Digital Superhjerne

Screen Shot 2017-02-11 at 00.25.19

En milepæl

Det nye år er allerede i fuld gang. Som altid er det interessant at spå om hvad det nye kalenderår kommer til at bringe. – også på de digitale fronter.

En af de ting vi ved 2017 kommer til at byde på er af global karakter. I år forventes det nemlig at vi kommer forbi punktet hvor mere end halvdelen af jordens befolkning er på internettet. IoH (Internet of Humans) har nået halvvejsmærket!

Det er fuldstændig VILDT at tænke på! Og jeg tør slet ikke gisne om hvor hurtigt det kommer til at gå med resten af jordens befolkning. Udviklingen flytter sig i eksponentiel hast – så der går helt sikkert ikke mange år før vi alle er wired op. Vi er i gang med at bygge en super-organisme. En udviklet superhjerne oven på den krybdyrhjerne vi også kalder for jorden.

Humant neuralt netværk

Som neuroner er vi alle i forbindelse og kan sende og modtage information – hele tiden – alle steder og i større og større realtids-bevidsthed om hvad de andre dele af hjernen laver.

Vi har ingen forhistorie for hvad det kommer til at gøre ved os som mennesker – både individuelt og kollektivt.

Vi dokumentere og kvantificere mere og mere data og viden og åbner mere og mere op for vores værdikæder. Både som individer gennem sociale medier, deler vi vores liv, tanker, ideer og mønstre. Og virksomheder åbner i større og større grad op og bliver til platforme tilgængelige for alle at kunne skabe værdi på.

De store mængder data er vores nye syntetiske organisme nødt til at forholde sig til. Helt på samme linje som vores egen menneskelige organisme gør det. Det siges at når jeg kører i trafikken modtager min hjerne i hundredtusindvis af datainput fra mine sanser. Min hjerne ved hvilke input den skal filtrere fra, og hvilke den skal bringe frem for min bevidsthed. Det er forudsætningen for at jeg overlever og ikke kører galt! Denne autonomiserede rutine min hjerne foretager sig, er vi ved at skabe i vores globale superhjerne. Gennem algoritmer og machine-learning lærer vi maskiner at kunne filtrere i de mange data, og udlede hvilke der er relevante for vores overlevelse. Next level er altså at min bil modtager de hundredtusindvis af datainput fra sine egne sanser. – Og nu er selv er blevet intelligent nok til at kunne behandle disse input, og sikre min overlevelse.

Intelligensen vokser

Tidligere på året skrev vi historie i vores udvikling af AI (kunstig intelligens). En AI kaldet Libratus vandt en pokerturnering med nogle af verdens dygtigste spillere.

Det er før set at en computer har slået mennesker i klassiske logiske spil som Go eller Skak. Det unikke i dette forsøg er at Libratus, over forsøgets periode, lærte at læse sine menneskelige modspillere og lærte at bluffe. Altså tilegne sig “ulogiske” evner, med henblik på at nå et mål – eller en højerestående logik.

Einstein sagde at et problem ikke kan løses på det stadie af bevidsthed hvor det er opstået. Vi har rigtig mange problemer i dag, som jeg tror på at vores superhjerne med tiden vil kunne hjælpe os med at løse.

Vi vil sikkert også tilvejebringe nye problemer, som først løses når vi igen flytter os videre på bevidsthedsstigen.

For nogen er det her et skræmmende perspektiv. Jeg synes personligt at det er dybt fascinerende:  Vi er som mennesker ved at skabe en organisme med udgangspunkt i os selv. Vi er dog ikke ved  at skabe OS selv, men ET selv! – et selv vi alle indgår som en del af!

Noter

Skrevet for- og oprindeligt udgivet i Stiften fredag d. 10. Februar 2017

Vær Social
  •  
  •  
  •  
  •  

Hvad siger du?

kommentarer