Mental Softwareopdatering

Ikke som forventet

Jeg havde egentlig regnet med, at jeg ville space helt ud og se alle mulige dyr og væsner! I stedet kom jeg hjem med en opdatering til mit personlige navigationssystem.

Det er nu 2 uger siden, jeg overvandt frygten for det ukendte og tog på en både fysisk, personlig og åndelig rejse ind i ukendt land.

Som jeg delte her i avisen i slutningen af juni, har jeg efter 20 års dansen om den varme grød valgt at åbne døren til ayahuasca. Ayahuasca er et potent hallucinogent afkog af forskellige medicinske planter med oprindelse i Amazon-junglens shamanisme.

Jeg havde naturligvis gjort mig mange tanker, ønsker og forestillinger i forhold til, hvad ayahuasca kunne give mig. Både i forhold til hvilke skeletter fra de sindige skabe, der kunne poppe frem. Og hvilke spørgsmål jeg gerne ville have svar på i forhold til at kunne navigere bedre i mit liv.

Det jeg lærte

For det første lærte ayahuasca mig, at de ting jeg allerede er bevidst om – hvad end det er skeletter i skabe eller ønsker til mit liv. Ja, så er det ikke dér mit guld ligger begravet i forhold til personlig udvikling og indsigt.

Nej, i stedet blev mit møde med ayahuasca en rejse gennem synkroniseret samtids-italesættelse af mine mange lag som menneske, mand, eksmand, ven, far, søn…

Det er ingen kunst at tage et trip – kunsten ligger i at integrere det ind i det liv, der var rammen for at tage trippet.

Jeg er meget auditiv digital i min forståelse af verden og min neurolingvistiske programmering af mig selv. Så for mig blev effekten af ayahuasca oplevet som italesættelser af en serie aspekter af mig selv og mit liv.

Ceremonierne

Jeg deltog i 3 ceremonier, som hver især var vidt forskellige i deres følelse og stemning. Rangerende fra behagelig til ekstremt mareridtsagtigt. Og gennem alle 3 seancer var det samme gældende; synkront med hver eneste tanke, følelse eller sensoriske input – sågar mit åndedræt.

Ja, der udkrystalliserede sig en auditorisk digital formulering passende til situationen. Nærmest som om det regnede med de små “huske-ord” man finder på låget af Gajolpakkerne. Den eneste forskel var, at det var læresætninger, som passede ind i mit liv og i min samtid.

Det var ganske fantastisk – selv den ubehagelige del af ceremonierne – er her i retroperspektiv fantastisk at se tilbage på!

Stadig med mig

Faktisk ligger det fantastiske slet ikke i at se tilbage. Men mere i at alle disse udfældede læresætninger stadig ligger i mit indre, i store driver, som nyfalden sne gør det. Og hver eneste af disse små “mottoer” har stadig relevans og giver stadig i allerhøjeste grad mening for mig.

Den del af “trippet” er helt sikkert den mest kraftfulde: Det, at jeg, her tilbage i normaliteten, stadig har adgang til disse dynger af krystaller af tidligere ubevidsthed.

Hård arbejde

Det var hårdt at deltage i ceremonierne. Jeg havde mine 3 ceremonier fordelt på 3 sammenhængende dage. Og selvom de 6-8 timer, som en ceremoni tager, overvejende foregår liggende, så forstår jeg til fulde, hvorfor deltagelsen i en ayahuasca-ceremoni omtales som “trabajo”. ‘

Det er spansk og betyder “arbejde”. For det er hårdt arbejde at være så intenst årvågen om sig selv og sit liv – og det er bestemt ikke alle de åbenbarede indsigter, der er lige behagelige at skulle stå ansigt til ansigt med. Men det egentlige arbejde begynder først nu – her bagefter. For nu skal der skovles sne så at sige. Det er ingen kunst at tage et trip – kunsten ligger i at integrere det ind i det liv, der var rammen for at tage trippet. Mit arbejde er startet med at opdatere mit mentale rutekort og overveje hvilke nye veje, der skal anlægges, og hvilke der for fremtiden skal sløjfes.

Og det er bestemt ikke sidste gang jeg vil overveje at bruge ayahuasca til at køre en update til navigationssystemet.

Noter

Skrevet for og bragt i Stiften, 3. august 2017