Semi Singular: SOS Fra Barcelona

Jeg kan nærmest ikke se fårene længere. Tågen har nu trukket sig hele vejen ind til byen, helt ude fra havet bag det nye dige. Marsklandsmarkerne der grænser op til det sidste hus i Højer, er nu bare én grå masse. Jeg skæver til signal-indikatoren på min telefon. 2 bar på 3G signalet. Som om signalet her i udkantsdanmark ikke var lavt nok i forvejen. Nu tager tågen da i hvert fald det sidste!

Jeg slukker displayet i min telefon, og lægger den fra mig på bordet. Tågen er nu helt oppe ved huset.  Jeg kigger ud af vinduet. I ruden kan jeg se mere af mig selv, og stuen jeg sidder i, i genspejlet, end hvad der er uden for. I genskæret kan jeg pludseligt se skærmen på min telefon lyse op.

Det er en Messenger besked fra Heine. “Asger, det er en SOS. Kan du hjælpe mig?”. Jeg tænker et øjeblik at det her ville være den perfekte start på en gyserfilm under titlen “Tågen”.

Mine tanker om en karriere som Spielberg bliver dog hurtigt glemt, da Heine fortæller hvad der er los.

Problemer i Barcelona

Heines gode veninde og dennes kæreste er på ferie i Barcelona. Kort forinden Heines besked, har parret været udsat for et groft tyveri. En taske er blevet hevet ud af hænderne på dem. En taske som vel at mærke indeholdt deres pas, punge, kontokort og den enes briller.

Det er helligdag i Spanien. Alt har lukket.  Så de har ingen mulighed for at få hjælp af deres bank m.v. før om 2 dage.

Heine spørger om jeg, grundet min forkærlighed for at besøge Barcelona, kunne kende nogen der kunne hjælpe dem. Det gør jeg helt sikkert! Et par minutter senere joiner Simon vores chat på Messenger. Simon bor i Barcelona og er en sand hverdagshelt. Han er frisk på at hjælpe med alt fra briller til likviditet. Dialogen flyver frem og tilbage, mellem Heine i Aarhus, Simon i Barcelona og mig midt i tågen i Højen. Ti minutter senere joiner Heines nødstedte veninde gruppe-samtalen.

Nu går det stærkt. Hun fortæller hvor hun er, og omfanget af deres tab. Et et par minutter senere er Simon på vej over til hende med likvid nødhjælp, så de kan fortsætte deres ferie.

Jeg sætter mig for første gang, siden samtalen startede tilbage i sofaen. Indtil nu har jeg siddet foroverbøjet, yderst på sofahynden. Blikket og alle mine sanser og følelser har været fokuseret på dialogen. Nærmest som om jeg var der selv. Hævet over begrænsningerne af tid og rum.

Oplevet Enhed

Tågen er lettet igen, og veninden og hendes kæreste fik en fortsat god ferie, trods det noget trælse intermezzo.

Siden oplevelsen har jeg tænkt meget over hvor vildt det egentligt er, det der foregik.

For det første er jeg stolt og taknemmelig over at have mennesker i mit liv, som så prompte reagerer når andre har brug for hjælp. Endda selvom det er hjælp til mennesker de ikke selv kender direkte, men kun by proxy. Her er det tydeligt at se hvor meget vi er hinandens influencers.

En metafysisk kæde af tillid blev dannet på rekord tid. Så to fremmed mennesker kort efter kunne mødes og interagere og udveksle værdier, som var de førstehånds forbundet.

Samtidig var det vildt at se hvordan teknologien booster vores evne til at samarbejde. Som én enhed, havde vi for en stund ét fælles mål i vores lille gruppe-chat. Agilt koblede vi de ressourcer og den viden til, som der var behov. I mange moderne virksomheder er det faktisk sådan man forsøger at arbejde. Her prøver man at begrænse statiske kommunikationsgange ala e-mail, til fordel for gruppe-samtale systemer så som Slack etc.

Men det var ikke blot samarbejde. Der var mere end det, da jeg sad der på kanten af Danmark, på kanten af sofahynden. Teknologien forbandt vores neurale netværk. I realtid var vi kollektivt bevidste om hinandens virkelighed, i en vekselvirkning af empati og følelser.

Jeg håber fremtiden bringer at vi mennesker i større grad, tør lade vores tillid forvalte gennem den digitale sociale graph. For så tror jeg på vi ophæve ikke bare grænserne for tid og rum – men også skellene mellem racer, kultur og tro, i større oplevelse af enhed.

Tak for tilliden Simon og Heine <3

Skrevet for Stiften 30/01 2018

Tankefri Tænketank

Jeg stikker forsigtigt min storetå ned i den klare væske. Ingen ting. Jeg stikker de resterende 4 tæer og det meste af forfoden ned også. Stadig ingen ting. Hvis ikke det var fordi jeg kunne se at min fod nu er halvt nede i væsken ville jeg ikke have troet det. Væsken i det æggeformede kar, har samme temperatur som min krop og derfor mærker jeg ikke overgangen.

 

Screen Shot 2018-01-21 at 15.58.17

I med begge ben

Jeg er nu i med begge ben. I mere end én forstand. “Hvad pokker er det her jeg har gang i?” – tænker jeg da jeg lader fodsålerne slippe karrets bund, og hele min krop flyder ned i væsken. Og flyder er det helt rigtige ord. For stik mod al lært og oplevet logik, så synker min krop ikke ned ad. Jeg bliver hængende i overfladen af væsken, som et halvfladt, hudfarvet badedyr. Det er som om min krop “hviler i sig selv” på en fysisk måde. Den føles helt fri og vægtløs. Det føles mærkeligt. Især for mit hoved og nakke, som jeg ikke helt tør slappe af i. Sæt nu væsken alligevel ikke kan bære mig! Jeg kigger mig omkring. Låget til karet står åbent i en 45 graders vinkel, så det mest af alt minder om en stor østers. Jeg ser de 3 store knapper; hvid, grå og rød. Jeg trykker på den grå, og hører hvordan en elektrisk motor begynder at summe. Sekunder efter begynder låget til den forvoksede øster at lukke sig. Jeg klikker på den hvide knap, og det svage lys på karrets inderside slukkes. Langsomt glider låget i. Jeg ser hvordan lyset fra verden udenfor langsomt forsvinder. Jeg trækker vejret roligt og kontrolleret, for jeg kan mærke en snert af klaustrofobi skylle over mig. Låget er nu helt i og den snurrende motor er holdt inde. Der ligger jeg så. I komplet mørke, i komplet stilhed og flyder, som et andet foster i en livmoder.

Jeg er i Flotarium i Barcelona og det store kar jeg ligger i, kaldes for en “Isolation Tank”. Den tilhører konceptet omkring sensorisk deprivation (Sensory Deprivation), hvor vores sanseindtryk for en periode nedsættes. Fænomenet med sådanne isolationstanke er ikke nyt, og stammer tilbage fra 1950’erne. Afskærmning af sanseindtryk har været brugt og kendt længe i psykiatrien. Den positive effekt, det kan have på hjernens funktioner, er tilsvarende dem der opleves gennem dyb meditation. Isolationstanke er blevet populære de seneste år, i takt med at interessen for alternativ behandling, mindfulness og flow-states er vokset.

 

IMG_4834

Genfødsel

En time senere åbnes låget til tanken. Slimet og glinsende, som en nyfødt, kravler jeg langsomt ud af min syntetiske livmoder. Mine øjne misser mod det skarpe lys med en blanding af mistro, vantro og overtro. Jeg har svært ved at placerer det jeg lige har oplevet nogen steder. Det ligger langt uden for de kategorier min normale bevidsthed til dagligt sorterer mine oplevelser efter.

Da låget lukkedes oplevede jeg hvordan hele verdens emhætte blev slukket. Helt på linje med hjemme i køkkenet, hvor jeg pludseligt bliver bevidst om hvor meget støv der var. – og nu ikke længere er.

I starten var jeg meget bevidst om mine tanker, som fór rundt som børn der har fået for meget sukker, og mangler nogen at lege med. På et tidspunkt holdt de inde. Som om de blev trætte, da der ikke kom mere støj fra verden omkring mig. Det var utroligt roligt og afslappende. En lang drømmelignende tilstand begyndte at overtage mig. Jeg “var” bare. Den konstante kommentator på førstesalen, var gået hjem. En gang imellem kom der tanker, men de var lange og brede. Ja, det er den bedste beskrivelse af dem. De fik ligesom plads til at folde sig ud, og jeg kunne studere dem og observere dem. En kontrast til dagligdagen, hvor tankerne suser hurtigt og bestemt afsted – ofte uden at blive undersøgt nærmere.

Jeg er helt overbevist om at der er noget at hente, sågar at lære i den tilstand jeg fik lov til at opleve.

Vi lever i en verden der er så larmende, at vi nogen gange slet ikke kan høre os selv tænke. Først når vi får slukket for emhætten, går det op for os hvor meget den egentligt støjede. Og pludseligt kan vi høre os selv tænke igen.

Oprindeligt skrevet for Stiften 20. januar 2018:

Digital Superhjerne

En milepæl

Det nye år er allerede i fuld gang. Som altid er det interessant at spå om hvad det nye kalenderår kommer til at bringe. – også på de digitale fronter.

En af de ting vi ved 2017 kommer til at byde på er af global karakter. I år forventes det nemlig at vi kommer forbi punktet hvor mere end halvdelen af jordens befolkning er på internettet. IoH (Internet of Humans) har nået halvvejsmærket!

Det er fuldstændig VILDT at tænke på! Og jeg tør slet ikke gisne om hvor hurtigt det kommer til at gå med resten af jordens befolkning. Udviklingen flytter sig i eksponentiel hast – så der går helt sikkert ikke mange år før vi alle er wired op. Vi er i gang med at bygge en super-organisme. En udviklet superhjerne oven på den krybdyrhjerne vi også kalder for jorden.

Humant neuralt netværk

Som neuroner er vi alle i forbindelse og kan sende og modtage information – hele tiden – alle steder og i større og større realtids-bevidsthed om hvad de andre dele af hjernen laver.

Vi har ingen forhistorie for hvad det kommer til at gøre ved os som mennesker – både individuelt og kollektivt.

Vi dokumentere og kvantificere mere og mere data og viden og åbner mere og mere op for vores værdikæder. Både som individer gennem sociale medier, deler vi vores liv, tanker, ideer og mønstre. Og virksomheder åbner i større og større grad op og bliver til platforme tilgængelige for alle at kunne skabe værdi på.

De store mængder data er vores nye syntetiske organisme nødt til at forholde sig til. Helt på samme linje som vores egen menneskelige organisme gør det. Det siges at når jeg kører i trafikken modtager min hjerne i hundredtusindvis af datainput fra mine sanser. Min hjerne ved hvilke input den skal filtrere fra, og hvilke den skal bringe frem for min bevidsthed. Det er forudsætningen for at jeg overlever og ikke kører galt! Denne autonomiserede rutine min hjerne foretager sig, er vi ved at skabe i vores globale superhjerne. Gennem algoritmer og machine-learning lærer vi maskiner at kunne filtrere i de mange data, og udlede hvilke der er relevante for vores overlevelse. Next level er altså at min bil modtager de hundredtusindvis af datainput fra sine egne sanser. – Og nu er selv er blevet intelligent nok til at kunne behandle disse input, og sikre min overlevelse.

Intelligensen vokser

Tidligere på året skrev vi historie i vores udvikling af AI (kunstig intelligens). En AI kaldet Libratus vandt en pokerturnering med nogle af verdens dygtigste spillere.

Det er før set at en computer har slået mennesker i klassiske logiske spil som Go eller Skak. Det unikke i dette forsøg er at Libratus, over forsøgets periode, lærte at læse sine menneskelige modspillere og lærte at bluffe. Altså tilegne sig “ulogiske” evner, med henblik på at nå et mål – eller en højerestående logik.

Einstein sagde at et problem ikke kan løses på det stadie af bevidsthed hvor det er opstået. Vi har rigtig mange problemer i dag, som jeg tror på at vores superhjerne med tiden vil kunne hjælpe os med at løse.

Vi vil sikkert også tilvejebringe nye problemer, som først løses når vi igen flytter os videre på bevidsthedsstigen.

For nogen er det her et skræmmende perspektiv. Jeg synes personligt at det er dybt fascinerende:  Vi er som mennesker ved at skabe en organisme med udgangspunkt i os selv. Vi er dog ikke ved  at skabe OS selv, men ET selv! – et selv vi alle indgår som en del af!

Noter

Skrevet for- og oprindeligt udgivet i Stiften fredag d. 10. Februar 2017

Hvad stikker du din i?

Jeg kan godt finde på at surfe rundt på crowdfunding sites, for at tjekke teknologie kategorierne ud.
Sites såsom kickstarter og indiegogo, hvor det er frit for alle at søge funding til sine ideer.
Det giver et, til tider, morsomt indblik i hvilke dagligdags problemer vi i vores digitale tidsalder går og har.
-> eller hvad nogen mener de har en løsning på, uanfægtet om det så rent faktisk er et problem eller ej.

Sidst jeg var på sådan en surftur, fik jeg mig selv sporet ind på ideer til smartphone cases. Umiddelbart skulle man tro at variationen af beskyttelseshylstre til telefoner må være begrænset.
Men efter at have set idé efter idé – nogle mere skøre end andre – må jeg sige: Det ser ikke ud til at der er nogen grænse 🙂
Her er tre af de ideer jeg faldt over, som er noget for sig – så må du selv vurdere værdien af dem.

Den nørdede

Nexpaq er et modulbaseret cover. Det betyder at du kan udskifte små firkanter på bagsiden af casen, med den ekstra funktionalitet du måtte have brug for. De små moduler købes enkeltvis. Du kan få alt fra en; laser pointer, kraftig lommelygte, SD kortlæser, USB indgang, luft-, fugt- og temperaturføler. Så står du tit i en situation hvor du har brug for at pege med en laser pointer, mens du backer et SD kort op, i den helt rigtige luftfugtighed. – så er denne case måske noget for dig

Se nexpaq casen her

Den velduftende

Aroma case er casen til dig der vitterligt har alt. – på nær en case som også virker som en parfume. Jeg skal ærligt indrømme at jeg troede det var en joke først – men nej – den er god nok.  Aroma Case indeholder parfume, og fungere som en parfume-dispenser. På bagsiden sidder der en lille dyse, og i toppen af casen er knappen, som udløser et lille strint af velduft.

Så finder du tit dig selv i en svedig situation, kunne dette være casen for dig.

Se aroma case her

Den klodsede

Loopy casen er til dig der altid har meget i hænderne, samtidig med at du også holder din telefon. Eller til dig som har overvurderet størrelsen af dine hænder, og valgt en iPhone i plus udgave. Kort sagt – til dig der hele tiden er ved at tabe din telefon. Loopy er en meget anonym case, lige udover den farvestrålende silikone-løkke midt på casens bagside.

Ideen er, at du i bedste jojo-stil har løkken om en eller flere fingre, og dermed en sikkerhedsline i telefonen. Så kan du bevidst eller ubevidst slippe grebet om telefonen, uden at tabe den ud af hånden. Så er du træt af at poste penge på udskiftning af glas i din smartphone. – og synes du at en silikone-løkke i neongrøn kunne gå godt til din iPhone 7 Plus i Rose Gold. Ja, så er dette måske den helt rigtige case til dig.

Se loopy casen her

En aftegning af en tydelig tendens

Udover en høj grad af morskab i nogle af ideerne. Så er de egentligt også en interessant aftegning af tendensen for at smartphonen er på vej ind på nye anvendelsesområder.

Smartphonen er efterhånden en kraftig computer, som med tilvalg af apps og services er blevet en personlig digital schweizerkniv.

Ikke kun i overført betydning bliver vores telefoner kernen i vores dagligdag og gøremål. Vi kommer til at se flere og flere apparater som er baseret på at skulle fungere ved hjælp af en fysisk tilkobling til vores smartphones. I dag ses allerede alt fra DJ pulte, droner, professionelle videokameraer osv. som baserer deres computerkraft på en smartphones.

Hvem ved – måske kommer vi i fremtiden til at have en smartphone case til enhver lejlighed. Så vores dagligdag starter med at vælge den helt rigtige case til dagen.

For som man siger: Der findes ikke dårligt vejr – hvis man har en vandtæt smartphone case 🙂

Noter:

Oprindeligt skrevet for Stifttidende 6. januar 2017

Digitale Nomader

Friheden til at gøre arbejdet til en del af livet

Det er fredag aften, og jeg er på vej på gå-ben mod min destination. Jeg tjekker min telefon, hvor jeg har Google Maps kørende. Jeg skal lidt højere op af gaden, forbi La Sagrada Familia-kirken og så til venstre.

Jeg er i Barcelona og på vej til meetup i Flylancer, et fællesskab for lokalitets-uafhængige, digitale nomader.

Jeg har ingen idé om, hvad jeg skal forvente mig af eventet. Men jeg er spændt. For beskrivelsen af Flylancer ræsonnerer dybt, hvor jeg oplever at være i mit eget liv. Nemlig et sted hvor jeg arbejder mere og mere uafhængigt af tid og sted.

Efter 20 minutters hyggesnakken over kolde øl bænkes vi alle, ca. 35 mand, i en stor hestesko-formation.

Støttegruppe for de frigjorte

Nærmest i stil med et AA-møde tager forskellige af de fremmødte ordet og fortæller om deres historie. Hvorfor de er kommet, og hvor de er i deres proces som Flylancers.

Jeg lytter opmærksomt med. Der er bogstaveligt talt mennesker fra hele verden i rundkredsen omkring mig: Kina, USA, Afrika, Australien og Europa. I takt med at fortællingerne deles, bliver det mere og mere klart for mig: Jeg er også en Flylancer!

Fælles for alle beretningerne er emnet omkring værdien af tid og mobilitet. Og om hvordan det, at skulle arbejde ved samme skrivebord hver dag, har virket demotiverende.

Nogle af de fremmødte arbejder helt lokalitetsuafhængigt, og andre er på vej til det.

Det overlagt karikerede AA-møde-agtige setup har tydeligvis en dybere mening. Det fungerer som en støttegruppe både for dem, som allerede er – og for dem som søger at blive mere frie i forhold til deres arbejde. En app-udvikler stiller spørgsmålet om, hvornår eller hvordan man ved, hvornår man skal sige sit job op? Han har lavet en app, som han håber på at kunne leve af – men han er i tvivl om, hvornår han skal satse på det 100 procent.

Frihed giver større indlevelse og kvalitet

Til stede er også en forsker, som er i færd med at skrive en PhD om netop den tendens, alle vi fremmødte er en del af. Han tager ordet og fortæller omkring teknologiens indvirken og emotionel intelligens. Og at virksomheder i fremtiden er nødt til at forholde sig til Flylancing, hvis de ønsker at holde på deres medarbejdere.

Han fortæller, at man i dag ved, at kvaliteten af udført arbejde bliver bedre, når folk har det godt. Og at teknologien har givet os nye muligheder for at højne vores arbejdsmæssige velbefindende. Og dermed skabe bedre kvalitet.

Jeg er høj af beruselse fra alle indtryk og nye bekendtskaber, da jeg senere forlader Flylancer-eventet. Det var en vild oplevelse at møde andre, som lever med og i det digitale og som søger at arbejde mere frigjort. – jeg anede slet ikke at der fandtes så mange andre som mig.

Det passer på mig

Jeg har længe oplevet tendensen på mig selv. Jeg har ikke haft den italesat så direkte, som den blev på Flylancer-mødet. Men jeg har oplevet, hvordan min egen arbejdsdag er blevet mere og mere mobil og tilrettelagt efter det liv, jeg i øvrigt ønsker at leve. Hvor stor kvalitet jeg har oplevet det som værende!

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg er i stald hos en virksomhed, som allerede har taget det her til sig. Og som giver enorm stor frihed til at arbejde efter eget ønske.

I ydermer anerkendelse, valgte Novicell at bringe min historie som en del af virksomhedens profil!

[iframe style=”border: none; overflow: hidden;” src=”https://www.facebook.com/plugins/post.php?href=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2FNovicelldk%2Fposts%2F10154384691969145&amp;width=500″ width=”500″ height=”708″ frameborder=”0″ scrolling=”no”]

 

Jeg har meldt mig ind i Flylancer-fællesskabet, og jeg glæder mig til at deltage i næste event – hvor end i verden det så end måtte være.

Jeg glæder mig til min tur i rundkredsen og til at kunne sige: “Mit navn er Asger, og jeg er Flylancer”.

Notes

Flylancer.com

Flylancer on facebook

Oprindeligt skrevet for Stiften.dk

Novicell.dk

Vlogging Eksperiment – mit liv til udstilling

English:  Link to my daily vlogs on YouTube here

Hvad er Vlogging?

Jeg er begyndt at vlogge! Måske undre du dig over hvad vlogging er. Umiddelbart er det svært at høre ud fra ordet, om det er noget godt eller skidt. Vlogging er en sammentrækning af Video Blogging. Ordet Blogging er i sig selv en sammentrækning af web logging. Altså fænomenet hvor man med regelmæssig frekvens, nedfælder en begivenhed man har oplevet.

Blogging var meget stort op gennem 00’erne og er mere og mere blevet afløst af Vlogging.

  • altså hvor brugen af video har overtaget pen og papir. Eller rettere: Kameraet har overtaget keyboardet.

Vlogging er i dag en kæmpe industri båret frem på platforme som YouTube. Her kan vloggerne publicere deres videoer, og blive set af seere fra hele verden. Tendensen i dag er at flere og flere søger væk fra flow TV, og ind på netop platforme som YouTube. Her kan de selv vælge hvad de vil følge med i, hvornår de vil se det. – og ikke mindst hvor de vil se det.

Ny Tendens

Og som en del af den tendens, udgør vlogging en kæmpe hjørnesten i det indhold der bliver set og fulgt med i.

De dygtige og mest fulgte vloggere tjener op imod 100 millioner kroner årligt. Og det er ikke unormalt af disse vloggere har i 100-tusindvis eller millioner af visninger af deres videoer.

Det er et kæmpe paradigmeskift i vores normale tilgang til produktion og konsumering af indhold. Der er ingen mellemmænd mellem vloggerne og seerne. Der er ingen sminke, scenelys og kameramænd. Det er ofte vloggerne selv der filmer, og deres dagligdag er deres kulisse.

Vloggerne er blevet stor-influerende på forbrugeradfærden. Fordi vloggerne typisk ikke er betalt er firmaer, vægtes deres meninger og anbefalinger højt. Der er opstået et helt økosystem omkring fænomenet hvor vloggere pakker produkter ud. – og ærligt fortæller om deres umiddelbare oplevelse af et givent produkt. Den såkaldte “unboxing”.

Vi er alle sammen Micro xLoggers

Nu har jeg valgt selv at kaste mig over at vlogge. Ganske vist i den lidt mindre version kaldet “micro vlogging”. Her er præmissen at du kun har op til 10 sekunder til rådighed. Til gengæld bliver din video lagt op som en del af din tidslinje. Det betyder at hvis du ønsker at føje endnu video til en halv time senere – kan du gøre det. De store platforme hvor micro vlogging udspiller sig, er Instagram og SnapChat. Her er den sociale integration en vigtig faktor. Dine venner/følgere kan straks se din video. De kan kommentere og eventuelt selv besvare med en video.

Det gør micro vlogging meget agilt og let tilgængeligt for alle med en smartphone.

I virkeligheden er vi alle sammen micro bloggers og micro vloggers når vi er på de sociale medier. Vi tænker måske bare ikke over, at følge en bestemt hyppighed eller kronologi i vores posts.

Det har jeg så valgt at prøve; at holde en langt højere frekvens og kronologi i det jeg poster.

  • og selvsagt overvejende at bruge video som medie.

Mit Forsøg

Jeg er nysgerrig på hvad det kræver af mig som menneske: Ændre det min måde at se verden på – bliver hele min hverdag til en drejebog.

Fjerner det mit fokus fra nuet og nærværet. Eller giver det mig en større følelse af de unikke småting i mit liv, som jeg ellers ikke bemærker. Det er de personlige overvejelser jeg skal have afprøvet. Og jeg er spændt på hvor hurtig jeg bliver skør af at rende rundt og tale med mig selv og min telefon.

Som den nørd jeg er vil jeg også gerne prøve de forskellige teknologier af. De tilgængelige platforme tilbyder hver især noget forskelligt. – men hvad er forskellen egentligt og hvad er eventuelle fordel og ulemper

Sidst vil jeg gerne afprøve den sociale og forretningsmæssige del af vlogging. Jeg vil gerne se hvor svært det er at trække seere til. Og på om jeg begynder at ændre adfærd i ønsket om at skabe indhold der pleaser flest mulige.

Og måske nærmest indlysende, er der blandet en god portion veludviklet medieliderlighed ind over også 🙂

Jeg glæder mig til at dele mine erfaringer med dig senere, her i min blog. Indtil dag kan du følge min mircro vlog på Instagram: asgerlaursen.

Tak fordi du læste med 🙂

Mine første dage

Her kan du se min første 2 dage.

Dag 1

Dag 2

https://www.youtube.com/watch?v=ME-b__6iqJw

 

Noter

Oprindeligt skrevet for Aarhus Stiftstidene til søndag d. 13 November 2016

Digital Sundhed

For 2 år siden kastede jeg mig ud i at købe et såkaldt wearable. Det var et træningsarmbånd fra Garmin. Armbåndet snakkede direkte sammen med min telefon, og havde et lille display til at vise beskeder på. Jeg blev hurtig afhængig af at kunne se mine dagligdags notifikationer direkte på håndleddet. Og jeg oplevede et fald i behovet for at tage min telefon frem fra lommen, for at tjekke den.

Læs mit indlæg fra den gang:  Kom i gang med at kvantificere dig selv

Træningsarmbåndets hovedformål var selvsagt at tracke og opsamle data forbundet til min fysik. Når jeg løb, cyklede eller svømmede kun jeg bagefter se et overblik over min performance. Og over tid se visuelle visninger for hvordan min kondi udviklende sig.

Søvn og Indeklima

Armbåndet opsamlende også antal skridt jeg gik i løbet af dagen, og kortlagde min søvnrytme. Det med søvnrytmen faldt jeg virkelig interessant. Jeg fik et indblik i hvor længe mine REM (dybsøvns)-perioder er. Hvilket er en god indsigt at kunne indstille sit vækkeur ud fra: Det er nemlig bedre at stå en halv time for tidligt op, end det er at forsøge at vågne når du er midt i den dybeste søvn.

Nu er det ingen hemmelighed at jeg er lidt til den nørdede side. Så da jeg fik en personvægt der også målte CO2 niveauet i soveværelset, kunne jeg ikke dy mig. Disse målinger skulle selvfølgelig sammenholdes med de data jeg opsamlede omkring min søvn.

Hvilket har resulteret i et langt større fokus på indeklimaet i mit soveværelse. For jeg kunne se en sammenhæng mellem oplevelsen af kvaliteten af min søvn og indeklimaet.

img_2503-copy

Pulsen er kommet med

For et år siden skiftede jeg træningsarmbåndet ud med et Apple Watch. Det var et kæmpe kvantespring, i forhold til et intelligent wearable. Uret er noget mere Smart end træningsarmbåndet i forhold til samspillet med telefonen. Men også på trænings- og sundhedssiden er der rigtig meget mere. Uret måler f.eks. min hjerterytme, hvilket er en sjov dimension at få på sine daglige aktiviteter.

watchos3-heartrate-app-custom

Selvsagt er det interessant at se sin puls under og efter en sportslig aktivitet. Det giver et billede af kroppens reelle oplevelse af pres, frem for kun at have den subjektive oplevelse. For nogle måneder siden styrtede jeg på longboard ned af en bakke. Jeg ramte en sten, mistede kontrollen og faldt og slog hoved med hjelm hård i asfalten. I de data der er opsamlet for den dag, og min longboard-aktivitet kan jeg præcist se forløbet. Der hvor jeg rammer stenen, hopper min puls meget højt op i “ohh shit” niveau. Og der ligger den et par sekunder førend jeg rammer jorden, og den så stiger yderligere til “av for pokker”. Herefter falder den ret hurtigt til “jeg lever stadigt selvom det bløder” niveau.

Mere end blot motion

Ud over når vi dyrker motion, kan de her data faktisk også være nyttige for os i vores dagligdag. Mange mennesker oplever stress i forskellige situationer. Og det at kunne få indblik i hvor og hvornår vores krop reagere, kan måske hjælpe os. Det kan være noget så simpelt som at huske at trække vejret dybt. Og det kan faktisk være svært at huske når dagligdagen på kontoret drøner afsted.

Jeg er begyndt at bruge en lille app til mit ur der hedder “Breath” rigtig meget. Den hjælper med en serie assisterede dybe vejrtrækninger og viser samtidig hvordan min puls falder undervejs. Et fint lille værktøj til at bringe roen tilbage og minimere stress.

 

02

Blot begyndelsen

Nogen mener helt sikkert at det er kommet for vidt med den digitale sundhedsassistance, når vi ligefrem skal have hjælp til at trække vejret.

Personligt er jeg all-in, og jeg tror på at vi kun har set starten af denne bølge af præventiv medicin. Uanset hvad vi mener, så er faktum at vi de seneste år som samfund er blevet usunde, fede og stressede. – ved egen hånd.

Så hvis vi har brug for et lille digitalt spark bagi:  for at komme op af stolen, eller for at få stressen ned. – så er det helt fint for mig!

Jeg tror mange julegaveønsker i år, går i den her retning – så slankekuren i januar kan startes med digital assistance 🙂

Noter

Apple WatchOS 3 Breath

Apple Health

Google Fit

Lad mig bestille min mad selv!

Forleden spiste jeg på Burger King i Barcelona lufthavn. Der var mindst en kilometer lang kø ved kassen. Min rejsemakker så noget opgivende ud, da vi, med rumlende maver, trådte ind i restauranten.

Jeg kunne dog med blandet stolthed og dårlig samvittighed fortælle, at jeg vidste bedre. Jeg havde været der før og vidste, at vi blot kunne bestille ved en af de opstillede “self-service”-terminaler. Så ville det gå meget hurtigere.

Og ganske rigtigt – få minutter senere havde vi bestilt vores mad. Og yderligere et par minutter efter havde vi fået vores mad udleveret. Udleveringen foregik fra endevæggen af den normale skranke, hvor der var lavet et hul til udlevering af “self service orders”.

Selvbetjening har hidtil været drevet af fastfoodbranchen: JustEat, Hungry og de store kæder såsom Burger King og McDonalds. Set med mine øjne er tiden dog længe moden til, at de almindelige restauranter og caféer kommer med.

Digital snitfalde er værdi

Faktisk tror jeg det kan være farligt at vente med at imødekomme den digitale forbruger, hvis man er restauratør.

Vi forbrugere har alt ved hånden – bogstaveligt og i overført betydning – gennem vores smartphone. Vores krav til service og medbestemmelse er voksende.

Vi er kritiske og selektive omkring, hvor vi bruger vores tid og penge. Vi anmelder og rater alt fra tøj, elektronik, oplevelser – og ikke mindst stederne vi spiser. Og vi ser det som en kvalitativ værdi, hvis en virksomhed har en digital snitflade, vi kan interagere med.

I det lys ser jeg et kæmpe potentiale i, at restauratørerne griber bedre digitalt fat i deres gæster. Og rykker deres forretninger ind i den tidsalder, forbrugerne allerede begiver sig rundt i.

 

Caféerne ved åen er bagefter

Når jeg en sommerdag sætter mig ved en café ved Åen her i Aarhus, kan det undre mig, at jeg skal sidde og vente på at kunne komme af med min bestilling. Det er egentligt ikke fordi, jeg er et meget utålmodigt menneske. Men fordi det ser ud som om, restauratørerne har deres ansatte gående over åen efter vand.

Lad mig forklare: Den travle tjener har mange bolde at holde styr på, og der går sædvanligvis noget tid, førend det er blevet min tur. I ventetiden er det ikke utænkeligt, at jeg tager et kig på min smartphone.

Når tjeneren når til mit bord og skal tage min bestilling, foregår det ofte digitalt – på en lille håndholdt PDA. Her ryger min bestilling direkte ind i køkkenet og registreres til mit bord.

Hvis der er rigtig travlt, beder tjeneren mig om at betale straks. Så skal hun ikke holde styr på mig, når jeg forlader bordet igen.

Hvis jeg er i selskab med et par venner, skal regningen måske deles. Den travle tjener skal ulejliges med at beregne regningen ud og videre forestå indtil flere betalingstransaktioner.

Den her ligger jo til højrebenet for caféerne! Sæt prisen ned og servicen op: Stil gratis wifi til rådighed og giv mig 20% rabat på min ordre, hvis jeg henter jeres app og laver min bestilling selv.

 

Den digitale café

Så ville mit besøg ved åen en sommerdag se noget anderledes ud:

Caféens menu ligger selvfølgelig i app’en. Den er med billeder og beskrivelser, frem for blot at være et stykke fedtet laminat, foldet på midten, med kønsløse navne.

Ud for retterne kan jeg se den score, andre gæster have givet de forskellige retter.

Jeg kan også se dagens ret, som kokken beskriver for mig en i 30 sekunders video. Det er fedt, for jeg er mega dårlig til at læse kragetæer skrevet med kridt på skiferbelagte A-skilte!

Betalingen foretager jeg selv via MobilePay. Vi er et par stykker afsted netop denne dag. Men det er ikke noget problem.

Vi bruger WeShare til at beregne, hvad vi hver især skal af med.

Ca. 20 minutter efter vi har fået vores mad, kommer der en notifikation på min telefon. Det er fra caféen. De spørger, om alt er, som det skal være. Vi kan rate vores måltid og får for ulejligheden en kop kaffe serveret.

I appen kan vi se, at der er kokkens hjemmelavede ribsekage på menuen i dag. Den snupper vi et stykke af, mens vi nyder kaffen.

Den travle tjener ser ikke så stresset ud i dag. Hun smiler og har tid til at fortælle os lidt om, hvad det er, hun serverer for os.

Sikke en dejlig sommerdag!

Noter

Oprindeligt skrevet for Aarhus Stifttidende Oktober 2016

Resy indgår samarbejde med New York Hospitality Group om at udstyre managers og sommeliers med apple watch’es

McDonalds Self Service Roll Out Plans for Denmark

Virksomhederne skal i lommen på forbrugeren

Jeg har lige hørt, at et firma har haft held med at overføre et password gennem kroppen på et menneske. Det lyder skørt og diffust, men lad mig forklare: Du har nok allerede en smartphone med en fingeraftrykslæser. Det er i hvert fald ved at være standard på rigtig mange af de nye telefoner i omløb. Idéen er, at i dét øjeblik du sætter fingeren på, og telefonen genkender dit fingeraftryk, udsendes der et svagt elektrisk impuls ladet med et password.

Fordi vi mennesker fungerer som elektriske ledere, kan det svage impuls udlæses andre steder fra kroppen. I et tænkt eksempel betyder det, at hviler min anden hånd på håndtaget til kontorbygningen, ja, så kan et lille stykke elektronik i døren altså aflæse mit password og låse døren op. Sikke mange muligheder det kan »låse op for«. Både i bogstavelig og overført forstand.

Mobilen er i forbrugerens midte

Jeg forestiller mig, at det ikke varer længe førend mobiltelefonen kan aflæse vores unikke bio-elektromagnetiske hjerte impuls. Således at vi slet ikke behøver at sætte vores finger på telefonen. Så længe telefonen kan »mærke« os, udsender den vores password og gør os i stand til at interagere med verden omkring os på en helt ny måde. Selvom den ligger i lommen!
Udvikling som det her er med til at placere mobiltelefonen endnu stærkere som en af vores vigtigste værktøjer i en moderne hverdag. Og der er ingen tvivl om, at hvis man som virksomhed vil skabe værdi for forbrugeren, sker det på mobiltelefonen.

I det lys synes jeg, de danske virksomheder udnytter mobiltelefonen alt for lidt! De fleste er ved at være med på, at en hjemmeside skal være responsiv. Altså kunne ses og fungere på en mobiltelefon. Men der er i min optik milevidt derfra og til at tale om at bruge de mobile muligheder. Og jeg tror egentligt, det handler om, at virksomhederne ikke er klar til at komme tæt på deres kunder.

Pure Players

Det er derimod de nye Pure Players. Pure Players er virksomheder, som er født ud af den digitale forbrugers behov og ønsker. Disse rendyrkede digitale virksomheder åbner deres værdikæder op og tilbyder et økosystem rundt om deres kunder og deres forretning. Ofte med en stærk forankring på den mobile platform.

Kunder hos en Pure Player går ofte fra at være eksterne interessenter til også at være interne interessenter, da man får mulighed for selv at skabe værdi med virksomhedens værdikæde. Dermed bliver virksomhedens værdikæde til en del af forbrugerens personlige værdikæde. Det at kunne skabe værdi i andres værdikæder har længe været et strategisk mål i en Business To Business-sammenhæng, men mange virksomheder har ikke forstået, at det også gælder i en Business To Consumer-relation.
Nogle af de klassiske eksempler på virksomheder, som har formået det, er Uber, AirBnB, Amazon og eBay. Og selvfølgelig de sociale platforme omend den sociale værdi kan være lidt mere diffus at gøre op.

Danske VIGO.dk

Der er dog også virksomheder her i DK, som er med på udviklingen og i fuld færd med at åbne deres værdikæde op til os forbrugere. VIGO.dk er REMA 1000’s nye platform. Her kan jeg bestille varer og betale for, at du leverer dem til mig. Altså hvis du har lyst.

REMA 1000 bygger oven på deres eksisterende forretning og giver mulighed for, at alle kan skabe værdi, og samtidig tilbyder de udbringning uden selv at skulle facilitere arbejdende ressourcer. Og selvfølgelig kører det hele via REMA 1000’s nye app. Det er rigtig godt set af REMA 1000.
Jeg håber, projektet bliver en success og bløder den digitale tilbageholdenhed op, så endnu flere virksomheder kan komme i lommen på den digitale forbruger.

Links

Oprindeligt publiceret i Aarhus Stiftidende

Besøg REMA 1000’s Vigo.dk her.

DTNS: Omkring password transmitted gennem kroppen

Inbound Shopping

Du kender det sikkert: turen fra postkassen direkte hen til en af de opsatte papir skraldespande. Trods et reklamer nej tak-skilt, er det nødvendigt for mig at tage turen flere gange om ugen.

Jeg læser aldrig de såkaldte push-reklamer, som bliver skubbet ud til mig. Det samme oplever jeg på nettet – hvor bannere, reklame-emails og annoncer rundt omkring bliver sorteret fra af mit neurale nej tak-filter.

Vi lever i en verden med så megen rigdom og overflod, at vi som forbrugere er begyndt sortere den information fra, vi ikke har brug for. Det gælder også reklamer og budskaber om tilbud. Vi opsøger selv information om et givent produkt, når vi oplever, at tiden er rigtig for os, og vi er i markedet for det.

I modsætning til “push” er det mere et  “pull”, fordi vi tiltrækkes af information, når den er relevant.

Magnet attracts some spheres - business concept

Nyt marketing paradigme

Set fra dem, som gerne vil sælges os noget, er det en kovending i forhold til de klassiske marketing-discipliner. Vi har som forbrugere fået magten, og butikkerne kan blot håbe på, at vi fatter interesse for netop deres produkt.

Dette nye omvendte marketing-paradigme, hvor virksomhedener prøver på at være dem, vi tiltrækkes af, kaldes for Inbound marketing.

Inbound marketing handler kort om; at tiltrække besøgende med relevant, vedkommende og i bedste fald personaliseret information.  Lige præcis på det tidspunkt hvor den besøgende ser det som værdifuldt.  

Relevant og rettidigt

Lad os sige jeg overvejer et par nye solbriller, som også er egnede til lange cykelture. Min rejse videre i forhold til et eventuelt køb af nye briller vil bero på, at jeg begynder at søge information. Information som er relevant i forhold mit behov og mine overvejelser. Jeg tiltrækkes naturligt af den afsender, som præsentere mig for information, som passer bedst dér, hvor jeg er på min kunderejse.

Lad os videre sige jeg finder en relevant artikel ved navn “Sådan vælger du de rigtige solbriller til landevejscykling”, som giver mig svar på mine spørgsmål omkring valg af briller. Artiklen er udgivet og produceret af en virksomhed, som sælger briller. I kraft af den værdi og relevante information jeg oplever at få, vil jeg højst sandsynligt være interesseret i at undersøge mere om virksomheden og dennes udvalg af briller.

content_2

På nettet er inbound marketing i sagens natur i fuld udrulning. For de klassiske butikker på strøget, er det dog noget sværere at finde ud af, hvordan de skal imødekomme den nye forbrugeradfærd.

Det handler stadig meget om pris, pris, pris – og store gule neonskilte med budskaber om “udsalg”, “tilbud”, “ekstra nedsat”, “fødselsdag” osv. Udfordringen er, at når budskabet kun handler om pris, så er det også det, vi forbrugere sammenligner med. Den såkaldte showrooming-effekt, hvor vi ser varen i butikken og lige tjekker prisen online, om den skulle være billigere dér.

Mindre pris – mere værdi

I min optik skal de klassiske, fysiske butikker se at komme i gang med at kommunikere noget andet end pris. Og nej, medlemsskaber til en “Ny og spændende kundeklub” tæller ikke. I de fleste tilfælde er det bare en undskyldning for at sende mig mails med de samme budskaber, som ellers er at finde på butikkens neonskiltene.

Nej, butikkerne skal blive bedre til at kommunikere frem for at sælge. De skal blive bedre til at være relevante for mig, når jeg som forbruger er interesseret i dem. Det, at jeg går en tur gennem strøget, er ikke adfærdsbestemt nok til at udlede at jeg er interessert.

Jeg ser det bydende, at butikkerne får et digitalt univers også, hvor de kan møde mig på min kunderejse. Et univers som i samspil med det fysiske skaber noget, som er mere værd end en eventuel prisbesparelse.

Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne komme i en fysisk butik, som jeg af interesse er tiltrukket af. En butik som formår at imødekomme med med værdi både fysisk og digitalt, inden jeg har konverteret til et køb. Her vil jeg helt sikkert have mindre behov for at sammenligne med pris, fordi den værdi, jeg får, ikke en-til-en lader sig sammenligne.

ecommerce

Rigtig god shoppelyst!

Oprindeligt udgivet i Stiften 14. September 2016

a%cc%8arhus-stiftstidende_2016-09-14_f4fd2fspn1dlxq-av0sckw