Drømmefanger

Lyden

Det giver et sæt i mig da stilheden brydes. Nu var det hele lige ved at give mening; vi var i klasselokalet alle 3. Det lå i en kælder og det var den sidste håndgranat der var tilbage…

Lyden fortsætter. Det lyder næsten helt melodisk. Et øjeblik harmonerer tonerne med alt det der foregå omkring mig. Men kun et øjeblik. For sekundet efter er det som lyden skærer ned gennem lokalet og deler rummet i to. Som store scenetæpper trækkes det hele fra hinanden. Og i midten begynder et kraftigt lys at skinne frem.

Som en fridykker søger efter sit reb i havets dyb, famler min hånd efter det hvide kabel. Den hænger i luften som en klokkestreng, ned fra den lille væghængte hylde. Lokalet er nu helt forsvundet i lyset. Jeg får endeligt fat og trækker.

Jeg hører en skurrende lyd og et stort “gonk”, da min telefon falder ned fra natbordshylden og rammer gulvet. Stadig med et greb i kablet, trækker jeg telefonen op. Som en død, men meget larmende fisk, hænger den nu netop ovenfor sengekanten. Jeg tager fat i den med min anden hånd og trykker på “Stop” knappen på skærmen. Alarm-appens ringetone forstummer.

Omridset gentegnes

Jeg er nu helt vågen. Disen fra min drøm hænger svagt som en tåge i bevidsthedens- og telefonskærmenslys. Der er kommet en WhatsApp besked fra Anelia, kan jeg se. Noget med at vi skal stranden i dag. Kursorisk scroller jeg videre på notfikationsoversigten.“Husk at stille Årstiderne-kassen ud”, en email fra Mogens og en reminder om at August har en legeaftale med Tobias i dag. Jeg lægger telefonen fra mig, og gaber. Hvad var det nu med den drøm. I takt med at omridset af mit normale jeg er blevet tegnet op, er nattens oplevelser pist forsvundet. De virker nu helt og aldeles uigenkaldelige.

Det eneste der er tilbage er følelsen. Følelsen af at det var noget vigtigt og noget meningsfuldt.

Betyder de noget?

Sådan starter de fleste af mine dage; jeg kickstarter mit normale “jeg”, straks jeg vågner. Hvad end oplevelser, min underbevidsthed havde at fortælle, forsvinder væk straks, jeg skifter fra sovende til vågen tilstand.

Jeg kan dog ikke lade være med at tænke over, om mine drømme måske betyder vigtigt. Noget jeg også skal forstå i min normale sindstilstand. Indsigter jeg skal bruge. Mine oplevelser fra natten, er jo stadig mine oplevelser – det er stadig mig der har oplevet dem. Og de virker i hvert fald lige så ægte og virkelige, som det jeg oplever når jeg er vågen.

Hvad siger andre?

Mathew Walker, hjerneforsker, mener at drømme er mere end bare et bi-produkt af vores bevidsthedsindtryk fra vores vågne tilstand. Drømme er for “dyre” rent energimæssige til at kroppen ville kunne forsvare at drømme, hvis det ikke tjener et højere formål.

Læs Mathew Walkers bog “Why We Sleep”

Carl G. Jung, psykoanalysens store fader, var heller ikke i tvivl om drømmes vigtighed. Han mente de tjente som en port mellem vores forskellige lag af bevidsthed. – en vigtig indgang til modningen af vores psyke. Professor i litteratur Joseph Campbell kalder drømme for “den personliggjorte myte”. De mytiske strukturer, vi kender fra eventyrene, og arketypebeskrivelser, dekoreres med den drømmenes personlige detaljer.

I gamle nordamerikanske stammer samlede man de folk i stammen, som kunne huske deres drømme. De boede sammen og delte deres indsigter fra andre bevidsthedslag, med resten af stammen. Gennem årene blev det til mytiske fortællinger om kraftdyr, naturens ånder, forfædrenes tilstedeværelse og så videre. Fortællinger som, for stammernes kultur samt forståelse af sig selv og verden, har været essentielle.

Hvad med os i dag?

I dag lever mange af os som selvstændige små stammer. Rundt om egoets totempæl danser vi vores mere eller mindre bevidste livsdans, drevet af et hav af forskellige drifter, ønsker, forventninger og følelser. Men hvad med vores drømme? Ikke egoets drømme om guld og grønne skove. Nej, de rigtige drømme. Dem som foregår efter egoet er gået til ro. Skal vi også lade os lede af dem?

Jeg er i hvert fald blevet nysgerrig på om der er noget at lære fra mine drømme. – og ikke mindst på hvordan, man bedst kan fange dem. Det første jeg tænker jeg skal gøre er at købe mig et “gammeldags” vækkeur, og lægge telefonen væk fra sengen, om natten.

Vågn godt!

 

Kredit

Illustrationen er lavet af seje Sonny Lundahl. Tjek hans øvrige arbejde på SonnySide Facebook siden. Eller fang ham professionelt på Formatio.dk

Oprindeligt skrevet for Stiften, udgivet 14. juni 2018