Digitale Nomader

15235944_1294537607265219_2131771150309196042_o

Friheden til at gøre arbejdet til en del af livet

Det er fredag aften, og jeg er på vej på gå-ben mod min destination. Jeg tjekker min telefon, hvor jeg har Google Maps kørende. Jeg skal lidt højere op af gaden, forbi La Sagrada Familia-kirken og så til venstre.

Jeg er i Barcelona og på vej til meetup i Flylancer, et fællesskab for lokalitets-uafhængige, digitale nomader.

Jeg har ingen idé om, hvad jeg skal forvente mig af eventet. Men jeg er spændt. For beskrivelsen af Flylancer ræsonnerer dybt, hvor jeg oplever at være i mit eget liv. Nemlig et sted hvor jeg arbejder mere og mere uafhængigt af tid og sted.

Efter 20 minutters hyggesnakken over kolde øl bænkes vi alle, ca. 35 mand, i en stor hestesko-formation.

Støttegruppe for de frigjorte

Nærmest i stil med et AA-møde tager forskellige af de fremmødte ordet og fortæller om deres historie. Hvorfor de er kommet, og hvor de er i deres proces som Flylancers.

Jeg lytter opmærksomt med. Der er bogstaveligt talt mennesker fra hele verden i rundkredsen omkring mig: Kina, USA, Afrika, Australien og Europa. I takt med at fortællingerne deles, bliver det mere og mere klart for mig: Jeg er også en Flylancer!

Fælles for alle beretningerne er emnet omkring værdien af tid og mobilitet. Og om hvordan det, at skulle arbejde ved samme skrivebord hver dag, har virket demotiverende.

Nogle af de fremmødte arbejder helt lokalitetsuafhængigt, og andre er på vej til det.

Det overlagt karikerede AA-møde-agtige setup har tydeligvis en dybere mening. Det fungerer som en støttegruppe både for dem, som allerede er – og for dem som søger at blive mere frie i forhold til deres arbejde. En app-udvikler stiller spørgsmålet om, hvornår eller hvordan man ved, hvornår man skal sige sit job op? Han har lavet en app, som han håber på at kunne leve af – men han er i tvivl om, hvornår han skal satse på det 100 procent.

Frihed giver større indlevelse og kvalitet

Til stede er også en forsker, som er i færd med at skrive en PhD om netop den tendens, alle vi fremmødte er en del af. Han tager ordet og fortæller omkring teknologiens indvirken og emotionel intelligens. Og at virksomheder i fremtiden er nødt til at forholde sig til Flylancing, hvis de ønsker at holde på deres medarbejdere.

Han fortæller, at man i dag ved, at kvaliteten af udført arbejde bliver bedre, når folk har det godt. Og at teknologien har givet os nye muligheder for at højne vores arbejdsmæssige velbefindende. Og dermed skabe bedre kvalitet.

Jeg er høj af beruselse fra alle indtryk og nye bekendtskaber, da jeg senere forlader Flylancer-eventet. Det var en vild oplevelse at møde andre, som lever med og i det digitale og som søger at arbejde mere frigjort. – jeg anede slet ikke at der fandtes så mange andre som mig.

Det passer på mig

Jeg har længe oplevet tendensen på mig selv. Jeg har ikke haft den italesat så direkte, som den blev på Flylancer-mødet. Men jeg har oplevet, hvordan min egen arbejdsdag er blevet mere og mere mobil og tilrettelagt efter det liv, jeg i øvrigt ønsker at leve. Hvor stor kvalitet jeg har oplevet det som værende!

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg er i stald hos en virksomhed, som allerede har taget det her til sig. Og som giver enorm stor frihed til at arbejde efter eget ønske.

I ydermer anerkendelse, valgte Novicell at bringe min historie som en del af virksomhedens profil!

 

Jeg har meldt mig ind i Flylancer-fællesskabet, og jeg glæder mig til at deltage i næste event – hvor end i verden det så end måtte være.

Jeg glæder mig til min tur i rundkredsen og til at kunne sige: “Mit navn er Asger, og jeg er Flylancer”.

Notes

Flylancer.com

Flylancer on facebook

Oprindeligt skrevet for Stiften.dk

Novicell.dk

Kom i gang med at kvantificere dig selv

simple-b-cssdisabled-jpg-h363510ef059f56bb368a27e5f18232f9
Mine fingre lukker sig stramt om jernhåndtaget på den sorte kettlebell. Det er snart tid. 3. 2. 1. – næste sæt er i gang.
Jeg er i fitnesscenter. Et sted og et aktivitetsområde som, både på hobby- og professionelt-plan, for længst er blevet digitaliseret.
10…11…12…pyyyhhh. Jeg sætter kettlebellen fra mig igen. Sættet er færdigt, og jeg har et minuts pause. Jeg tap’er et par gange på det lille sorte armbånd på min arm. Det lille diskrete gummiarmbånd, som ellers blot ligner en sort og lidt tykkere udgave af en post-elastik, kommer pludseligt til live. På armbåndet toner et lille display frem. Som var det instrumentbrættet på en bil, giver det mig et overblik over, hvordan det står til med mit fysiske legeme.

Passiv Kvantificering

Det lille armbånd er en del af tendensen med digital selv-kvantificering. Eller med andre ord; tendensen med at opsamle data om ens egen gøren og laden samt fysiske og psykiske tilstand. Fænomenet med at samle sine egne data er ikke ny. Men det er nyt, at vi har mulighed for, takket være den digitale tid, vi lever i, at gøre det passivt og i så stort et omfang. Vi kan opsamle alt fra antal skridt vi går, afstande vi løber eller cykler, vores blodtryk, hjerterytme, hvordan vores søvnrytme er, og hvor vi har været i tid og rum. Og meget, meget mere.
Straks jeg er færdig med min træning kan jeg sammenligne mit træningspas imed tidligere træningspas. En lille app på min smartphone viser mig grafer og kurver og hjælper mig med at evalueringen. Her kan jeg se om jeg skal presse mig selv hårdere, eller om jeg fortsat bevæger mig planlagt imod de mål, jeg har sat mig. Appen og armbåndet er blot to ud af et kæmpe udvalg af lignende produkter. Det er nemlig blevet populært at kvantificere og dashboarde (dashboard = instrumentbræt) sig selv.
Der findes et utal af smart-ure, fitness armbånd, cykelcomputere, pedometer-chips til løbesko, smart-badevægte og selvfølgelig apps. Apps som enten alene eller i samspil med wearables opsamler data om os.

Delbare præstrationer

Ud over at vi kan bruge alle disse data til konstant selvevaluering, er det også blevet populært at dele vores præstationer med vores sociale netværk: En sjov vekselvirkning mellem både at være positivt motiverende og usundt over-selvcentrering.  Vi høster hyldest og virtuelle skulderklap fra vores venner – men også kan veksle til en et overdrevet selvrealiserende-egobehov, som kun finder værdi i en løbetur, hvis den er blevet delt med – og anerkendt af de sociale peers.
En sjov side af de sociale muligheder med disse digitale fitness-produkter er muligheden for at konkurrere og udfordre hinanden. Hvis jeg ­tracker en løbetur, kan jeg udfordre en ven til at løbe samme rute som mig. Min ven vil så under sit løb, på samme tur, hele tiden kunne følge med i, om hun klarer sig bedre end mig.
Jeg kan også vælge at lade min tur være åben for alle.  På den måde er der efterhånden skabt store communities for alle mulige former for motion og idræt. Her inspirerer, motiverer og konkurrerer brugere med hinanden – digitalt – uden måske nogensinde at have mødt hinanden.
Digital selv-kvantificering er langt fra kun brugt til at måle vores fitnesspræstationer. Kvantificering kan være relevant for individet alle de steder, hvor de opsamlede data kan bringe højere livskvalitet med sig.
Der findes allerede firmaer, som arbejder på alt fra sensorer, til at hjælpe dig med at kortlægge dine fysiske sidde- og arbejdsstillinger, til sensorer i hygiejnebind, som kan give kvinder indsigt i deres personlige ve og vel.

Ide til juleønsker

Julen står for døren og det gør traditionen tro også tidspunktet for den den kollektive slankekur.  Hvert eneste år efter jul hopper mange af os med på den seneste fitness-tendens. De fleste med ønsket om at kompensere for den stride strøm af kalorieholdig julemad. Jeg tror, der kommer til at ligge mange smart-wearables under træet i år, som skal hjælpe os med at holde den planlagte slankekur i januar.
Et godt sted at starte i forhold til at vælge den rigtige fitness tracker kunne være oversigten her:
http://www.wareable.com/fitness-trackers/how-to-buy-a-fitness-tracker