Dino Dag: 3. dag i far og søn video-rejsedagbogen

img_1558

Video – Rejsedagbog

Det er fedt at have gode minder om mennesker og oplevelser. Det er endnu federe at have en videodagbog, så man har mulighed for at gense sine minder.

Jeg har de sidste par måneder leget en del med video som format til at indfange og udtrykke. Dels har jeg startet et personligt eksperiment med at vlogge, og videre har jeg indfanget små historier fra min hverdag.

En af de historier som jeg har forsøgt at indfange, er fra efterårsferien, hvor min søn og jeg var en tur i Barcelona.

Det var sjovt at have video-mediet som lærrede vi begge fik lov til at tegne en historie på. En historie som jeg så efterfølgende har forsøgt at redigere til små indføringer i en rejsedagbog.

Ovenfor er 3. dag fra vores tur, og herunder kan du se de første to afsnit fra rejsen.

Jeg tager for mange billeder

Jeg har fundet ud af at video er det format jeg skal gemme mine minder i. Jeg har altid været god til at tage mange billeder når jeg var på tur. Men sjældent har jeg set mine billeder igennem igen. De forsvinder ind i “the cloud” og der ligger de så. Video derimod – og det at udvælge de billeder og de videostykker som tilsammen udgør oplevelsen. – det giver mening for mig. Det har jeg lyst til at se igen – og det er noget lettere at dele med venner og familie. Frem for at linke til de 1547 billeder man har fået samlet i et Google Photos album fra turen til Thailand 🙂

 

Dag 1: Rejsedagen

Dag 2: Haj-Museum og andet godt

 

Digitale Nomader

15235944_1294537607265219_2131771150309196042_o

Friheden til at gøre arbejdet til en del af livet

Det er fredag aften, og jeg er på vej på gå-ben mod min destination. Jeg tjekker min telefon, hvor jeg har Google Maps kørende. Jeg skal lidt højere op af gaden, forbi La Sagrada Familia-kirken og så til venstre.

Jeg er i Barcelona og på vej til meetup i Flylancer, et fællesskab for lokalitets-uafhængige, digitale nomader.

Jeg har ingen idé om, hvad jeg skal forvente mig af eventet. Men jeg er spændt. For beskrivelsen af Flylancer ræsonnerer dybt, hvor jeg oplever at være i mit eget liv. Nemlig et sted hvor jeg arbejder mere og mere uafhængigt af tid og sted.

Efter 20 minutters hyggesnakken over kolde øl bænkes vi alle, ca. 35 mand, i en stor hestesko-formation.

Støttegruppe for de frigjorte

Nærmest i stil med et AA-møde tager forskellige af de fremmødte ordet og fortæller om deres historie. Hvorfor de er kommet, og hvor de er i deres proces som Flylancers.

Jeg lytter opmærksomt med. Der er bogstaveligt talt mennesker fra hele verden i rundkredsen omkring mig: Kina, USA, Afrika, Australien og Europa. I takt med at fortællingerne deles, bliver det mere og mere klart for mig: Jeg er også en Flylancer!

Fælles for alle beretningerne er emnet omkring værdien af tid og mobilitet. Og om hvordan det, at skulle arbejde ved samme skrivebord hver dag, har virket demotiverende.

Nogle af de fremmødte arbejder helt lokalitetsuafhængigt, og andre er på vej til det.

Det overlagt karikerede AA-møde-agtige setup har tydeligvis en dybere mening. Det fungerer som en støttegruppe både for dem, som allerede er – og for dem som søger at blive mere frie i forhold til deres arbejde. En app-udvikler stiller spørgsmålet om, hvornår eller hvordan man ved, hvornår man skal sige sit job op? Han har lavet en app, som han håber på at kunne leve af – men han er i tvivl om, hvornår han skal satse på det 100 procent.

Frihed giver større indlevelse og kvalitet

Til stede er også en forsker, som er i færd med at skrive en PhD om netop den tendens, alle vi fremmødte er en del af. Han tager ordet og fortæller omkring teknologiens indvirken og emotionel intelligens. Og at virksomheder i fremtiden er nødt til at forholde sig til Flylancing, hvis de ønsker at holde på deres medarbejdere.

Han fortæller, at man i dag ved, at kvaliteten af udført arbejde bliver bedre, når folk har det godt. Og at teknologien har givet os nye muligheder for at højne vores arbejdsmæssige velbefindende. Og dermed skabe bedre kvalitet.

Jeg er høj af beruselse fra alle indtryk og nye bekendtskaber, da jeg senere forlader Flylancer-eventet. Det var en vild oplevelse at møde andre, som lever med og i det digitale og som søger at arbejde mere frigjort. – jeg anede slet ikke at der fandtes så mange andre som mig.

Det passer på mig

Jeg har længe oplevet tendensen på mig selv. Jeg har ikke haft den italesat så direkte, som den blev på Flylancer-mødet. Men jeg har oplevet, hvordan min egen arbejdsdag er blevet mere og mere mobil og tilrettelagt efter det liv, jeg i øvrigt ønsker at leve. Hvor stor kvalitet jeg har oplevet det som værende!

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg er i stald hos en virksomhed, som allerede har taget det her til sig. Og som giver enorm stor frihed til at arbejde efter eget ønske.

I ydermer anerkendelse, valgte Novicell at bringe min historie som en del af virksomhedens profil!

 

Jeg har meldt mig ind i Flylancer-fællesskabet, og jeg glæder mig til at deltage i næste event – hvor end i verden det så end måtte være.

Jeg glæder mig til min tur i rundkredsen og til at kunne sige: “Mit navn er Asger, og jeg er Flylancer”.

Notes

Flylancer.com

Flylancer on facebook

Oprindeligt skrevet for Stiften.dk

Novicell.dk

Vlogging Eksperiment – mit liv til udstilling

img_0571export

English:  Link to my daily vlogs on YouTube here

Hvad er Vlogging?

Jeg er begyndt at vlogge! Måske undre du dig over hvad vlogging er. Umiddelbart er det svært at høre ud fra ordet, om det er noget godt eller skidt. Vlogging er en sammentrækning af Video Blogging. Ordet Blogging er i sig selv en sammentrækning af web logging. Altså fænomenet hvor man med regelmæssig frekvens, nedfælder en begivenhed man har oplevet.

Blogging var meget stort op gennem 00’erne og er mere og mere blevet afløst af Vlogging.

  • altså hvor brugen af video har overtaget pen og papir. Eller rettere: Kameraet har overtaget keyboardet.

Vlogging er i dag en kæmpe industri båret frem på platforme som YouTube. Her kan vloggerne publicere deres videoer, og blive set af seere fra hele verden. Tendensen i dag er at flere og flere søger væk fra flow TV, og ind på netop platforme som YouTube. Her kan de selv vælge hvad de vil følge med i, hvornår de vil se det. – og ikke mindst hvor de vil se det.

Ny Tendens

Og som en del af den tendens, udgør vlogging en kæmpe hjørnesten i det indhold der bliver set og fulgt med i.

De dygtige og mest fulgte vloggere tjener op imod 100 millioner kroner årligt. Og det er ikke unormalt af disse vloggere har i 100-tusindvis eller millioner af visninger af deres videoer.

Det er et kæmpe paradigmeskift i vores normale tilgang til produktion og konsumering af indhold. Der er ingen mellemmænd mellem vloggerne og seerne. Der er ingen sminke, scenelys og kameramænd. Det er ofte vloggerne selv der filmer, og deres dagligdag er deres kulisse.

Vloggerne er blevet stor-influerende på forbrugeradfærden. Fordi vloggerne typisk ikke er betalt er firmaer, vægtes deres meninger og anbefalinger højt. Der er opstået et helt økosystem omkring fænomenet hvor vloggere pakker produkter ud. – og ærligt fortæller om deres umiddelbare oplevelse af et givent produkt. Den såkaldte “unboxing”.

Vi er alle sammen Micro xLoggers

Nu har jeg valgt selv at kaste mig over at vlogge. Ganske vist i den lidt mindre version kaldet “micro vlogging”. Her er præmissen at du kun har op til 10 sekunder til rådighed. Til gengæld bliver din video lagt op som en del af din tidslinje. Det betyder at hvis du ønsker at føje endnu video til en halv time senere – kan du gøre det. De store platforme hvor micro vlogging udspiller sig, er Instagram og SnapChat. Her er den sociale integration en vigtig faktor. Dine venner/følgere kan straks se din video. De kan kommentere og eventuelt selv besvare med en video.

Det gør micro vlogging meget agilt og let tilgængeligt for alle med en smartphone.

I virkeligheden er vi alle sammen micro bloggers og micro vloggers når vi er på de sociale medier. Vi tænker måske bare ikke over, at følge en bestemt hyppighed eller kronologi i vores posts.

Det har jeg så valgt at prøve; at holde en langt højere frekvens og kronologi i det jeg poster.

  • og selvsagt overvejende at bruge video som medie.

Mit Forsøg

Jeg er nysgerrig på hvad det kræver af mig som menneske: Ændre det min måde at se verden på – bliver hele min hverdag til en drejebog.

Fjerner det mit fokus fra nuet og nærværet. Eller giver det mig en større følelse af de unikke småting i mit liv, som jeg ellers ikke bemærker. Det er de personlige overvejelser jeg skal have afprøvet. Og jeg er spændt på hvor hurtig jeg bliver skør af at rende rundt og tale med mig selv og min telefon.

Som den nørd jeg er vil jeg også gerne prøve de forskellige teknologier af. De tilgængelige platforme tilbyder hver især noget forskelligt. – men hvad er forskellen egentligt og hvad er eventuelle fordel og ulemper

Sidst vil jeg gerne afprøve den sociale og forretningsmæssige del af vlogging. Jeg vil gerne se hvor svært det er at trække seere til. Og på om jeg begynder at ændre adfærd i ønsket om at skabe indhold der pleaser flest mulige.

Og måske nærmest indlysende, er der blandet en god portion veludviklet medieliderlighed ind over også 🙂

Jeg glæder mig til at dele mine erfaringer med dig senere, her i min blog. Indtil dag kan du følge min mircro vlog på Instagram: asgerlaursen.

Tak fordi du læste med 🙂

Mine første dage

Her kan du se min første 2 dage.

Dag 1

Dag 2

 

Noter

Oprindeligt skrevet for Aarhus Stiftstidene til søndag d. 13 November 2016

Digital Sundhed

140926161946-apple-health-app-1024x576

For 2 år siden kastede jeg mig ud i at købe et såkaldt wearable. Det var et træningsarmbånd fra Garmin. Armbåndet snakkede direkte sammen med min telefon, og havde et lille display til at vise beskeder på. Jeg blev hurtig afhængig af at kunne se mine dagligdags notifikationer direkte på håndleddet. Og jeg oplevede et fald i behovet for at tage min telefon frem fra lommen, for at tjekke den.

Læs mit indlæg fra den gang:  Kom i gang med at kvantificere dig selv

Træningsarmbåndets hovedformål var selvsagt at tracke og opsamle data forbundet til min fysik. Når jeg løb, cyklede eller svømmede kun jeg bagefter se et overblik over min performance. Og over tid se visuelle visninger for hvordan min kondi udviklende sig.

Søvn og Indeklima

Armbåndet opsamlende også antal skridt jeg gik i løbet af dagen, og kortlagde min søvnrytme. Det med søvnrytmen faldt jeg virkelig interessant. Jeg fik et indblik i hvor længe mine REM (dybsøvns)-perioder er. Hvilket er en god indsigt at kunne indstille sit vækkeur ud fra: Det er nemlig bedre at stå en halv time for tidligt op, end det er at forsøge at vågne når du er midt i den dybeste søvn.

Nu er det ingen hemmelighed at jeg er lidt til den nørdede side. Så da jeg fik en personvægt der også målte CO2 niveauet i soveværelset, kunne jeg ikke dy mig. Disse målinger skulle selvfølgelig sammenholdes med de data jeg opsamlede omkring min søvn.

Hvilket har resulteret i et langt større fokus på indeklimaet i mit soveværelse. For jeg kunne se en sammenhæng mellem oplevelsen af kvaliteten af min søvn og indeklimaet.

img_2503-copy

Pulsen er kommet med

For et år siden skiftede jeg træningsarmbåndet ud med et Apple Watch. Det var et kæmpe kvantespring, i forhold til et intelligent wearable. Uret er noget mere Smart end træningsarmbåndet i forhold til samspillet med telefonen. Men også på trænings- og sundhedssiden er der rigtig meget mere. Uret måler f.eks. min hjerterytme, hvilket er en sjov dimension at få på sine daglige aktiviteter.

watchos3-heartrate-app-custom

Selvsagt er det interessant at se sin puls under og efter en sportslig aktivitet. Det giver et billede af kroppens reelle oplevelse af pres, frem for kun at have den subjektive oplevelse. For nogle måneder siden styrtede jeg på longboard ned af en bakke. Jeg ramte en sten, mistede kontrollen og faldt og slog hoved med hjelm hård i asfalten. I de data der er opsamlet for den dag, og min longboard-aktivitet kan jeg præcist se forløbet. Der hvor jeg rammer stenen, hopper min puls meget højt op i “ohh shit” niveau. Og der ligger den et par sekunder førend jeg rammer jorden, og den så stiger yderligere til “av for pokker”. Herefter falder den ret hurtigt til “jeg lever stadigt selvom det bløder” niveau.

Mere end blot motion

Ud over når vi dyrker motion, kan de her data faktisk også være nyttige for os i vores dagligdag. Mange mennesker oplever stress i forskellige situationer. Og det at kunne få indblik i hvor og hvornår vores krop reagere, kan måske hjælpe os. Det kan være noget så simpelt som at huske at trække vejret dybt. Og det kan faktisk være svært at huske når dagligdagen på kontoret drøner afsted.

Jeg er begyndt at bruge en lille app til mit ur der hedder “Breath” rigtig meget. Den hjælper med en serie assisterede dybe vejrtrækninger og viser samtidig hvordan min puls falder undervejs. Et fint lille værktøj til at bringe roen tilbage og minimere stress.

 

02

Blot begyndelsen

Nogen mener helt sikkert at det er kommet for vidt med den digitale sundhedsassistance, når vi ligefrem skal have hjælp til at trække vejret.

Personligt er jeg all-in, og jeg tror på at vi kun har set starten af denne bølge af præventiv medicin. Uanset hvad vi mener, så er faktum at vi de seneste år som samfund er blevet usunde, fede og stressede. – ved egen hånd.

Så hvis vi har brug for et lille digitalt spark bagi:  for at komme op af stolen, eller for at få stressen ned. – så er det helt fint for mig!

Jeg tror mange julegaveønsker i år, går i den her retning – så slankekuren i januar kan startes med digital assistance 🙂

Noter

Apple WatchOS 3 Breath

Apple Health

Google Fit

Læssøesgade: Nyt sted for skate- og streetkultur i Aarhus

indvielse-af-skatepark-læssøesgade

Ny Skatepark

Igår blev den nye skatepark på Læssøesgade skole indviet.

Solen skinnede over den nye park, nærmest som ville de byde velkommen til dette kærkomne tiltag i Aarhus midtby. Jeg tror mange med børn i eller trang til hjul under fødderne, har set frem til denne dag. Siden Annagade lukkede til fordel for Frederiksbjergskole byggeriet, har der manglet et sted hvor skaterne kunne mødes og udfolde sig.

Dagen igår bød på musik, konkurrencer og masser af brug af skateparken. For mig var det vigtigste take away, at se børn, unge og voksne i alle aldre være en del af det samme. Den moderne street kultur viser os at der er plads til alle – uanset stil, tone, alder, køn og etnicitet.

Selvom de mere garvede og ældre skatere til tider finder det irriterende med alle de små next-gen skatere. Så er det fantastisk at se at respekten og ansvaret for hinanden lever i bedste velgående. Jeg tror det er rigtig sundt for både de små at have nogen at se op til. – og ikke mindst for de større drenge at opleve det ansvar det er, at være rollemodel for nogen.

Er Læssøesgade Annagade 2.0?

Jeg håber Læssøesgade bliver det nye centrum for streetkulturen i Aarhus, og tager tråden op hvor Skt Annagade slap. Med de lærdomme og forbedringer som Annagade har lært fra sig. Der er brug for flere steder i Aarhus som nedbryder klasseskellene. Især med udsigten til at Godsbanens Institut for ( X ) lukkes inden for en kort årrække!

Som far til en skater boy fra 2008, og med et personligt stort hjerte for skating glæder jeg mig helt vildt meget over denne nye berigelse her på Frederiksbjerg. Den danske skatesæson er ved at synge på sidste vers for i år. Med åbningen af den nye park er det dog som om den lige har fået lidt forlængelse i begge ender.

Jeg fik lejlighed til at filme lidt i løbet af eftermiddagen, og det er blevet til videoen her.

Her kan du læse mere om parken og Læssøesgade.

Et kreativt fristed for store og små børn

x-fra-syd

Solen stråler højt på himlen. Foran mig tårner den skrå, sorte og meget karakteristiske bygning sig op. Bag mig summer det af liv fra de mange mennesker. Jeg er til forårsmarked på Godsbanen. Et marked som også markerer treårsdagen for dette fantastiske kulturelle fristed i hjertet af Aarhus.
Selve Godsbane-bygningen huser af en bred vifte af kreative og kulturelle værksteder og virksomheder. Men også pladsen rundt om bygningen vidner om en kreativ nybygger-kultur i vækst.

Institut for ( X )

Gamle godsvogne og shippingcontainere danner sammen med de gamle administrationsbygninger en lille iværksætterby, hvor kreative idéfolk, musikere, håndværkere og kunstnere driver deres virke.
Samlingen af disse nybyggere hedder i daglig tale Institut for X. Rundt omkring i denne lille by er der videre indrettet skateområde, legeplads, træningsområde, bålplads, beachvolleybane, små haver og meget mere. Kort sagt et område som både faciliterer produktive og rekreative aktiviteter.

Double Rainbow

Alle er velkomne, også selvom man ikke har andet tilhørsforhold end gerne at ville opleve og bruge faciliteterne. I midten af det hele ligger Double Rainbow Kakaobar, som er et oplagt sted at besøge og få en forfriskning under et besøg på Godsbanen. Ud over at beværte tørstige og sultne i dagtimerne, er Double Rainbow også stedet, hvor folk mødes for at feste i de senere timer.
Og netop nattelivet på Godbanen er bestemt også et besøg værd – især nu hvor sommeren er på vej! For når nætterne bliver lune og lyse, bliver hele Godbaneområdet en stor udendørs fest med epicenter i Double Rainbow. Området med sandkassen og gyngestativerne bliver til stedet, hvor der danses barfodet i det lune sand. Og rundt omkring i de mange hyggelige kroge og ved olietønderne med ild samles folk også.

Kreativt Nattaliv

Som om dagen er der om natten rummelighed og plads til alle. Selv en yuppie som
jeg – i nystrøget skjorte – føler mig velkommen og mødt af ligesind. Folk er åbne og har lyst til at snakke med mennesker, de ikke kender.
Drinkskortet er simpelt og til studenterpriser, fjernt fra åens smarte Belvedere vodkaflasker.
Musikken er frisk, ny og u(s)poleret, og det er ikke utænkeligt, at det er kunstneren selv, som står bag pulten og maler aftenens auditive landskab.
Toiletterne er ganske vist i en skurvogn, og der er risiko for at vælge en bås uden papir og fungerende lås, men det er detaljer.

For mig kommer det veletablerede og pakkede natteliv andre steder i byen til kort her. Jeg oplever miljøet på Godsbanen som mere autentisk og nærværende. Måske fordi den kreative kultur fordrer det umiddelbare.
Tiden føles næsten som om, den står stille, og for en stund er man trådt ind i en anden verden. En verden hvor tid er ophævet og alder og social status er væk.

Jeg elsker Godsbanen. Den vidner om kreativitet og frihed til at være, dem vi er, hvilket vi af og til glemmer i vores hektiske hverdag. Jeg tager tit børnene med en tur på Godsbanen og lader dem boltre sig eller kommer selv, bare for at være det barn, jeg stadig er.

Læs mere om institut for ( X ) her

Oprideligt skrevet for Aarhus Stiftidende

Kom i gang med at kvantificere dig selv

simple-b-cssdisabled-jpg-h363510ef059f56bb368a27e5f18232f9
Mine fingre lukker sig stramt om jernhåndtaget på den sorte kettlebell. Det er snart tid. 3. 2. 1. – næste sæt er i gang.
Jeg er i fitnesscenter. Et sted og et aktivitetsområde som, både på hobby- og professionelt-plan, for længst er blevet digitaliseret.
10…11…12…pyyyhhh. Jeg sætter kettlebellen fra mig igen. Sættet er færdigt, og jeg har et minuts pause. Jeg tap’er et par gange på det lille sorte armbånd på min arm. Det lille diskrete gummiarmbånd, som ellers blot ligner en sort og lidt tykkere udgave af en post-elastik, kommer pludseligt til live. På armbåndet toner et lille display frem. Som var det instrumentbrættet på en bil, giver det mig et overblik over, hvordan det står til med mit fysiske legeme.

Passiv Kvantificering

Det lille armbånd er en del af tendensen med digital selv-kvantificering. Eller med andre ord; tendensen med at opsamle data om ens egen gøren og laden samt fysiske og psykiske tilstand. Fænomenet med at samle sine egne data er ikke ny. Men det er nyt, at vi har mulighed for, takket være den digitale tid, vi lever i, at gøre det passivt og i så stort et omfang. Vi kan opsamle alt fra antal skridt vi går, afstande vi løber eller cykler, vores blodtryk, hjerterytme, hvordan vores søvnrytme er, og hvor vi har været i tid og rum. Og meget, meget mere.
Straks jeg er færdig med min træning kan jeg sammenligne mit træningspas imed tidligere træningspas. En lille app på min smartphone viser mig grafer og kurver og hjælper mig med at evalueringen. Her kan jeg se om jeg skal presse mig selv hårdere, eller om jeg fortsat bevæger mig planlagt imod de mål, jeg har sat mig. Appen og armbåndet er blot to ud af et kæmpe udvalg af lignende produkter. Det er nemlig blevet populært at kvantificere og dashboarde (dashboard = instrumentbræt) sig selv.
Der findes et utal af smart-ure, fitness armbånd, cykelcomputere, pedometer-chips til løbesko, smart-badevægte og selvfølgelig apps. Apps som enten alene eller i samspil med wearables opsamler data om os.

Delbare præstrationer

Ud over at vi kan bruge alle disse data til konstant selvevaluering, er det også blevet populært at dele vores præstationer med vores sociale netværk: En sjov vekselvirkning mellem både at være positivt motiverende og usundt over-selvcentrering.  Vi høster hyldest og virtuelle skulderklap fra vores venner – men også kan veksle til en et overdrevet selvrealiserende-egobehov, som kun finder værdi i en løbetur, hvis den er blevet delt med – og anerkendt af de sociale peers.
En sjov side af de sociale muligheder med disse digitale fitness-produkter er muligheden for at konkurrere og udfordre hinanden. Hvis jeg ­tracker en løbetur, kan jeg udfordre en ven til at løbe samme rute som mig. Min ven vil så under sit løb, på samme tur, hele tiden kunne følge med i, om hun klarer sig bedre end mig.
Jeg kan også vælge at lade min tur være åben for alle.  På den måde er der efterhånden skabt store communities for alle mulige former for motion og idræt. Her inspirerer, motiverer og konkurrerer brugere med hinanden – digitalt – uden måske nogensinde at have mødt hinanden.
Digital selv-kvantificering er langt fra kun brugt til at måle vores fitnesspræstationer. Kvantificering kan være relevant for individet alle de steder, hvor de opsamlede data kan bringe højere livskvalitet med sig.
Der findes allerede firmaer, som arbejder på alt fra sensorer, til at hjælpe dig med at kortlægge dine fysiske sidde- og arbejdsstillinger, til sensorer i hygiejnebind, som kan give kvinder indsigt i deres personlige ve og vel.

Ide til juleønsker

Julen står for døren og det gør traditionen tro også tidspunktet for den den kollektive slankekur.  Hvert eneste år efter jul hopper mange af os med på den seneste fitness-tendens. De fleste med ønsket om at kompensere for den stride strøm af kalorieholdig julemad. Jeg tror, der kommer til at ligge mange smart-wearables under træet i år, som skal hjælpe os med at holde den planlagte slankekur i januar.
Et godt sted at starte i forhold til at vælge den rigtige fitness tracker kunne være oversigten her:
http://www.wareable.com/fitness-trackers/how-to-buy-a-fitness-tracker