Har jeg fundet mit projekt?

Kender du følelsen af at du ved du skal lavet noget

– altså noget kreativt – noget hvor du kommer til udtryk – hvor du bruger dig selv til andet end hvad andre ber dig om på jobbet eller i familien.

Den der ulmende følelse i dit indre om at du skal af med noget – ud med noget – skabe noget 

Det kunne næsten lyde som optakten til en god orgasme, men selvom det ikke er sex jeg mener så er der ingen tvivl om at sex og den kreative energi er tæt beslægtet.

For lige som man kan være sexuelt frustreret, har jeg fundet ud af at jeg kan være kreativ frustreret.

Jeg har i laaaang tid følt jeg nærmede mig noget “rigtigt” – noget der gav mening – noget der for alvor føltes som om jeg var begyndt at vande min bambus – for så at miste den igen.

Jeg har de seneste par år haft utrolig mange dybe og personlige oplevelser – og ofte forsøgt at tage mit udgangspunkt i dem, i forhold til det jeg skulle skabe.

  • Jeg har haft lyst til at skrive en bog,
  • Starte en podcast
  • Bygge en mind-valley ala “the summit” i USA, blot ude på djursland
  • Holdet et vinter-burning-man event kaldet “melting woman”
  • haft lyst til at holde ayahuasca retræter,
  • Følt jeg skulle tage en psykoterapeut uddannelse og arbejde med andres personlige udvilking
  • og så videre og så videre. 

Hvor forskellige mine ideer kunne synes, følte jeg alligevel der var en sammenhæng. 

Det var som om de hang sammen.  

Men det har også gjort at jeg har ikke vidst hvilken af dem jeg skulle fokusere på – og det har frustreret mig helt vildt. 

For jeg har vidst og følt at jeg skulle noget mere med mit liv end blot arbejde.

Så jeg har været startet lidt på det ene, så på det andet – og har været gået i stå igen og igen og igen.

Det er de andres skyld…

I perioder har jeg givet mit arbejde skylden for at jeg ikke havde tid nok. Givet vejret skylden for at det var for godt til at sidde inde og arbejde på projekter – givet min dreng skylden for at han var vigtigere end mine personlige projekter. – og et hav af andre undskyldninger der kunne retfærdiggøre at jeg ikke rigtig kom i gang med noget.

Men inderst inde har jeg vidst at intet af det var sandt, og at det jeg manglende var retning ind i gennem det univers der er ved at folde sig ud omkring mig.

Et univers som jeg kan mærke jeg har mig selv med i, som ræsonnerer dybt med mig – og føles meningsfyldt og som et sundt sted at investere min tid. 

Men som også samtidig er et kæmpe stort univers, med SÅ mange forskellige modaliteter – som blander sig ind og ud mellem hinanden:

 jeg vil gerne arbejde med tech, med web, med vlogging og jeg vil gerne skrive.  Jeg vil arbejde arbejde med mennesker og personlig udvikling, og være med til at gøre en forskel for andre og hele verden. Og så må der gerne være indblandet psykedeliske stoffer og den ikke-ordinære selvrefleksion – for det synes jeg også  er vanvittig spændende.

Shit en ønskeliste – ikke noget at sige til at det har været svært at finde retning ind i det – og finde projekter der kunne tilfredsstille alle de interesser. For sådan et projekt findes helt sikkert ikke – eller gør det?

Jeg tror faktisk at jeg har fundet mit projekt. – eller rettere genfundet det projekt der skal give mig min videre retning for nu.

Et projekt jeg til at starte med ikke så som sammenhængende, hele vejen rundt om mig, og alle mine interesseområder.

Mange projekter er gået samme vej

Projektet jeg taler om, har som mange af mine andre projekter været startet og stoppet flere gange. Det har fulgt den klassiske rute: jeg identificere ideen, udtænker konceptet, laver brainstormen og mindmappet. Og videre en content-plan og en kravspecifikation. Køber domænerne, får lavet logoet og facebook siden – og sååååå er det lidt som om noget andet og mere spændende dukker op – og så er jeg videre til den næste idé.

Hvem kan fortænke mig – det er præcist ydelse jeg sælger til mit arbejde, og med årene er blevet rigtig god til: at starte projekter op. Men det er aldrig mig der laver dem færdige…

Efter jeg fik beskeden om at jeg havde fået kræft blev jeg enormt rastløs.

Hvad skulle jeg dog bruge min tid på – især nu hvor den tid der var, ikke var så lang som håbet.

Ingen af mine skuffeprojekter virkede som det rigtige at tage fat på – for selvom de alle tilhører det her nye meningsfyldte univers – så var det som om jeg ikke helt kunne mærke dem – eller placere dem i midten af min cirkel af emner jeg gerne vil arbejde med.
– Og samtidig kunne jeg mærke at jeg mere end nogensinde før havde lyst til og brug for at lave noget der føltes meningsfyldt

Frustration!

Det var enormt frustrerende!

Frustrationen blev ikke mindre af at starte på arbejde igen. For jeg har seriøst haft ufatteligt svært ved at koncentrere mig.

Det hele har føltes SÅ ligegyldigt at det har skræmt mig. 

Jeg har slet ikke kunne samle mig om at læse mails, skrive længere sætninger eller forholde mig til kundeopgaver.

Jeg har følt det SÅ utilfredsstillende at være på arbejde.

Og så er det altså hårdt – når jeg ikke engang på mit arbejde kan få forløsning for noget af min lyst til at skabe og være nyttig.

For et par dage siden lå jeg frustreret og ventede på at falde i søvn.

Mine tanker besøgte forskellige forestillinger om hvad jeg skal lave – hvad jeg skal bruge min tid og mit videre liv på.

Ingen af de ideer eller emner jeg stillede ind i mit fokusfelt gav mig en følelse af retning og sammenhæng.

Microdosing

Lige indtil jeg kom til genbesøget af mit projekt omkring microdosing. Et projekt som startede for snart to år siden – men så aldrig blev til mere end opstarten.

Microdosing tjekker jo egentligt alle boksene: det handler om psychedelics, det handler om coaching og selvudvikling, og om at forbedre sit liv. 

Og der skulle produceres en masse spændende indhold i form af tekst og video. Og så skal der selvfølgelig laves et website for at få projektet i luften. Så hvorfor var det egentligt at projektet gik i stå?

Tid? Udfordringer med projektet? For ambitiøst? 

Ja, til alle 3 – jeg har haft svært ved at finde vinklen det skulle laves i. Jeg har haft svært ved at prioritere tiden til det. 

Og det gav hurtigt et mismatch med mit indre billede og alt for ambitiøse vision for hvad projektet skulle ende med. Og så er det blevet parkeret igen.

Efter at have ligget og tænkt lidt over det valgte jeg at give projektet om microdosing endnu et skud. 

Jeg ville give det rum og plads til at folde sig ud én gang til. Inden jeg endnu en gang parkerede det på “someday maybe” listen igen.

En projektdag i det fri

Jeg afsatte min lørdag til af til at mærke efter. Og der her med at mærke efter, det gør jeg bedste ved at komme ud af min hjemlige ramme.

Så der er mindst muligt fra mit ordinære liv, der kan distrahere mig.

Så som den veltrænede digitale nomade jeg er, gjorde jeg klar til at tage en inspirationsdag ude af hjemmet.

Da jeg ville være åben overfor hvad der måtte komme og hvad jeg kunne få lyst til i løbet af dagen, pakkede jeg en ret solid day-pack:

  • En tarp- god at sidde på – og kan give ly for regn og sol
  • Yoga-tæppe hvis lysten til at lave noget fysisk skulle komme
  • Og shorts
  • Håndklæde hvis lysten til at hoppe i bølgen blå skulle melde sig
  • Notesbog – til noter
  • Kindle – hvis jeg skulle få lyst ti lat læse
  • iPad – til at arbejde mere struktureret
  • Tripod, endnu en tripod – hvis lysten til at lave video skulle komme
  • Microfon
  • Kamera
  • Powerbank, 
  • Kablel
  • Og lidt mere grej…

Kort sagt alt du måtte have brug for, for en åben dag uden for hjemme 🙂

Det var som om at bare det at pakke tasken og committe mig til at bruge dagen og mig selv på emnet, kick startede noget i mig.

Allerede da jeg sad på cyklen på vej ud i det fri, begyndte projektet at arbejde i mig. 

I takt med at husene blev til træer og udsigten til asfalt blev til udsigten ud over havet begyndte tingene at syntetisere i mit indre. 

Inden jeg havde nået min endelige destination i Mindeparken, var mit hoved i allerede i fuld gang.

Pludseligt kunne jeg se vinklen for mig – måden det skulle gøres på. Vejen jeg kunne komme videre med projektet begyndte at aftegne sig for mig.

Straks jeg stillede cyklen måtte jeg have fat i min iPad, og få begyndt på at indfange mine tanker. I timevis sad jeg bare og skrev. 

Jeg nåede ikke at gøre brug for noget andet fra min veludrustede taske.

Side for side foldede projektet sig ud.

Det kreative flow

Min hjerne arbejdede på højtryk som aldrig før.  

Jeg hoppede frem og tilbage mellem strukturering i mindmaps og detaljeringerne i google docs.

For første gang kunne jeg se en klar rød tråd  – og de operationelle handlinger der skulle udføres – og indholdet der skulle skabes.

Det skyllende vitterligt ind over mig som jeg sjældent har oplevet det.

Da jeg gik i seng lørdag aften, vidste jeg at jeg måtte fortsætte søndag også. Og straks jeg vågnede pakkede jeg igen en taske og tog afsted. 

Søndagen er gik som lørdagen – og jeg har på de to dage fået produceret så meget – så godt indhold til det her projekt.

Jeg er mega motiveret for at skulle videre med projektet – og for første gang i rigtig rigtig lang tid føler jeg at jeg endeligt står med et projekt jeg rent faktisk kan kommer til at gøre færdigt. 

Men selv hvis det skulle vise sig ikke at være tilfældet og at projektet igen måtte gå istå – så gør det ikke noget. 

For det har været SÅ ufatteligt forløsende for mig at være et redskab for det kreative flow, der har strømmet igennem mig. 

Jeg er dybt taknemmelig! 

Og føler mig for første gang i lang tid meningsfuldt brugt og kreativt udmattet på den fede måde.

Hånden på hjertet, så kunne jeg godt bruge ikke at skulle på arbejde i morgen, så jeg kunne holde fokus på det her, 

for det er den fedeste følelse at være i flow med et projekt der er i alignment med det du kan mærke indeni er rigtigt for dig.

Det her er helt sikkert ikke det sidste du kommer til at høre om mig projekt omkring microdosing. 

Faktisk kan du, hvis du er interesseret i at følge projektet, allerede nu hoppe over på microdoserdk siden på facebook eller på microdoser.dk og følge projektet dér.

Husk du altid er velkommen til at stille spørgsmål eller kommentere.

Vi ses 🙂