Digital Sundhed

140926161946-apple-health-app-1024x576

For 2 år siden kastede jeg mig ud i at købe et såkaldt wearable. Det var et træningsarmbånd fra Garmin. Armbåndet snakkede direkte sammen med min telefon, og havde et lille display til at vise beskeder på. Jeg blev hurtig afhængig af at kunne se mine dagligdags notifikationer direkte på håndleddet. Og jeg oplevede et fald i behovet for at tage min telefon frem fra lommen, for at tjekke den.

Læs mit indlæg fra den gang:  Kom i gang med at kvantificere dig selv

Træningsarmbåndets hovedformål var selvsagt at tracke og opsamle data forbundet til min fysik. Når jeg løb, cyklede eller svømmede kun jeg bagefter se et overblik over min performance. Og over tid se visuelle visninger for hvordan min kondi udviklende sig.

Søvn og Indeklima

Armbåndet opsamlende også antal skridt jeg gik i løbet af dagen, og kortlagde min søvnrytme. Det med søvnrytmen faldt jeg virkelig interessant. Jeg fik et indblik i hvor længe mine REM (dybsøvns)-perioder er. Hvilket er en god indsigt at kunne indstille sit vækkeur ud fra: Det er nemlig bedre at stå en halv time for tidligt op, end det er at forsøge at vågne når du er midt i den dybeste søvn.

Nu er det ingen hemmelighed at jeg er lidt til den nørdede side. Så da jeg fik en personvægt der også målte CO2 niveauet i soveværelset, kunne jeg ikke dy mig. Disse målinger skulle selvfølgelig sammenholdes med de data jeg opsamlede omkring min søvn.

Hvilket har resulteret i et langt større fokus på indeklimaet i mit soveværelse. For jeg kunne se en sammenhæng mellem oplevelsen af kvaliteten af min søvn og indeklimaet.

img_2503-copy

Pulsen er kommet med

For et år siden skiftede jeg træningsarmbåndet ud med et Apple Watch. Det var et kæmpe kvantespring, i forhold til et intelligent wearable. Uret er noget mere Smart end træningsarmbåndet i forhold til samspillet med telefonen. Men også på trænings- og sundhedssiden er der rigtig meget mere. Uret måler f.eks. min hjerterytme, hvilket er en sjov dimension at få på sine daglige aktiviteter.

watchos3-heartrate-app-custom

Selvsagt er det interessant at se sin puls under og efter en sportslig aktivitet. Det giver et billede af kroppens reelle oplevelse af pres, frem for kun at have den subjektive oplevelse. For nogle måneder siden styrtede jeg på longboard ned af en bakke. Jeg ramte en sten, mistede kontrollen og faldt og slog hoved med hjelm hård i asfalten. I de data der er opsamlet for den dag, og min longboard-aktivitet kan jeg præcist se forløbet. Der hvor jeg rammer stenen, hopper min puls meget højt op i “ohh shit” niveau. Og der ligger den et par sekunder førend jeg rammer jorden, og den så stiger yderligere til “av for pokker”. Herefter falder den ret hurtigt til “jeg lever stadigt selvom det bløder” niveau.

Mere end blot motion

Ud over når vi dyrker motion, kan de her data faktisk også være nyttige for os i vores dagligdag. Mange mennesker oplever stress i forskellige situationer. Og det at kunne få indblik i hvor og hvornår vores krop reagere, kan måske hjælpe os. Det kan være noget så simpelt som at huske at trække vejret dybt. Og det kan faktisk være svært at huske når dagligdagen på kontoret drøner afsted.

Jeg er begyndt at bruge en lille app til mit ur der hedder “Breath” rigtig meget. Den hjælper med en serie assisterede dybe vejrtrækninger og viser samtidig hvordan min puls falder undervejs. Et fint lille værktøj til at bringe roen tilbage og minimere stress.

 

02

Blot begyndelsen

Nogen mener helt sikkert at det er kommet for vidt med den digitale sundhedsassistance, når vi ligefrem skal have hjælp til at trække vejret.

Personligt er jeg all-in, og jeg tror på at vi kun har set starten af denne bølge af præventiv medicin. Uanset hvad vi mener, så er faktum at vi de seneste år som samfund er blevet usunde, fede og stressede. – ved egen hånd.

Så hvis vi har brug for et lille digitalt spark bagi:  for at komme op af stolen, eller for at få stressen ned. – så er det helt fint for mig!

Jeg tror mange julegaveønsker i år, går i den her retning – så slankekuren i januar kan startes med digital assistance 🙂

Noter

Apple WatchOS 3 Breath

Apple Health

Google Fit

Vær Social
  •  
  •  
  •  
  •  

Hvad siger du?

kommentarer