Vlogging Eksperiment – mit liv til udstilling

img_0571export

English:  Link to my daily vlogs on YouTube here

Hvad er Vlogging?

Jeg er begyndt at vlogge! Måske undre du dig over hvad vlogging er. Umiddelbart er det svært at høre ud fra ordet, om det er noget godt eller skidt. Vlogging er en sammentrækning af Video Blogging. Ordet Blogging er i sig selv en sammentrækning af web logging. Altså fænomenet hvor man med regelmæssig frekvens, nedfælder en begivenhed man har oplevet.

Blogging var meget stort op gennem 00’erne og er mere og mere blevet afløst af Vlogging.

  • altså hvor brugen af video har overtaget pen og papir. Eller rettere: Kameraet har overtaget keyboardet.

Vlogging er i dag en kæmpe industri båret frem på platforme som YouTube. Her kan vloggerne publicere deres videoer, og blive set af seere fra hele verden. Tendensen i dag er at flere og flere søger væk fra flow TV, og ind på netop platforme som YouTube. Her kan de selv vælge hvad de vil følge med i, hvornår de vil se det. – og ikke mindst hvor de vil se det.

Ny Tendens

Og som en del af den tendens, udgør vlogging en kæmpe hjørnesten i det indhold der bliver set og fulgt med i.

De dygtige og mest fulgte vloggere tjener op imod 100 millioner kroner årligt. Og det er ikke unormalt af disse vloggere har i 100-tusindvis eller millioner af visninger af deres videoer.

Det er et kæmpe paradigmeskift i vores normale tilgang til produktion og konsumering af indhold. Der er ingen mellemmænd mellem vloggerne og seerne. Der er ingen sminke, scenelys og kameramænd. Det er ofte vloggerne selv der filmer, og deres dagligdag er deres kulisse.

Vloggerne er blevet stor-influerende på forbrugeradfærden. Fordi vloggerne typisk ikke er betalt er firmaer, vægtes deres meninger og anbefalinger højt. Der er opstået et helt økosystem omkring fænomenet hvor vloggere pakker produkter ud. – og ærligt fortæller om deres umiddelbare oplevelse af et givent produkt. Den såkaldte “unboxing”.

Vi er alle sammen Micro xLoggers

Nu har jeg valgt selv at kaste mig over at vlogge. Ganske vist i den lidt mindre version kaldet “micro vlogging”. Her er præmissen at du kun har op til 10 sekunder til rådighed. Til gengæld bliver din video lagt op som en del af din tidslinje. Det betyder at hvis du ønsker at føje endnu video til en halv time senere – kan du gøre det. De store platforme hvor micro vlogging udspiller sig, er Instagram og SnapChat. Her er den sociale integration en vigtig faktor. Dine venner/følgere kan straks se din video. De kan kommentere og eventuelt selv besvare med en video.

Det gør micro vlogging meget agilt og let tilgængeligt for alle med en smartphone.

I virkeligheden er vi alle sammen micro bloggers og micro vloggers når vi er på de sociale medier. Vi tænker måske bare ikke over, at følge en bestemt hyppighed eller kronologi i vores posts.

Det har jeg så valgt at prøve; at holde en langt højere frekvens og kronologi i det jeg poster.

  • og selvsagt overvejende at bruge video som medie.

Mit Forsøg

Jeg er nysgerrig på hvad det kræver af mig som menneske: Ændre det min måde at se verden på – bliver hele min hverdag til en drejebog.

Fjerner det mit fokus fra nuet og nærværet. Eller giver det mig en større følelse af de unikke småting i mit liv, som jeg ellers ikke bemærker. Det er de personlige overvejelser jeg skal have afprøvet. Og jeg er spændt på hvor hurtig jeg bliver skør af at rende rundt og tale med mig selv og min telefon.

Som den nørd jeg er vil jeg også gerne prøve de forskellige teknologier af. De tilgængelige platforme tilbyder hver især noget forskelligt. – men hvad er forskellen egentligt og hvad er eventuelle fordel og ulemper

Sidst vil jeg gerne afprøve den sociale og forretningsmæssige del af vlogging. Jeg vil gerne se hvor svært det er at trække seere til. Og på om jeg begynder at ændre adfærd i ønsket om at skabe indhold der pleaser flest mulige.

Og måske nærmest indlysende, er der blandet en god portion veludviklet medieliderlighed ind over også 🙂

Jeg glæder mig til at dele mine erfaringer med dig senere, her i min blog. Indtil dag kan du følge min mircro vlog på Instagram: asgerlaursen.

Tak fordi du læste med 🙂

Mine første dage

Her kan du se min første 2 dage.

Dag 1

Dag 2

 

Noter

Oprindeligt skrevet for Aarhus Stiftstidene til søndag d. 13 November 2016

Virksomhederne skal i lommen på forbrugeren

i-lommen-på-den-digitale-forbruger

Jeg har lige hørt, at et firma har haft held med at overføre et password gennem kroppen på et menneske. Det lyder skørt og diffust, men lad mig forklare: Du har nok allerede en smartphone med en fingeraftrykslæser. Det er i hvert fald ved at være standard på rigtig mange af de nye telefoner i omløb. Idéen er, at i dét øjeblik du sætter fingeren på, og telefonen genkender dit fingeraftryk, udsendes der et svagt elektrisk impuls ladet med et password.

Fordi vi mennesker fungerer som elektriske ledere, kan det svage impuls udlæses andre steder fra kroppen. I et tænkt eksempel betyder det, at hviler min anden hånd på håndtaget til kontorbygningen, ja, så kan et lille stykke elektronik i døren altså aflæse mit password og låse døren op. Sikke mange muligheder det kan »låse op for«. Både i bogstavelig og overført forstand.

Mobilen er i forbrugerens midte

Jeg forestiller mig, at det ikke varer længe førend mobiltelefonen kan aflæse vores unikke bio-elektromagnetiske hjerte impuls. Således at vi slet ikke behøver at sætte vores finger på telefonen. Så længe telefonen kan »mærke« os, udsender den vores password og gør os i stand til at interagere med verden omkring os på en helt ny måde. Selvom den ligger i lommen!
Udvikling som det her er med til at placere mobiltelefonen endnu stærkere som en af vores vigtigste værktøjer i en moderne hverdag. Og der er ingen tvivl om, at hvis man som virksomhed vil skabe værdi for forbrugeren, sker det på mobiltelefonen.

I det lys synes jeg, de danske virksomheder udnytter mobiltelefonen alt for lidt! De fleste er ved at være med på, at en hjemmeside skal være responsiv. Altså kunne ses og fungere på en mobiltelefon. Men der er i min optik milevidt derfra og til at tale om at bruge de mobile muligheder. Og jeg tror egentligt, det handler om, at virksomhederne ikke er klar til at komme tæt på deres kunder.

Pure Players

Det er derimod de nye Pure Players. Pure Players er virksomheder, som er født ud af den digitale forbrugers behov og ønsker. Disse rendyrkede digitale virksomheder åbner deres værdikæder op og tilbyder et økosystem rundt om deres kunder og deres forretning. Ofte med en stærk forankring på den mobile platform.

Kunder hos en Pure Player går ofte fra at være eksterne interessenter til også at være interne interessenter, da man får mulighed for selv at skabe værdi med virksomhedens værdikæde. Dermed bliver virksomhedens værdikæde til en del af forbrugerens personlige værdikæde. Det at kunne skabe værdi i andres værdikæder har længe været et strategisk mål i en Business To Business-sammenhæng, men mange virksomheder har ikke forstået, at det også gælder i en Business To Consumer-relation.
Nogle af de klassiske eksempler på virksomheder, som har formået det, er Uber, AirBnB, Amazon og eBay. Og selvfølgelig de sociale platforme omend den sociale værdi kan være lidt mere diffus at gøre op.

Danske VIGO.dk

Der er dog også virksomheder her i DK, som er med på udviklingen og i fuld færd med at åbne deres værdikæde op til os forbrugere. VIGO.dk er REMA 1000’s nye platform. Her kan jeg bestille varer og betale for, at du leverer dem til mig. Altså hvis du har lyst.

REMA 1000 bygger oven på deres eksisterende forretning og giver mulighed for, at alle kan skabe værdi, og samtidig tilbyder de udbringning uden selv at skulle facilitere arbejdende ressourcer. Og selvfølgelig kører det hele via REMA 1000’s nye app. Det er rigtig godt set af REMA 1000.
Jeg håber, projektet bliver en success og bløder den digitale tilbageholdenhed op, så endnu flere virksomheder kan komme i lommen på den digitale forbruger.

Links

Oprindeligt publiceret i Aarhus Stiftidende

Besøg REMA 1000’s Vigo.dk her.

DTNS: Omkring password transmitted gennem kroppen

Frbpizza.dk – pizzamand med egen digital platform

Screen Shot 2016-09-04 at 18.56.39

Jeg elsker at dele ideer med andre. Den disciplin er en stor del af både mit arbejds- og privatliv. Og lige nu lever vi i en tid hvor alle mennesker, efterhånden har en idé til en app de tror kunne gøre livet lettere.

Det er en fantastisk tendens som i mit univers trækker en parallel til Steve Jobs’ vision. En vision om at computeren, ville komme til at virke som en motionscykel for den menneskelige hjerne.

Forbrugeren i dag er ved at være i så god digital form, at hun selv er begyndt at se ideer og muligheder i den digitale revolution der foregår om ørene på os

Det kommer f.eks. også  til udtryk i det hav af værktøjer og platforme der er designet med menigmanden i tankerne. Disse platforme kan bruges til alt fra salg af varer, etablering af professionelle hjemmeside eller til at crowdsource penge ind, til virkeliggørelsen af en måske genial ide.

Det er en udvikling som udfordre de klassiske virksomheders værdikæder, og måder at drive forretning på.

Pizzamandens Egen Platform

For noget tid siden var jeg forbi min lokale pizzamand, her i speltghettoen bedre kendt som Frederiksbjerg. Vi endte selvfølgelig med at snakke om Just Eat og det digitale økosystem omkring fastfood. Han fortalte mig at de havde valgt selv at lave en web app, som skulle gøre det bedre for kunderne. Det lød atypisk og interessant, men jeg nåede ikke at spørge mere ind til det, førend min pizza var klar og vores samtale stoppede. – For omend jeg er vild med det digitale, har jeg også en stor forkærlighed for pizza – og en pizza bliver ikke bedre end når den er nybagt.

I forgårs var jeg så forbi min kære fladbrøds-bagende madpusher igen, som nu kunne fortælle mig at deres web app var færdig. “Gå ind på www.frbpizza.dk og få 20%. – hver gang du køber mad” fortalte han mig med et stolt smil. Billigere pizza samt lejligheden til at se nærmere på et interessant digitalt tiltag: Det kunne jeg ikke sige nej til.

Min Glade Pizzamand Læser Om Sig Selv I Avisen

Frbpizza.dk fungere rigtig fint som en web app. Når den åbnes på telefonen, ligner den nærmest en native app, der kunne være hentet i en app store. Det er let at oprette en bruger samt at bestille mad. Hvadenten det er til afhentning eller levering. Betalingen kan også foretages direkte fra web app’en – eller vælges at skulle foretages i butikken ved afhentning.

Værdiskabelse

Det er som sådan ikke “the bits and bytes” jeg har armene oppe over, men derimod den forretningsudvikling og det mod der ligger i at gøre op med det eksisterende økosystem. Et økosystem hvor Just Eat, Hungry eller lignende, længe har siddet massivt på markedet og taget en stor bid af kage. Den værdi som de “klassiske” platforme har kunnet skabe for brugerne, prøver Frederiksbjerg Pizza nu selv at skabe for deres kunder. – og de topper det af med at give de 20% af prisen, som Just Eat eller skulle have haft, direkte til kunden.

Det er virkeligt sejt i min bog!

En Digital Relation

På sigt ser jeg at  frbpizza.dk kunne udvikle sig til at blive rigtig stærke på deres lokale marked. De begynder nu selv at eje data omkring købsmønstre og adfærd.  De kan tilbyde endnu bedre services og produkter på baggrund af, at være kommet digitalt tættere på deres kunder. – og derigennem opretholde en god relation.

Internettets hyper-forbinding af alle mennesker, alle steder hele tiden er som en organisme som hele tiden regulerer sig selv, i en stadig tilstræben for at blive bedre og mere effektiv.

Tidligere var det godt at eje distributionskanaler, medier og ressourcer – men gamet er skiftet. I dag er langt vigtigere at eje en stærk relation til sine brugere. Frbpizza.dk har trådet en ny forbindelse til sine kunder. – en forbindelse som forhåbentligt går hen og bliver til et stærkt bånd i en god relation.

Sikke en spændende udvikling!

 

shopiaarhus.dk – shop eller flop?

Screen Shot 2014-10-21 at 09.04.45

For et par uger siden hørte jeg for første gang om at der skulle være en online shopping portal på vej, henvendt til de erhvervsdrivende i Aarhus cityforening. Et umiddelbart rigtig fint tiltag, som skal at forsøge tage kampen op imod det stigende antal Pure Players på nettet, som efterhånden er ved at have godt fat i de købelystne danskere.

Det at kunne stå sammen som handelsforening er sundt og en forudsætning for i større og større udstrækning, at kunne skabe merværdi for de handlende – så det at handle “off line” stadig har noget særligt over sig, som vi handlende ønsker at vende tilbage til! Lidt som når jeg har færdiggjort mine julegaveindkøb på nettet, men alligevel tager en tur ned af gågaden for at opleve; duften af de brændte mandler fra boderne på Clemensbro; se de smukke lysguilander sno sig op langs strøget og blive venligt puffet og skubbet af travle mennesker med alt for mange poser i hænderne mens jeg nynner “Sik’ en voldsom trængsel og alarm”. Kort sagt en oplevelsesøkonomisk værdi i at handle, som slår internettets bekvemmelighed. – og priser!

Open by night – 24/7
Aarhus Cityforening har valgt at prøve kræfter med digital værdiskabelse, frem for at forsøge at skabe flere “open by night” aftener, eller forsøge at lade julestemningen vare helt til påske. Det bliver spændende at se hvordan shopiaarhus.dk, som sitet hedder, kommer til at fungere. Jeg er især spændt på at se om det lykkes for shopiaarhus.dk at blive en rigtig digital platform for sine medlemmer. En platform som kan facilitere “ease of use” når det kommer til at skulle vedligeholde varer og priser for den erhvervsdrivende. – en erhvervsdrivende som måske derudover skal til at stå for nye logistiske processer såsom pakkeudsendelse og returvarer med nye byttefrister (der er altid 14 dages retur-ret på internetkøb for privatpersoner). Efter sigende skal den erhvervsdrivende blot indsende billeder og priser og så klares alt derfra, af det firma der udbyder platformen.

Det lyder besnærende let og lige til – men kan også være for godt til at være sandt. Jeg tænker straks på hvordan lagerstatus på varerne holdes ved lige, hvordan og hvor hurtigt en udsolgt størrelse, slår igennem på webshoppen etc.. – helt basale elementer, som for en internethandlende er et must for en god købsoplevelse.

Jeg kunne frygte at der ikke at tænkt disse få, meget lavpraktiske elementer ind, og at det kan afholde mange erhvervsdrivende fra at ville bruge tiden på at holde deres online butik ajour, eller at de så kun vil sælge det de ønsker at give bedre bytteservice på (hvilket f.eks. sjældent er udsalgsvarer eller nedsatte varer), f.eks. deres standardvarer som de ved de altid har på lager. Det vil afholde shopiaarhus.dk fra at få den sortimentdybde og diversitet som det at gå en shoppingtur ned gennem de små gader med specialbutikker i latinerkvarteret giver en shopper i Aarhus.

Men lad os nu se, – måske er de små 1000 kroner om måneden det efter sigende skulle koste for en mindre butik at komme på portalen tænkt ind til at skulle dække afhjælpning af nogle af de førnævnte praktikaliteter der er forbundet med at gå online med sin butik.

No Buzz? – no Fuzz!

Det er uretfærdigt at være kritisk over for noget som endnu ikke har set dagens lys! – og det eneste jeg egentlig kan sætte fingeren på, er at der absolut ingen information er at finde på shopiaarhus.dk.  – alt der er at finde er en opsamlingsform til emails, som lokker med deltagelse i en konkurrence. I min optik en uudnyttet chance for at få hypen i gang i vores lille andedam; hvor er min Facebook Share knap ? – hvor er Count Down tælleren der fortæller mig at nu går siden snart i luften? – hvor er den  stærke “Sense of purpose” beskrivelse der rammer mig dybt i min forbrugeradfærd og mapper sig til mine kontaktpunkter for shopping i Aarhus og på nettet?

Jeg er sikker på det hele er planlagt stilhed før storm, og at vi alle fra 2. november får svært ved at forestille os, hvordan det var at shoppe i gamle dage, i Aarhus, før vi havde shopiaarhus.dk, og kunne Click N’ Collecte vores varer når den sidste tår latte var færdigdrukket, og før vi kunne Show-Roome med god samvittighed i hele byen.