Store nytårsforsætter skal tages et skridt af gangen

Start on January 1

Refleksion

Tiden nærmer sig. Året er ved at være omme – og de sidste dage bruges af mange til refleksion over hvad året bød på. Og ikke mindst ønskerne for, hvad det nye år skal indeholde. Netop her, i tiden mellem jul og nytår, er refleksionerne for mit eget vedkommende mange.
 Julen kan let blive et overdrive af hygge, mad og økonomisk forbrug. Videre har julen for mange et traditionsbundet tidsprogram for, hvad der skal nås, og hvem der skal besøges i de få højtidsdage.
For mange moderne familier skal der også lige jongleres et par delebørn og tilgodeses »den anden part«, som også har ønsker og krav. Krav på noget af den skemalagte traditionshygge med børnene.

Julestress

Vi vil det hele og lever i en tid, hvor vi føler, vi har krav på at få det hele med. Det er egentligt ikke så mærkeligt, at vi hvert år hører om, at flere og flere danskere har fået julestress.
Og her sidder vi så – på den anden side af julen; stresset igennem nærværet med vores kære; spist os til endnu et bildæk på maven og forbrugt langt mere af kassekreditten, end vi egentligt havde tænkt os. Så kærkomment er det, at vi kan lægge det hele bag os – og kategorisere det hele, som noget, der hørte forrige år til.
Heldigvis kan vi se fremad – til et nyt år – en ny side i historiebogen, hvor det hele bliver meget bedre. Og her i denne refleksion over julen og muligheden for at starte på en frisk, fødes vores nytårsforsætter.
For mange lyder nytårsforsætterne noget i retning af; tab dig, stop med at ryge, kom i form, stress mindre, få styr på din økonomi, drik mindre alkohol, leg mere med børnene…
Men det er forbistret svært at overholde alle de gode intentioner, vi sætter for os selv!
Jeg har lært, at der er tre hovedårsager til, at jeg fejler, når jeg ønsker at ændre noget i mit
liv.

1. Jeg er for »overfladisk«:

Det skal være tydeligt hvilket »why«, der ligger bag mit ønske: »Stop med at spise slik« eller »Tab 10 kilo« mangler et ’hvorfor’ for at blive rigtig motiverende for mig. I stedet ville ønsket: »Lev et sundt og langt liv med mindre sygdom være langt mere motiverende for mig.

2. Jeg er for radikal:

Hvis jeg ønsker at spise sundere og fra den ene dag til den anden, laver alt i min kost om, så er ændringen for stor – det bliver for svært at overholde, og det bliver for let for mig at fejle. Jeg er nødt til at starte med at skære fredagsslikket fra. Eller bytte yoghurten ud med havregryn om morgenen.

3. Jeg er for ambitiøs

Hvis jeg både vil ændre min kost, starte med at træne og stoppe med at bruge for mange penge, så er mine chancer for succes virkelig små. For hver ting jeg ønsker at ændre forringes chancen for succes mangefold. Jeg skal have fokus på én ting og kun den.
Så selvom jeg er motiveret til at ville ændre en masse med starten af det nye år, så skal nytårsforsættet for det nye år være én ting. En ting som jeg kan ændre gradvist, og så skal det være noget, jeg har gjort mig klart om, hvorfor det er, jeg ønsker.
God nytår og held og lykke med nytårsforsættet i det nye år!

Kom i gang med at kvantificere dig selv

simple-b-cssdisabled-jpg-h363510ef059f56bb368a27e5f18232f9
Mine fingre lukker sig stramt om jernhåndtaget på den sorte kettlebell. Det er snart tid. 3. 2. 1. – næste sæt er i gang.
Jeg er i fitnesscenter. Et sted og et aktivitetsområde som, både på hobby- og professionelt-plan, for længst er blevet digitaliseret.
10…11…12…pyyyhhh. Jeg sætter kettlebellen fra mig igen. Sættet er færdigt, og jeg har et minuts pause. Jeg tap’er et par gange på det lille sorte armbånd på min arm. Det lille diskrete gummiarmbånd, som ellers blot ligner en sort og lidt tykkere udgave af en post-elastik, kommer pludseligt til live. På armbåndet toner et lille display frem. Som var det instrumentbrættet på en bil, giver det mig et overblik over, hvordan det står til med mit fysiske legeme.

Passiv Kvantificering

Det lille armbånd er en del af tendensen med digital selv-kvantificering. Eller med andre ord; tendensen med at opsamle data om ens egen gøren og laden samt fysiske og psykiske tilstand. Fænomenet med at samle sine egne data er ikke ny. Men det er nyt, at vi har mulighed for, takket være den digitale tid, vi lever i, at gøre det passivt og i så stort et omfang. Vi kan opsamle alt fra antal skridt vi går, afstande vi løber eller cykler, vores blodtryk, hjerterytme, hvordan vores søvnrytme er, og hvor vi har været i tid og rum. Og meget, meget mere.
Straks jeg er færdig med min træning kan jeg sammenligne mit træningspas imed tidligere træningspas. En lille app på min smartphone viser mig grafer og kurver og hjælper mig med at evalueringen. Her kan jeg se om jeg skal presse mig selv hårdere, eller om jeg fortsat bevæger mig planlagt imod de mål, jeg har sat mig. Appen og armbåndet er blot to ud af et kæmpe udvalg af lignende produkter. Det er nemlig blevet populært at kvantificere og dashboarde (dashboard = instrumentbræt) sig selv.
Der findes et utal af smart-ure, fitness armbånd, cykelcomputere, pedometer-chips til løbesko, smart-badevægte og selvfølgelig apps. Apps som enten alene eller i samspil med wearables opsamler data om os.

Delbare præstrationer

Ud over at vi kan bruge alle disse data til konstant selvevaluering, er det også blevet populært at dele vores præstationer med vores sociale netværk: En sjov vekselvirkning mellem både at være positivt motiverende og usundt over-selvcentrering.  Vi høster hyldest og virtuelle skulderklap fra vores venner – men også kan veksle til en et overdrevet selvrealiserende-egobehov, som kun finder værdi i en løbetur, hvis den er blevet delt med – og anerkendt af de sociale peers.
En sjov side af de sociale muligheder med disse digitale fitness-produkter er muligheden for at konkurrere og udfordre hinanden. Hvis jeg ­tracker en løbetur, kan jeg udfordre en ven til at løbe samme rute som mig. Min ven vil så under sit løb, på samme tur, hele tiden kunne følge med i, om hun klarer sig bedre end mig.
Jeg kan også vælge at lade min tur være åben for alle.  På den måde er der efterhånden skabt store communities for alle mulige former for motion og idræt. Her inspirerer, motiverer og konkurrerer brugere med hinanden – digitalt – uden måske nogensinde at have mødt hinanden.
Digital selv-kvantificering er langt fra kun brugt til at måle vores fitnesspræstationer. Kvantificering kan være relevant for individet alle de steder, hvor de opsamlede data kan bringe højere livskvalitet med sig.
Der findes allerede firmaer, som arbejder på alt fra sensorer, til at hjælpe dig med at kortlægge dine fysiske sidde- og arbejdsstillinger, til sensorer i hygiejnebind, som kan give kvinder indsigt i deres personlige ve og vel.

Ide til juleønsker

Julen står for døren og det gør traditionen tro også tidspunktet for den den kollektive slankekur.  Hvert eneste år efter jul hopper mange af os med på den seneste fitness-tendens. De fleste med ønsket om at kompensere for den stride strøm af kalorieholdig julemad. Jeg tror, der kommer til at ligge mange smart-wearables under træet i år, som skal hjælpe os med at holde den planlagte slankekur i januar.
Et godt sted at starte i forhold til at vælge den rigtige fitness tracker kunne være oversigten her:
http://www.wareable.com/fitness-trackers/how-to-buy-a-fitness-tracker