Digital Superhjerne

Screen Shot 2017-02-11 at 00.25.19

En milepæl

Det nye år er allerede i fuld gang. Som altid er det interessant at spå om hvad det nye kalenderår kommer til at bringe. – også på de digitale fronter.

En af de ting vi ved 2017 kommer til at byde på er af global karakter. I år forventes det nemlig at vi kommer forbi punktet hvor mere end halvdelen af jordens befolkning er på internettet. IoH (Internet of Humans) har nået halvvejsmærket!

Det er fuldstændig VILDT at tænke på! Og jeg tør slet ikke gisne om hvor hurtigt det kommer til at gå med resten af jordens befolkning. Udviklingen flytter sig i eksponentiel hast – så der går helt sikkert ikke mange år før vi alle er wired op. Vi er i gang med at bygge en super-organisme. En udviklet superhjerne oven på den krybdyrhjerne vi også kalder for jorden.

Humant neuralt netværk

Som neuroner er vi alle i forbindelse og kan sende og modtage information – hele tiden – alle steder og i større og større realtids-bevidsthed om hvad de andre dele af hjernen laver.

Vi har ingen forhistorie for hvad det kommer til at gøre ved os som mennesker – både individuelt og kollektivt.

Vi dokumentere og kvantificere mere og mere data og viden og åbner mere og mere op for vores værdikæder. Både som individer gennem sociale medier, deler vi vores liv, tanker, ideer og mønstre. Og virksomheder åbner i større og større grad op og bliver til platforme tilgængelige for alle at kunne skabe værdi på.

De store mængder data er vores nye syntetiske organisme nødt til at forholde sig til. Helt på samme linje som vores egen menneskelige organisme gør det. Det siges at når jeg kører i trafikken modtager min hjerne i hundredtusindvis af datainput fra mine sanser. Min hjerne ved hvilke input den skal filtrere fra, og hvilke den skal bringe frem for min bevidsthed. Det er forudsætningen for at jeg overlever og ikke kører galt! Denne autonomiserede rutine min hjerne foretager sig, er vi ved at skabe i vores globale superhjerne. Gennem algoritmer og machine-learning lærer vi maskiner at kunne filtrere i de mange data, og udlede hvilke der er relevante for vores overlevelse. Next level er altså at min bil modtager de hundredtusindvis af datainput fra sine egne sanser. – Og nu er selv er blevet intelligent nok til at kunne behandle disse input, og sikre min overlevelse.

Intelligensen vokser

Tidligere på året skrev vi historie i vores udvikling af AI (kunstig intelligens). En AI kaldet Libratus vandt en pokerturnering med nogle af verdens dygtigste spillere.

Det er før set at en computer har slået mennesker i klassiske logiske spil som Go eller Skak. Det unikke i dette forsøg er at Libratus, over forsøgets periode, lærte at læse sine menneskelige modspillere og lærte at bluffe. Altså tilegne sig “ulogiske” evner, med henblik på at nå et mål – eller en højerestående logik.

Einstein sagde at et problem ikke kan løses på det stadie af bevidsthed hvor det er opstået. Vi har rigtig mange problemer i dag, som jeg tror på at vores superhjerne med tiden vil kunne hjælpe os med at løse.

Vi vil sikkert også tilvejebringe nye problemer, som først løses når vi igen flytter os videre på bevidsthedsstigen.

For nogen er det her et skræmmende perspektiv. Jeg synes personligt at det er dybt fascinerende:  Vi er som mennesker ved at skabe en organisme med udgangspunkt i os selv. Vi er dog ikke ved  at skabe OS selv, men ET selv! – et selv vi alle indgår som en del af!

Noter

Skrevet for- og oprindeligt udgivet i Stiften fredag d. 10. Februar 2017

Digitale Nomader

15235944_1294537607265219_2131771150309196042_o

Friheden til at gøre arbejdet til en del af livet

Det er fredag aften, og jeg er på vej på gå-ben mod min destination. Jeg tjekker min telefon, hvor jeg har Google Maps kørende. Jeg skal lidt højere op af gaden, forbi La Sagrada Familia-kirken og så til venstre.

Jeg er i Barcelona og på vej til meetup i Flylancer, et fællesskab for lokalitets-uafhængige, digitale nomader.

Jeg har ingen idé om, hvad jeg skal forvente mig af eventet. Men jeg er spændt. For beskrivelsen af Flylancer ræsonnerer dybt, hvor jeg oplever at være i mit eget liv. Nemlig et sted hvor jeg arbejder mere og mere uafhængigt af tid og sted.

Efter 20 minutters hyggesnakken over kolde øl bænkes vi alle, ca. 35 mand, i en stor hestesko-formation.

Støttegruppe for de frigjorte

Nærmest i stil med et AA-møde tager forskellige af de fremmødte ordet og fortæller om deres historie. Hvorfor de er kommet, og hvor de er i deres proces som Flylancers.

Jeg lytter opmærksomt med. Der er bogstaveligt talt mennesker fra hele verden i rundkredsen omkring mig: Kina, USA, Afrika, Australien og Europa. I takt med at fortællingerne deles, bliver det mere og mere klart for mig: Jeg er også en Flylancer!

Fælles for alle beretningerne er emnet omkring værdien af tid og mobilitet. Og om hvordan det, at skulle arbejde ved samme skrivebord hver dag, har virket demotiverende.

Nogle af de fremmødte arbejder helt lokalitetsuafhængigt, og andre er på vej til det.

Det overlagt karikerede AA-møde-agtige setup har tydeligvis en dybere mening. Det fungerer som en støttegruppe både for dem, som allerede er – og for dem som søger at blive mere frie i forhold til deres arbejde. En app-udvikler stiller spørgsmålet om, hvornår eller hvordan man ved, hvornår man skal sige sit job op? Han har lavet en app, som han håber på at kunne leve af – men han er i tvivl om, hvornår han skal satse på det 100 procent.

Frihed giver større indlevelse og kvalitet

Til stede er også en forsker, som er i færd med at skrive en PhD om netop den tendens, alle vi fremmødte er en del af. Han tager ordet og fortæller omkring teknologiens indvirken og emotionel intelligens. Og at virksomheder i fremtiden er nødt til at forholde sig til Flylancing, hvis de ønsker at holde på deres medarbejdere.

Han fortæller, at man i dag ved, at kvaliteten af udført arbejde bliver bedre, når folk har det godt. Og at teknologien har givet os nye muligheder for at højne vores arbejdsmæssige velbefindende. Og dermed skabe bedre kvalitet.

Jeg er høj af beruselse fra alle indtryk og nye bekendtskaber, da jeg senere forlader Flylancer-eventet. Det var en vild oplevelse at møde andre, som lever med og i det digitale og som søger at arbejde mere frigjort. – jeg anede slet ikke at der fandtes så mange andre som mig.

Det passer på mig

Jeg har længe oplevet tendensen på mig selv. Jeg har ikke haft den italesat så direkte, som den blev på Flylancer-mødet. Men jeg har oplevet, hvordan min egen arbejdsdag er blevet mere og mere mobil og tilrettelagt efter det liv, jeg i øvrigt ønsker at leve. Hvor stor kvalitet jeg har oplevet det som værende!

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg er i stald hos en virksomhed, som allerede har taget det her til sig. Og som giver enorm stor frihed til at arbejde efter eget ønske.

I ydermer anerkendelse, valgte Novicell at bringe min historie som en del af virksomhedens profil!

 

Jeg har meldt mig ind i Flylancer-fællesskabet, og jeg glæder mig til at deltage i næste event – hvor end i verden det så end måtte være.

Jeg glæder mig til min tur i rundkredsen og til at kunne sige: “Mit navn er Asger, og jeg er Flylancer”.

Notes

Flylancer.com

Flylancer on facebook

Oprindeligt skrevet for Stiften.dk

Novicell.dk

Virksomhederne skal i lommen på forbrugeren

i-lommen-på-den-digitale-forbruger

Jeg har lige hørt, at et firma har haft held med at overføre et password gennem kroppen på et menneske. Det lyder skørt og diffust, men lad mig forklare: Du har nok allerede en smartphone med en fingeraftrykslæser. Det er i hvert fald ved at være standard på rigtig mange af de nye telefoner i omløb. Idéen er, at i dét øjeblik du sætter fingeren på, og telefonen genkender dit fingeraftryk, udsendes der et svagt elektrisk impuls ladet med et password.

Fordi vi mennesker fungerer som elektriske ledere, kan det svage impuls udlæses andre steder fra kroppen. I et tænkt eksempel betyder det, at hviler min anden hånd på håndtaget til kontorbygningen, ja, så kan et lille stykke elektronik i døren altså aflæse mit password og låse døren op. Sikke mange muligheder det kan »låse op for«. Både i bogstavelig og overført forstand.

Mobilen er i forbrugerens midte

Jeg forestiller mig, at det ikke varer længe førend mobiltelefonen kan aflæse vores unikke bio-elektromagnetiske hjerte impuls. Således at vi slet ikke behøver at sætte vores finger på telefonen. Så længe telefonen kan »mærke« os, udsender den vores password og gør os i stand til at interagere med verden omkring os på en helt ny måde. Selvom den ligger i lommen!
Udvikling som det her er med til at placere mobiltelefonen endnu stærkere som en af vores vigtigste værktøjer i en moderne hverdag. Og der er ingen tvivl om, at hvis man som virksomhed vil skabe værdi for forbrugeren, sker det på mobiltelefonen.

I det lys synes jeg, de danske virksomheder udnytter mobiltelefonen alt for lidt! De fleste er ved at være med på, at en hjemmeside skal være responsiv. Altså kunne ses og fungere på en mobiltelefon. Men der er i min optik milevidt derfra og til at tale om at bruge de mobile muligheder. Og jeg tror egentligt, det handler om, at virksomhederne ikke er klar til at komme tæt på deres kunder.

Pure Players

Det er derimod de nye Pure Players. Pure Players er virksomheder, som er født ud af den digitale forbrugers behov og ønsker. Disse rendyrkede digitale virksomheder åbner deres værdikæder op og tilbyder et økosystem rundt om deres kunder og deres forretning. Ofte med en stærk forankring på den mobile platform.

Kunder hos en Pure Player går ofte fra at være eksterne interessenter til også at være interne interessenter, da man får mulighed for selv at skabe værdi med virksomhedens værdikæde. Dermed bliver virksomhedens værdikæde til en del af forbrugerens personlige værdikæde. Det at kunne skabe værdi i andres værdikæder har længe været et strategisk mål i en Business To Business-sammenhæng, men mange virksomheder har ikke forstået, at det også gælder i en Business To Consumer-relation.
Nogle af de klassiske eksempler på virksomheder, som har formået det, er Uber, AirBnB, Amazon og eBay. Og selvfølgelig de sociale platforme omend den sociale værdi kan være lidt mere diffus at gøre op.

Danske VIGO.dk

Der er dog også virksomheder her i DK, som er med på udviklingen og i fuld færd med at åbne deres værdikæde op til os forbrugere. VIGO.dk er REMA 1000’s nye platform. Her kan jeg bestille varer og betale for, at du leverer dem til mig. Altså hvis du har lyst.

REMA 1000 bygger oven på deres eksisterende forretning og giver mulighed for, at alle kan skabe værdi, og samtidig tilbyder de udbringning uden selv at skulle facilitere arbejdende ressourcer. Og selvfølgelig kører det hele via REMA 1000’s nye app. Det er rigtig godt set af REMA 1000.
Jeg håber, projektet bliver en success og bløder den digitale tilbageholdenhed op, så endnu flere virksomheder kan komme i lommen på den digitale forbruger.

Links

Oprindeligt publiceret i Aarhus Stiftidende

Besøg REMA 1000’s Vigo.dk her.

DTNS: Omkring password transmitted gennem kroppen

Inbound Shopping

shopping-black-friday

Du kender det sikkert: turen fra postkassen direkte hen til en af de opsatte papir skraldespande. Trods et reklamer nej tak-skilt, er det nødvendigt for mig at tage turen flere gange om ugen.

Jeg læser aldrig de såkaldte push-reklamer, som bliver skubbet ud til mig. Det samme oplever jeg på nettet – hvor bannere, reklame-emails og annoncer rundt omkring bliver sorteret fra af mit neurale nej tak-filter.

Vi lever i en verden med så megen rigdom og overflod, at vi som forbrugere er begyndt sortere den information fra, vi ikke har brug for. Det gælder også reklamer og budskaber om tilbud. Vi opsøger selv information om et givent produkt, når vi oplever, at tiden er rigtig for os, og vi er i markedet for det.

I modsætning til “push” er det mere et  “pull”, fordi vi tiltrækkes af information, når den er relevant.

Magnet attracts some spheres - business concept

Nyt marketing paradigme

Set fra dem, som gerne vil sælges os noget, er det en kovending i forhold til de klassiske marketing-discipliner. Vi har som forbrugere fået magten, og butikkerne kan blot håbe på, at vi fatter interesse for netop deres produkt.

Dette nye omvendte marketing-paradigme, hvor virksomhedener prøver på at være dem, vi tiltrækkes af, kaldes for Inbound marketing.

Inbound marketing handler kort om; at tiltrække besøgende med relevant, vedkommende og i bedste fald personaliseret information.  Lige præcis på det tidspunkt hvor den besøgende ser det som værdifuldt.  

Relevant og rettidigt

Lad os sige jeg overvejer et par nye solbriller, som også er egnede til lange cykelture. Min rejse videre i forhold til et eventuelt køb af nye briller vil bero på, at jeg begynder at søge information. Information som er relevant i forhold mit behov og mine overvejelser. Jeg tiltrækkes naturligt af den afsender, som præsentere mig for information, som passer bedst dér, hvor jeg er på min kunderejse.

Lad os videre sige jeg finder en relevant artikel ved navn “Sådan vælger du de rigtige solbriller til landevejscykling”, som giver mig svar på mine spørgsmål omkring valg af briller. Artiklen er udgivet og produceret af en virksomhed, som sælger briller. I kraft af den værdi og relevante information jeg oplever at få, vil jeg højst sandsynligt være interesseret i at undersøge mere om virksomheden og dennes udvalg af briller.

content_2

På nettet er inbound marketing i sagens natur i fuld udrulning. For de klassiske butikker på strøget, er det dog noget sværere at finde ud af, hvordan de skal imødekomme den nye forbrugeradfærd.

Det handler stadig meget om pris, pris, pris – og store gule neonskilte med budskaber om “udsalg”, “tilbud”, “ekstra nedsat”, “fødselsdag” osv. Udfordringen er, at når budskabet kun handler om pris, så er det også det, vi forbrugere sammenligner med. Den såkaldte showrooming-effekt, hvor vi ser varen i butikken og lige tjekker prisen online, om den skulle være billigere dér.

Mindre pris – mere værdi

I min optik skal de klassiske, fysiske butikker se at komme i gang med at kommunikere noget andet end pris. Og nej, medlemsskaber til en “Ny og spændende kundeklub” tæller ikke. I de fleste tilfælde er det bare en undskyldning for at sende mig mails med de samme budskaber, som ellers er at finde på butikkens neonskiltene.

Nej, butikkerne skal blive bedre til at kommunikere frem for at sælge. De skal blive bedre til at være relevante for mig, når jeg som forbruger er interesseret i dem. Det, at jeg går en tur gennem strøget, er ikke adfærdsbestemt nok til at udlede at jeg er interessert.

Jeg ser det bydende, at butikkerne får et digitalt univers også, hvor de kan møde mig på min kunderejse. Et univers som i samspil med det fysiske skaber noget, som er mere værd end en eventuel prisbesparelse.

Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne komme i en fysisk butik, som jeg af interesse er tiltrukket af. En butik som formår at imødekomme med med værdi både fysisk og digitalt, inden jeg har konverteret til et køb. Her vil jeg helt sikkert have mindre behov for at sammenligne med pris, fordi den værdi, jeg får, ikke en-til-en lader sig sammenligne.

ecommerce

Rigtig god shoppelyst!

Oprindeligt udgivet i Stiften 14. September 2016

a%cc%8arhus-stiftstidende_2016-09-14_f4fd2fspn1dlxq-av0sckw

Frbpizza.dk – pizzamand med egen digital platform

Screen Shot 2016-09-04 at 18.56.39

Jeg elsker at dele ideer med andre. Den disciplin er en stor del af både mit arbejds- og privatliv. Og lige nu lever vi i en tid hvor alle mennesker, efterhånden har en idé til en app de tror kunne gøre livet lettere.

Det er en fantastisk tendens som i mit univers trækker en parallel til Steve Jobs’ vision. En vision om at computeren, ville komme til at virke som en motionscykel for den menneskelige hjerne.

Forbrugeren i dag er ved at være i så god digital form, at hun selv er begyndt at se ideer og muligheder i den digitale revolution der foregår om ørene på os

Det kommer f.eks. også  til udtryk i det hav af værktøjer og platforme der er designet med menigmanden i tankerne. Disse platforme kan bruges til alt fra salg af varer, etablering af professionelle hjemmeside eller til at crowdsource penge ind, til virkeliggørelsen af en måske genial ide.

Det er en udvikling som udfordre de klassiske virksomheders værdikæder, og måder at drive forretning på.

Pizzamandens Egen Platform

For noget tid siden var jeg forbi min lokale pizzamand, her i speltghettoen bedre kendt som Frederiksbjerg. Vi endte selvfølgelig med at snakke om Just Eat og det digitale økosystem omkring fastfood. Han fortalte mig at de havde valgt selv at lave en web app, som skulle gøre det bedre for kunderne. Det lød atypisk og interessant, men jeg nåede ikke at spørge mere ind til det, førend min pizza var klar og vores samtale stoppede. – For omend jeg er vild med det digitale, har jeg også en stor forkærlighed for pizza – og en pizza bliver ikke bedre end når den er nybagt.

I forgårs var jeg så forbi min kære fladbrøds-bagende madpusher igen, som nu kunne fortælle mig at deres web app var færdig. “Gå ind på www.frbpizza.dk og få 20%. – hver gang du køber mad” fortalte han mig med et stolt smil. Billigere pizza samt lejligheden til at se nærmere på et interessant digitalt tiltag: Det kunne jeg ikke sige nej til.

Min Glade Pizzamand Læser Om Sig Selv I Avisen

Frbpizza.dk fungere rigtig fint som en web app. Når den åbnes på telefonen, ligner den nærmest en native app, der kunne være hentet i en app store. Det er let at oprette en bruger samt at bestille mad. Hvadenten det er til afhentning eller levering. Betalingen kan også foretages direkte fra web app’en – eller vælges at skulle foretages i butikken ved afhentning.

Værdiskabelse

Det er som sådan ikke “the bits and bytes” jeg har armene oppe over, men derimod den forretningsudvikling og det mod der ligger i at gøre op med det eksisterende økosystem. Et økosystem hvor Just Eat, Hungry eller lignende, længe har siddet massivt på markedet og taget en stor bid af kage. Den værdi som de “klassiske” platforme har kunnet skabe for brugerne, prøver Frederiksbjerg Pizza nu selv at skabe for deres kunder. – og de topper det af med at give de 20% af prisen, som Just Eat eller skulle have haft, direkte til kunden.

Det er virkeligt sejt i min bog!

En Digital Relation

På sigt ser jeg at  frbpizza.dk kunne udvikle sig til at blive rigtig stærke på deres lokale marked. De begynder nu selv at eje data omkring købsmønstre og adfærd.  De kan tilbyde endnu bedre services og produkter på baggrund af, at være kommet digitalt tættere på deres kunder. – og derigennem opretholde en god relation.

Internettets hyper-forbinding af alle mennesker, alle steder hele tiden er som en organisme som hele tiden regulerer sig selv, i en stadig tilstræben for at blive bedre og mere effektiv.

Tidligere var det godt at eje distributionskanaler, medier og ressourcer – men gamet er skiftet. I dag er langt vigtigere at eje en stærk relation til sine brugere. Frbpizza.dk har trådet en ny forbindelse til sine kunder. – en forbindelse som forhåbentligt går hen og bliver til et stærkt bånd i en god relation.

Sikke en spændende udvikling!

 

Kom i gang med at kvantificere dig selv

simple-b-cssdisabled-jpg-h363510ef059f56bb368a27e5f18232f9
Mine fingre lukker sig stramt om jernhåndtaget på den sorte kettlebell. Det er snart tid. 3. 2. 1. – næste sæt er i gang.
Jeg er i fitnesscenter. Et sted og et aktivitetsområde som, både på hobby- og professionelt-plan, for længst er blevet digitaliseret.
10…11…12…pyyyhhh. Jeg sætter kettlebellen fra mig igen. Sættet er færdigt, og jeg har et minuts pause. Jeg tap’er et par gange på det lille sorte armbånd på min arm. Det lille diskrete gummiarmbånd, som ellers blot ligner en sort og lidt tykkere udgave af en post-elastik, kommer pludseligt til live. På armbåndet toner et lille display frem. Som var det instrumentbrættet på en bil, giver det mig et overblik over, hvordan det står til med mit fysiske legeme.

Passiv Kvantificering

Det lille armbånd er en del af tendensen med digital selv-kvantificering. Eller med andre ord; tendensen med at opsamle data om ens egen gøren og laden samt fysiske og psykiske tilstand. Fænomenet med at samle sine egne data er ikke ny. Men det er nyt, at vi har mulighed for, takket være den digitale tid, vi lever i, at gøre det passivt og i så stort et omfang. Vi kan opsamle alt fra antal skridt vi går, afstande vi løber eller cykler, vores blodtryk, hjerterytme, hvordan vores søvnrytme er, og hvor vi har været i tid og rum. Og meget, meget mere.
Straks jeg er færdig med min træning kan jeg sammenligne mit træningspas imed tidligere træningspas. En lille app på min smartphone viser mig grafer og kurver og hjælper mig med at evalueringen. Her kan jeg se om jeg skal presse mig selv hårdere, eller om jeg fortsat bevæger mig planlagt imod de mål, jeg har sat mig. Appen og armbåndet er blot to ud af et kæmpe udvalg af lignende produkter. Det er nemlig blevet populært at kvantificere og dashboarde (dashboard = instrumentbræt) sig selv.
Der findes et utal af smart-ure, fitness armbånd, cykelcomputere, pedometer-chips til løbesko, smart-badevægte og selvfølgelig apps. Apps som enten alene eller i samspil med wearables opsamler data om os.

Delbare præstrationer

Ud over at vi kan bruge alle disse data til konstant selvevaluering, er det også blevet populært at dele vores præstationer med vores sociale netværk: En sjov vekselvirkning mellem både at være positivt motiverende og usundt over-selvcentrering.  Vi høster hyldest og virtuelle skulderklap fra vores venner – men også kan veksle til en et overdrevet selvrealiserende-egobehov, som kun finder værdi i en løbetur, hvis den er blevet delt med – og anerkendt af de sociale peers.
En sjov side af de sociale muligheder med disse digitale fitness-produkter er muligheden for at konkurrere og udfordre hinanden. Hvis jeg ­tracker en løbetur, kan jeg udfordre en ven til at løbe samme rute som mig. Min ven vil så under sit løb, på samme tur, hele tiden kunne følge med i, om hun klarer sig bedre end mig.
Jeg kan også vælge at lade min tur være åben for alle.  På den måde er der efterhånden skabt store communities for alle mulige former for motion og idræt. Her inspirerer, motiverer og konkurrerer brugere med hinanden – digitalt – uden måske nogensinde at have mødt hinanden.
Digital selv-kvantificering er langt fra kun brugt til at måle vores fitnesspræstationer. Kvantificering kan være relevant for individet alle de steder, hvor de opsamlede data kan bringe højere livskvalitet med sig.
Der findes allerede firmaer, som arbejder på alt fra sensorer, til at hjælpe dig med at kortlægge dine fysiske sidde- og arbejdsstillinger, til sensorer i hygiejnebind, som kan give kvinder indsigt i deres personlige ve og vel.

Ide til juleønsker

Julen står for døren og det gør traditionen tro også tidspunktet for den den kollektive slankekur.  Hvert eneste år efter jul hopper mange af os med på den seneste fitness-tendens. De fleste med ønsket om at kompensere for den stride strøm af kalorieholdig julemad. Jeg tror, der kommer til at ligge mange smart-wearables under træet i år, som skal hjælpe os med at holde den planlagte slankekur i januar.
Et godt sted at starte i forhold til at vælge den rigtige fitness tracker kunne være oversigten her:
http://www.wareable.com/fitness-trackers/how-to-buy-a-fitness-tracker