Crazy Reality

Skal man være skør for at se verden som den er?

Jeg har ofte været del af en samtale hvor udtrykket “det er en skør verden vi lever i” er blevet brugt om den til stadighed større ubevidsthed vi ser ud til at leve i. De fleste mennesker opfatter sig selv som særdeles bevidste, og læner sig op af deres logiske, rationelle og tænkende sind som værende manifestet af det bevidste. Men hvad hvis vi tager fejl? Hvad hvis vi netop grundet logikken, rationalet og det selvopfattende og tænkende sind, *ikke* er i stand til at opleve virkeligheden som den er, men i stedet oplever en syntetisk virkelighed. En virkelighed der har afsæt i hvad vi har fået at vide om virkeligheden (eller i hvert fald den virkelighed nogen ønsker vi skal tro på), og ikke længere i hvordan virkeligheden egentligt er. Sindet, hvis vi ladet det være fællesnævneren for disse logiske og rationelle processer vi som mennesker er i stand til, er et utroligt værktøj. Det har sendt mennesker til månen, udviklet computeren og skabt orden og ro i “naturens kaos”, med samfund, politik og jura gennem tusinder af år. I vores del af verden af sindet og dets egenskaber den højeste menneskelige egenskab – vi forfiner og rendyrker på alle måder vores egenskaber i sindets domæne, fra vi er helt små. Skoling, uddannelse, specialisering – i felter af videnskab og information der støt bliver mere og mere komplekse og krævende for sindets beherskelse.

I det sundhedsvidenskabelige felt ses en større og større udfordring i at bevare overblikket over det sammensatte menneske; et menneske der lider af flere lidelser har for første gang større fare for at få komplikationer grundet modarbejdende behandlingsforløb, fordi deres respektive speciallæger inden for hvert felt hver lidelse måtte tilhøre, ikke længere ser eller er bevidst om andre områder. – og derfor kan to eller flere behandlingsforløb eller præparater gå direkte i mod hinanden i virkning. Der hvor jeg gerne vil hen er tesen om at vi i kraft af sindet, kan blive så fokuserede og identificerede med det vi oplever gennem dette logiske filter, vi sender alt vi oplever ind i, at vi måske mister vores evne til at se verden som den egentligt er. – og kun ser verden som vores sind bestemmer og beregner verden til at være. – en bestemmelse og beregning, hvis vi ikke er bevidste, sker helt automatisk – fordi netop automatisering og beregning er egenskaber sindet isærdeleshed er god til.

Bevidst bevidsthed.

Så hvis vi ikke ser verden som den er, men som vi er oplært til med vores sind at se den, kan vi så overhovedet tale om at vi er bevidste? Nej, måske egentligt ikke – måske er bevidsthed den tilstand *ikke* at opfatte verden gennem sindet – opfatte verden uden “den lille kommentator i hovedet der sætter mærkater på alt”. Jeg tror vi alle oplever denne bevidsthedstilstand i små glimt – når vi en vintermorgen som den første går gennem parken og ser den krystalglitrende snedyne der har lagt sig, og et øjeblik må standse op, og stå helt stille, både fysisk og mentalt, og bare være i det fortryllende nu, der er – inden sindet igen begynder at overveje om det kommer til at give problemer for morgentrafikken og om hvor mange cm der mon egentligt er faldet.

Dette lille strejf af bevidsthed – bevidsthed om at være, naturens væren, og nuets totalitet er den sande virkelighed. Det er virkeligheden som den er helt uden filter – uden mærkat, uden evaluering og uden beregning for handling og konsekvens. I vores del af verden har denne tilstand aldrig været populær at søge – måske fordi den rene bevidsthed er umanipulerbar. – hvis du var bevidst om den totale virkelighed, hvor meget af det junk du har under sengen fra TVShop ville du så egentligt have købt? Bevidsthed er ikke let at kapitalisere og kommercialisere – med mindre du kalder dig coach  og sælger det flot indpakket i et koncept og kalder det “mindfulness”.

Vores kultur omkring “det bevidste” har været en subkultur af adapterede livsanskuelser fra østen (yoga/hinduisme, buddhisme, taoisme, kungfuisme etc.) – en subkultur der vel egentligt af os “sindrigt (u)bevidste” har været set på som små-skørt.

Slå filteret fra

For nylig så jeg at folk der havde indtaget cannabis eller LSD, under selve den ændrede bevidsthedstilstand (eller virkelige bevidsthedstilstand?) på ligefod med skizofreni diagnosticerede, falder igennem “hollow mask” illusionen. En illusion der for alle andre stort set er umulig at gennemskue. Men for de to førnævnte grupper (de selvvalgt-bevidsthedsændrende og de skizofrene), er det ikke det rationelle sind der bestemmer verden, men i stedet ses tingene som de er – i hvert fald i forhold til “hollow mask” eksemplet. – jeg er klar over at der kan være mange andre punkter hvorpå en uhensigtsmæssig tilgang til virkeligheden i stedet kommer til udtryk på for disse grupper. Men essensen og det fælles er, at verden opleves uden filter – uden forudindtaget holdning til hvad tingene er – ren oplevelse – ren bevidsthed – bevidsthed om virkeligheden.
(Måske er skizofreni i virkeligheden bevidsthed om den “lille stemme” vi alle har i hovedet, i en sådan grad at denne stemme bliver til “virkelig”?)

Konklusion

Så hvis vi der opfatter, de der lever i større bevidsthed om virkeligheden som skøre, og ser os selv som bevidste, selvom vi lever livet ubevidst gennem et programmeret filter, så tror jeg det er sundt nok en gang i mellem at føle sig lidt småskør!

[Læs Mere:]

Hollow Mask Illusion Experiment:
http://www.sciencedaily.com/releases/2009/04/090406102557.htm
http://www.physorg.com/news158233171.html
http://fullmetalsean.blogspot.com/2009_04_01_archive.html
http://en.wikipedia.org/wiki/Hollow-Face_illusion