. Her ryger min bestilling direkte ind i køkkenet og registreres til mit bord.

Hvis der er rigtig travlt, beder tjeneren mig om at betale straks. Så skal hun ikke holde styr på mig, når jeg forlader bordet igen.

Hvis jeg er i selskab med et par venner, skal regningen måske deles. Den travle tjener skal ulejliges med at beregne regningen ud og videre forestå indtil flere betalingstransaktioner.

Den her ligger jo til højrebenet for caféerne! Sæt prisen ned og servicen op: Stil gratis wifi til rådighed og giv mig 20% rabat på min ordre, hvis jeg henter jeres app og laver min bestilling selv.

 

Den digitale café

Så ville mit besøg ved åen en sommerdag se noget anderledes ud:

Caféens menu ligger selvfølgelig i app’en. Den er med billeder og beskrivelser, frem for blot at være et stykke fedtet laminat, foldet på midten, med kønsløse navne.

Ud for retterne kan jeg se den score, andre gæster have givet de forskellige retter.

Jeg kan også se dagens ret, som kokken beskriver for mig en i 30 sekunders video. Det er fedt, for jeg er mega dårlig til at læse kragetæer skrevet med kridt på skiferbelagte A-skilte!

Betalingen foretager jeg selv via MobilePay. Vi er et par stykker afsted netop denne dag. Men det er ikke noget problem.

Vi bruger WeShare til at beregne, hvad vi hver især skal af med.

Ca. 20 minutter efter vi har fået vores mad, kommer der en notifikation på min telefon. Det er fra caféen. De spørger, om alt er, som det skal være. Vi kan rate vores måltid og får for ulejligheden en kop kaffe serveret.

I appen kan vi se, at der er kokkens hjemmelavede ribsekage på menuen i dag. Den snupper vi et stykke af, mens vi nyder kaffen.

Den travle tjener ser ikke så stresset ud i dag. Hun smiler og har tid til at fortælle os lidt om, hvad det er, hun serverer for os.

Sikke en dejlig sommerdag!

Noter

Oprindeligt skrevet for Aarhus Stifttidende Oktober 2016

Resy indgår samarbejde med New York Hospitality Group om at udstyre managers og sommeliers med apple watch’es

McDonalds Self Service Roll Out Plans for Denmark

Virksomhederne skal i lommen på forbrugeren

i-lommen-på-den-digitale-forbruger

Jeg har lige hørt, at et firma har haft held med at overføre et password gennem kroppen på et menneske. Det lyder skørt og diffust, men lad mig forklare: Du har nok allerede en smartphone med en fingeraftrykslæser. Det er i hvert fald ved at være standard på rigtig mange af de nye telefoner i omløb. Idéen er, at i dét øjeblik du sætter fingeren på, og telefonen genkender dit fingeraftryk, udsendes der et svagt elektrisk impuls ladet med et password.

Fordi vi mennesker fungerer som elektriske ledere, kan det svage impuls udlæses andre steder fra kroppen. I et tænkt eksempel betyder det, at hviler min anden hånd på håndtaget til kontorbygningen, ja, så kan et lille stykke elektronik i døren altså aflæse mit password og låse døren op. Sikke mange muligheder det kan »låse op for«. Både i bogstavelig og overført forstand.

Mobilen er i forbrugerens midte

Jeg forestiller mig, at det ikke varer længe førend mobiltelefonen kan aflæse vores unikke bio-elektromagnetiske hjerte impuls. Således at vi slet ikke behøver at sætte vores finger på telefonen. Så længe telefonen kan »mærke« os, udsender den vores password og gør os i stand til at interagere med verden omkring os på en helt ny måde. Selvom den ligger i lommen!
Udvikling som det her er med til at placere mobiltelefonen endnu stærkere som en af vores vigtigste værktøjer i en moderne hverdag. Og der er ingen tvivl om, at hvis man som virksomhed vil skabe værdi for forbrugeren, sker det på mobiltelefonen.

I det lys synes jeg, de danske virksomheder udnytter mobiltelefonen alt for lidt! De fleste er ved at være med på, at en hjemmeside skal være responsiv. Altså kunne ses og fungere på en mobiltelefon. Men der er i min optik milevidt derfra og til at tale om at bruge de mobile muligheder. Og jeg tror egentligt, det handler om, at virksomhederne ikke er klar til at komme tæt på deres kunder.

Pure Players

Det er derimod de nye Pure Players. Pure Players er virksomheder, som er født ud af den digitale forbrugers behov og ønsker. Disse rendyrkede digitale virksomheder åbner deres værdikæder op og tilbyder et økosystem rundt om deres kunder og deres forretning. Ofte med en stærk forankring på den mobile platform.

Kunder hos en Pure Player går ofte fra at være eksterne interessenter til også at være interne interessenter, da man får mulighed for selv at skabe værdi med virksomhedens værdikæde. Dermed bliver virksomhedens værdikæde til en del af forbrugerens personlige værdikæde. Det at kunne skabe værdi i andres værdikæder har længe været et strategisk mål i en Business To Business-sammenhæng, men mange virksomheder har ikke forstået, at det også gælder i en Business To Consumer-relation.
Nogle af de klassiske eksempler på virksomheder, som har formået det, er Uber, AirBnB, Amazon og eBay. Og selvfølgelig de sociale platforme omend den sociale værdi kan være lidt mere diffus at gøre op.

Danske VIGO.dk

Der er dog også virksomheder her i DK, som er med på udviklingen og i fuld færd med at åbne deres værdikæde op til os forbrugere. VIGO.dk er REMA 1000’s nye platform. Her kan jeg bestille varer og betale for, at du leverer dem til mig. Altså hvis du har lyst.

REMA 1000 bygger oven på deres eksisterende forretning og giver mulighed for, at alle kan skabe værdi, og samtidig tilbyder de udbringning uden selv at skulle facilitere arbejdende ressourcer. Og selvfølgelig kører det hele via REMA 1000’s nye app. Det er rigtig godt set af REMA 1000.
Jeg håber, projektet bliver en success og bløder den digitale tilbageholdenhed op, så endnu flere virksomheder kan komme i lommen på den digitale forbruger.

Links

Oprindeligt publiceret i Aarhus Stiftidende

Besøg REMA 1000’s Vigo.dk her.

DTNS: Omkring password transmitted gennem kroppen

Frbpizza.dk – pizzamand med egen digital platform

Screen Shot 2016-09-04 at 18.56.39

Jeg elsker at dele ideer med andre. Den disciplin er en stor del af både mit arbejds- og privatliv. Og lige nu lever vi i en tid hvor alle mennesker, efterhånden har en idé til en app de tror kunne gøre livet lettere.

Det er en fantastisk tendens som i mit univers trækker en parallel til Steve Jobs’ vision. En vision om at computeren, ville komme til at virke som en motionscykel for den menneskelige hjerne.

Forbrugeren i dag er ved at være i så god digital form, at hun selv er begyndt at se ideer og muligheder i den digitale revolution der foregår om ørene på os

Det kommer f.eks. også  til udtryk i det hav af værktøjer og platforme der er designet med menigmanden i tankerne. Disse platforme kan bruges til alt fra salg af varer, etablering af professionelle hjemmeside eller til at crowdsource penge ind, til virkeliggørelsen af en måske genial ide.

Det er en udvikling som udfordre de klassiske virksomheders værdikæder, og måder at drive forretning på.

Pizzamandens Egen Platform

For noget tid siden var jeg forbi min lokale pizzamand, her i speltghettoen bedre kendt som Frederiksbjerg. Vi endte selvfølgelig med at snakke om Just Eat og det digitale økosystem omkring fastfood. Han fortalte mig at de havde valgt selv at lave en web app, som skulle gøre det bedre for kunderne. Det lød atypisk og interessant, men jeg nåede ikke at spørge mere ind til det, førend min pizza var klar og vores samtale stoppede. – For omend jeg er vild med det digitale, har jeg også en stor forkærlighed for pizza – og en pizza bliver ikke bedre end når den er nybagt.

I forgårs var jeg så forbi min kære fladbrøds-bagende madpusher igen, som nu kunne fortælle mig at deres web app var færdig. “Gå ind på www.frbpizza.dk og få 20%. – hver gang du køber mad” fortalte han mig med et stolt smil. Billigere pizza samt lejligheden til at se nærmere på et interessant digitalt tiltag: Det kunne jeg ikke sige nej til.

Min Glade Pizzamand Læser Om Sig Selv I Avisen

Frbpizza.dk fungere rigtig fint som en web app. Når den åbnes på telefonen, ligner den nærmest en native app, der kunne være hentet i en app store. Det er let at oprette en bruger samt at bestille mad. Hvadenten det er til afhentning eller levering. Betalingen kan også foretages direkte fra web app’en – eller vælges at skulle foretages i butikken ved afhentning.

Værdiskabelse

Det er som sådan ikke “the bits and bytes” jeg har armene oppe over, men derimod den forretningsudvikling og det mod der ligger i at gøre op med det eksisterende økosystem. Et økosystem hvor Just Eat, Hungry eller lignende, længe har siddet massivt på markedet og taget en stor bid af kage. Den værdi som de “klassiske” platforme har kunnet skabe for brugerne, prøver Frederiksbjerg Pizza nu selv at skabe for deres kunder. – og de topper det af med at give de 20% af prisen, som Just Eat eller skulle have haft, direkte til kunden.

Det er virkeligt sejt i min bog!

En Digital Relation

På sigt ser jeg at  frbpizza.dk kunne udvikle sig til at blive rigtig stærke på deres lokale marked. De begynder nu selv at eje data omkring købsmønstre og adfærd.  De kan tilbyde endnu bedre services og produkter på baggrund af, at være kommet digitalt tættere på deres kunder. – og derigennem opretholde en god relation.

Internettets hyper-forbinding af alle mennesker, alle steder hele tiden er som en organisme som hele tiden regulerer sig selv, i en stadig tilstræben for at blive bedre og mere effektiv.

Tidligere var det godt at eje distributionskanaler, medier og ressourcer – men gamet er skiftet. I dag er langt vigtigere at eje en stærk relation til sine brugere. Frbpizza.dk har trådet en ny forbindelse til sine kunder. – en forbindelse som forhåbentligt går hen og bliver til et stærkt bånd i en god relation.

Sikke en spændende udvikling!

 

Beacons i Byen

estimote-beacons-coupon-app

Måske har du hørt om dem – de er små, svære at få øje på og gode til at “råbe” så det kan høres op mod 100 meter væk.
Nej, det er ikke børn i alderen 2-4 år – men derimod de såkaldte iBeacons jeg taler om.

Beacons er et af de senere skud på stammen af udbredelsen af det såkaldte “internet of things”, og nærmere bestemt iBeacons er selvsagt Apples version af denne teknologiske knubskydning. Kort fortalt kan en beacon opfattes som et fyrtårn, der periodisk udsender et signal, som den omkringliggende verden kan opfange. I modsætning til et almindeligt fyrtårn er disse iBeacons, frem for at være bygget i mursten og stå ved landets kyster, gjort i plastik og på størrelse med en lille tændstikkeæske.
– og som du måske havde gættet, udsender disse iBeacons heller ikke lys men derimod et Bluetooth signal.

Hvad har beacons med internettet at gøre?

Beacons er interessant fordi det Bluetooth signal de udsender, kan opfanges af alle nyere smartphones, og videre kobles til en given app på selvsamme telefon. Når telefonen opfanger signalet, giver den det så at sige videre til app’en som, selvom den ikke er i brug i samme stund, får lov til at vågne og f.eks. give brugeren en notifikation på skærmen. – en notifikation som er relevant for brugeren, lige der hvor han eller hun befinder sig i dette øjeblik.

Beacons gør altså vores smartphones i stand til at sætte os i forbindelse med den fysiske kontekst vi befinder os i, på en helt ny og spænde måde, og derved give os input og berige os med information, som er relevante for hvor vi er.

Forestil dig du går ned gennem gågaden. På din telefon har du den app som din yndlingsbutik udbyder. I det du nærmer dig butikken på din gåtur, opfanger din telefon signalet fra den lille beacon, placeret ved butikkens indgangsparti. Det vækker app’en på din telefon op, som nu ved at du befinder dig lige uden for butikken. En personlig hilsen toner frem på skærmen: “Hej Asger! Kig ind, vi har netop fået din størrelse tilbage på lager”.

Eller forestil dig en tur på Aros, hvor din telefon nu pludseligt er blevet forvandlet til en virtuel guide, som på valgfrit sprog, giver dig en guidet tur, rundt blandt netop de værker du synes er interessante.

Er det ikke bare en døgnflue?

Ser vi på USA, er tendensen tydelig: beacons er HOT, og på vej ind i alle former for forretningsdrift. Fra udrulning i storcentre og stadions til museer og bymidter over lufthavne og banegårde – beacons popper op over alt, og hjælper med lokalitetsrelevant digital værdiskabelse.

Alle kan være med

En beacon koster ca. 100 kr pr. styk, og fungerer op mod 2 år på et enkelt knapbatteri. Den lave pris gør det muligt for både store som små virksomheder at drage nytte af beacons. I en vision for Aarhus forestiller jeg mig at Aarhus Cityforening får installeret et netværk af beacons rundt i bymidten. Et netværk som kan lejes af forskellige interessenter; Aarhus Festuge, Kulturnat Aarhus, Visit Aarhus, ShopIAarhus.dk og lignende, som alle med hver deres digitale afsæt og indhold, kan give os Digitale Aarhusianere, og vores gæster, en endnu bedre oplevelse af Aarhus by.

Anbefalinger

Jeg har rigtig gode erfaringer med estimote ( http://estimote.com/ ) og kontakt.io ( https://kontakt.io/ )  beacons. Især kontakt.io har formået at bygge et rigtig godt økosystem op omkring deres produkter. Det gør det let at konfigurere og arbejde større flåder af beacons.