Semi Singular: SOS Fra Barcelona

Jeg kan nærmest ikke se fårene længere. Tågen har nu trukket sig hele vejen ind til byen, helt ude fra havet bag det nye dige. Marsklandsmarkerne der grænser op til det sidste hus i Højer, er nu bare én grå masse. Jeg skæver til signal-indikatoren på min telefon. 2 bar på 3G signalet. Som om signalet her i udkantsdanmark ikke var lavt nok i forvejen. Nu tager tågen da i hvert fald det sidste!

Jeg slukker displayet i min telefon, og lægger den fra mig på bordet. Tågen er nu helt oppe ved huset.  Jeg kigger ud af vinduet. I ruden kan jeg se mere af mig selv, og stuen jeg sidder i, i genspejlet, end hvad der er uden for. I genskæret kan jeg pludseligt se skærmen på min telefon lyse op.

Det er en Messenger besked fra Heine. “Asger, det er en SOS. Kan du hjælpe mig?”. Jeg tænker et øjeblik at det her ville være den perfekte start på en gyserfilm under titlen “Tågen”.

Mine tanker om en karriere som Spielberg bliver dog hurtigt glemt, da Heine fortæller hvad der er los.

Problemer i Barcelona

Heines gode veninde og dennes kæreste er på ferie i Barcelona. Kort forinden Heines besked, har parret været udsat for et groft tyveri. En taske er blevet hevet ud af hænderne på dem. En taske som vel at mærke indeholdt deres pas, punge, kontokort og den enes briller.

Det er helligdag i Spanien. Alt har lukket.  Så de har ingen mulighed for at få hjælp af deres bank m.v. før om 2 dage.

Heine spørger om jeg, grundet min forkærlighed for at besøge Barcelona, kunne kende nogen der kunne hjælpe dem. Det gør jeg helt sikkert! Et par minutter senere joiner Simon vores chat på Messenger. Simon bor i Barcelona og er en sand hverdagshelt. Han er frisk på at hjælpe med alt fra briller til likviditet. Dialogen flyver frem og tilbage, mellem Heine i Aarhus, Simon i Barcelona og mig midt i tågen i Højen. Ti minutter senere joiner Heines nødstedte veninde gruppe-samtalen.

Nu går det stærkt. Hun fortæller hvor hun er, og omfanget af deres tab. Et et par minutter senere er Simon på vej over til hende med likvid nødhjælp, så de kan fortsætte deres ferie.

Jeg sætter mig for første gang, siden samtalen startede tilbage i sofaen. Indtil nu har jeg siddet foroverbøjet, yderst på sofahynden. Blikket og alle mine sanser og følelser har været fokuseret på dialogen. Nærmest som om jeg var der selv. Hævet over begrænsningerne af tid og rum.

Oplevet Enhed

Tågen er lettet igen, og veninden og hendes kæreste fik en fortsat god ferie, trods det noget trælse intermezzo.

Siden oplevelsen har jeg tænkt meget over hvor vildt det egentligt er, det der foregik.

For det første er jeg stolt og taknemmelig over at have mennesker i mit liv, som så prompte reagerer når andre har brug for hjælp. Endda selvom det er hjælp til mennesker de ikke selv kender direkte, men kun by proxy. Her er det tydeligt at se hvor meget vi er hinandens influencers.

En metafysisk kæde af tillid blev dannet på rekord tid. Så to fremmed mennesker kort efter kunne mødes og interagere og udveksle værdier, som var de førstehånds forbundet.

Samtidig var det vildt at se hvordan teknologien booster vores evne til at samarbejde. Som én enhed, havde vi for en stund ét fælles mål i vores lille gruppe-chat. Agilt koblede vi de ressourcer og den viden til, som der var behov. I mange moderne virksomheder er det faktisk sådan man forsøger at arbejde. Her prøver man at begrænse statiske kommunikationsgange ala e-mail, til fordel for gruppe-samtale systemer så som Slack etc.

Men det var ikke blot samarbejde. Der var mere end det, da jeg sad der på kanten af Danmark, på kanten af sofahynden. Teknologien forbandt vores neurale netværk. I realtid var vi kollektivt bevidste om hinandens virkelighed, i en vekselvirkning af empati og følelser.

Jeg håber fremtiden bringer at vi mennesker i større grad, tør lade vores tillid forvalte gennem den digitale sociale graph. For så tror jeg på vi ophæve ikke bare grænserne for tid og rum – men også skellene mellem racer, kultur og tro, i større oplevelse af enhed.

Tak for tilliden Simon og Heine <3

Skrevet for Stiften 30/01 2018

Hvad stikker du din i?

Jeg kan godt finde på at surfe rundt på crowdfunding sites, for at tjekke teknologie kategorierne ud.
Sites såsom kickstarter og indiegogo, hvor det er frit for alle at søge funding til sine ideer.
Det giver et, til tider, morsomt indblik i hvilke dagligdags problemer vi i vores digitale tidsalder går og har.
-> eller hvad nogen mener de har en løsning på, uanfægtet om det så rent faktisk er et problem eller ej.

Sidst jeg var på sådan en surftur, fik jeg mig selv sporet ind på ideer til smartphone cases. Umiddelbart skulle man tro at variationen af beskyttelseshylstre til telefoner må være begrænset.
Men efter at have set idé efter idé – nogle mere skøre end andre – må jeg sige: Det ser ikke ud til at der er nogen grænse 🙂
Her er tre af de ideer jeg faldt over, som er noget for sig – så må du selv vurdere værdien af dem.

Den nørdede

Nexpaq er et modulbaseret cover. Det betyder at du kan udskifte små firkanter på bagsiden af casen, med den ekstra funktionalitet du måtte have brug for. De små moduler købes enkeltvis. Du kan få alt fra en; laser pointer, kraftig lommelygte, SD kortlæser, USB indgang, luft-, fugt- og temperaturføler. Så står du tit i en situation hvor du har brug for at pege med en laser pointer, mens du backer et SD kort op, i den helt rigtige luftfugtighed. – så er denne case måske noget for dig

Se nexpaq casen her

Den velduftende

Aroma case er casen til dig der vitterligt har alt. – på nær en case som også virker som en parfume. Jeg skal ærligt indrømme at jeg troede det var en joke først – men nej – den er god nok.  Aroma Case indeholder parfume, og fungere som en parfume-dispenser. På bagsiden sidder der en lille dyse, og i toppen af casen er knappen, som udløser et lille strint af velduft.

Så finder du tit dig selv i en svedig situation, kunne dette være casen for dig.

Se aroma case her

Den klodsede

Loopy casen er til dig der altid har meget i hænderne, samtidig med at du også holder din telefon. Eller til dig som har overvurderet størrelsen af dine hænder, og valgt en iPhone i plus udgave. Kort sagt – til dig der hele tiden er ved at tabe din telefon. Loopy er en meget anonym case, lige udover den farvestrålende silikone-løkke midt på casens bagside.

Ideen er, at du i bedste jojo-stil har løkken om en eller flere fingre, og dermed en sikkerhedsline i telefonen. Så kan du bevidst eller ubevidst slippe grebet om telefonen, uden at tabe den ud af hånden. Så er du træt af at poste penge på udskiftning af glas i din smartphone. – og synes du at en silikone-løkke i neongrøn kunne gå godt til din iPhone 7 Plus i Rose Gold. Ja, så er dette måske den helt rigtige case til dig.

Se loopy casen her

En aftegning af en tydelig tendens

Udover en høj grad af morskab i nogle af ideerne. Så er de egentligt også en interessant aftegning af tendensen for at smartphonen er på vej ind på nye anvendelsesområder.

Smartphonen er efterhånden en kraftig computer, som med tilvalg af apps og services er blevet en personlig digital schweizerkniv.

Ikke kun i overført betydning bliver vores telefoner kernen i vores dagligdag og gøremål. Vi kommer til at se flere og flere apparater som er baseret på at skulle fungere ved hjælp af en fysisk tilkobling til vores smartphones. I dag ses allerede alt fra DJ pulte, droner, professionelle videokameraer osv. som baserer deres computerkraft på en smartphones.

Hvem ved – måske kommer vi i fremtiden til at have en smartphone case til enhver lejlighed. Så vores dagligdag starter med at vælge den helt rigtige case til dagen.

For som man siger: Der findes ikke dårligt vejr – hvis man har en vandtæt smartphone case 🙂

Noter:

Oprindeligt skrevet for Stifttidende 6. januar 2017

Vlogging Eksperiment – mit liv til udstilling

English:  Link to my daily vlogs on YouTube here

Hvad er Vlogging?

Jeg er begyndt at vlogge! Måske undre du dig over hvad vlogging er. Umiddelbart er det svært at høre ud fra ordet, om det er noget godt eller skidt. Vlogging er en sammentrækning af Video Blogging. Ordet Blogging er i sig selv en sammentrækning af web logging. Altså fænomenet hvor man med regelmæssig frekvens, nedfælder en begivenhed man har oplevet.

Blogging var meget stort op gennem 00’erne og er mere og mere blevet afløst af Vlogging.

  • altså hvor brugen af video har overtaget pen og papir. Eller rettere: Kameraet har overtaget keyboardet.

Vlogging er i dag en kæmpe industri båret frem på platforme som YouTube. Her kan vloggerne publicere deres videoer, og blive set af seere fra hele verden. Tendensen i dag er at flere og flere søger væk fra flow TV, og ind på netop platforme som YouTube. Her kan de selv vælge hvad de vil følge med i, hvornår de vil se det. – og ikke mindst hvor de vil se det.

Ny Tendens

Og som en del af den tendens, udgør vlogging en kæmpe hjørnesten i det indhold der bliver set og fulgt med i.

De dygtige og mest fulgte vloggere tjener op imod 100 millioner kroner årligt. Og det er ikke unormalt af disse vloggere har i 100-tusindvis eller millioner af visninger af deres videoer.

Det er et kæmpe paradigmeskift i vores normale tilgang til produktion og konsumering af indhold. Der er ingen mellemmænd mellem vloggerne og seerne. Der er ingen sminke, scenelys og kameramænd. Det er ofte vloggerne selv der filmer, og deres dagligdag er deres kulisse.

Vloggerne er blevet stor-influerende på forbrugeradfærden. Fordi vloggerne typisk ikke er betalt er firmaer, vægtes deres meninger og anbefalinger højt. Der er opstået et helt økosystem omkring fænomenet hvor vloggere pakker produkter ud. – og ærligt fortæller om deres umiddelbare oplevelse af et givent produkt. Den såkaldte “unboxing”.

Vi er alle sammen Micro xLoggers

Nu har jeg valgt selv at kaste mig over at vlogge. Ganske vist i den lidt mindre version kaldet “micro vlogging”. Her er præmissen at du kun har op til 10 sekunder til rådighed. Til gengæld bliver din video lagt op som en del af din tidslinje. Det betyder at hvis du ønsker at føje endnu video til en halv time senere – kan du gøre det. De store platforme hvor micro vlogging udspiller sig, er Instagram og SnapChat. Her er den sociale integration en vigtig faktor. Dine venner/følgere kan straks se din video. De kan kommentere og eventuelt selv besvare med en video.

Det gør micro vlogging meget agilt og let tilgængeligt for alle med en smartphone.

I virkeligheden er vi alle sammen micro bloggers og micro vloggers når vi er på de sociale medier. Vi tænker måske bare ikke over, at følge en bestemt hyppighed eller kronologi i vores posts.

Det har jeg så valgt at prøve; at holde en langt højere frekvens og kronologi i det jeg poster.

  • og selvsagt overvejende at bruge video som medie.

Mit Forsøg

Jeg er nysgerrig på hvad det kræver af mig som menneske: Ændre det min måde at se verden på – bliver hele min hverdag til en drejebog.

Fjerner det mit fokus fra nuet og nærværet. Eller giver det mig en større følelse af de unikke småting i mit liv, som jeg ellers ikke bemærker. Det er de personlige overvejelser jeg skal have afprøvet. Og jeg er spændt på hvor hurtig jeg bliver skør af at rende rundt og tale med mig selv og min telefon.

Som den nørd jeg er vil jeg også gerne prøve de forskellige teknologier af. De tilgængelige platforme tilbyder hver især noget forskelligt. – men hvad er forskellen egentligt og hvad er eventuelle fordel og ulemper

Sidst vil jeg gerne afprøve den sociale og forretningsmæssige del af vlogging. Jeg vil gerne se hvor svært det er at trække seere til. Og på om jeg begynder at ændre adfærd i ønsket om at skabe indhold der pleaser flest mulige.

Og måske nærmest indlysende, er der blandet en god portion veludviklet medieliderlighed ind over også 🙂

Jeg glæder mig til at dele mine erfaringer med dig senere, her i min blog. Indtil dag kan du følge min mircro vlog på Instagram: asgerlaursen.

Tak fordi du læste med 🙂

Mine første dage

Her kan du se min første 2 dage.

Dag 1

Dag 2

https://www.youtube.com/watch?v=ME-b__6iqJw

 

Noter

Oprindeligt skrevet for Aarhus Stiftstidene til søndag d. 13 November 2016

Digital Sundhed

For 2 år siden kastede jeg mig ud i at købe et såkaldt wearable. Det var et træningsarmbånd fra Garmin. Armbåndet snakkede direkte sammen med min telefon, og havde et lille display til at vise beskeder på. Jeg blev hurtig afhængig af at kunne se mine dagligdags notifikationer direkte på håndleddet. Og jeg oplevede et fald i behovet for at tage min telefon frem fra lommen, for at tjekke den.

Læs mit indlæg fra den gang:  Kom i gang med at kvantificere dig selv

Træningsarmbåndets hovedformål var selvsagt at tracke og opsamle data forbundet til min fysik. Når jeg løb, cyklede eller svømmede kun jeg bagefter se et overblik over min performance. Og over tid se visuelle visninger for hvordan min kondi udviklende sig.

Søvn og Indeklima

Armbåndet opsamlende også antal skridt jeg gik i løbet af dagen, og kortlagde min søvnrytme. Det med søvnrytmen faldt jeg virkelig interessant. Jeg fik et indblik i hvor længe mine REM (dybsøvns)-perioder er. Hvilket er en god indsigt at kunne indstille sit vækkeur ud fra: Det er nemlig bedre at stå en halv time for tidligt op, end det er at forsøge at vågne når du er midt i den dybeste søvn.

Nu er det ingen hemmelighed at jeg er lidt til den nørdede side. Så da jeg fik en personvægt der også målte CO2 niveauet i soveværelset, kunne jeg ikke dy mig. Disse målinger skulle selvfølgelig sammenholdes med de data jeg opsamlede omkring min søvn.

Hvilket har resulteret i et langt større fokus på indeklimaet i mit soveværelse. For jeg kunne se en sammenhæng mellem oplevelsen af kvaliteten af min søvn og indeklimaet.

img_2503-copy

Pulsen er kommet med

For et år siden skiftede jeg træningsarmbåndet ud med et Apple Watch. Det var et kæmpe kvantespring, i forhold til et intelligent wearable. Uret er noget mere Smart end træningsarmbåndet i forhold til samspillet med telefonen. Men også på trænings- og sundhedssiden er der rigtig meget mere. Uret måler f.eks. min hjerterytme, hvilket er en sjov dimension at få på sine daglige aktiviteter.

watchos3-heartrate-app-custom

Selvsagt er det interessant at se sin puls under og efter en sportslig aktivitet. Det giver et billede af kroppens reelle oplevelse af pres, frem for kun at have den subjektive oplevelse. For nogle måneder siden styrtede jeg på longboard ned af en bakke. Jeg ramte en sten, mistede kontrollen og faldt og slog hoved med hjelm hård i asfalten. I de data der er opsamlet for den dag, og min longboard-aktivitet kan jeg præcist se forløbet. Der hvor jeg rammer stenen, hopper min puls meget højt op i “ohh shit” niveau. Og der ligger den et par sekunder førend jeg rammer jorden, og den så stiger yderligere til “av for pokker”. Herefter falder den ret hurtigt til “jeg lever stadigt selvom det bløder” niveau.

Mere end blot motion

Ud over når vi dyrker motion, kan de her data faktisk også være nyttige for os i vores dagligdag. Mange mennesker oplever stress i forskellige situationer. Og det at kunne få indblik i hvor og hvornår vores krop reagere, kan måske hjælpe os. Det kan være noget så simpelt som at huske at trække vejret dybt. Og det kan faktisk være svært at huske når dagligdagen på kontoret drøner afsted.

Jeg er begyndt at bruge en lille app til mit ur der hedder “Breath” rigtig meget. Den hjælper med en serie assisterede dybe vejrtrækninger og viser samtidig hvordan min puls falder undervejs. Et fint lille værktøj til at bringe roen tilbage og minimere stress.

 

02

Blot begyndelsen

Nogen mener helt sikkert at det er kommet for vidt med den digitale sundhedsassistance, når vi ligefrem skal have hjælp til at trække vejret.

Personligt er jeg all-in, og jeg tror på at vi kun har set starten af denne bølge af præventiv medicin. Uanset hvad vi mener, så er faktum at vi de seneste år som samfund er blevet usunde, fede og stressede. – ved egen hånd.

Så hvis vi har brug for et lille digitalt spark bagi:  for at komme op af stolen, eller for at få stressen ned. – så er det helt fint for mig!

Jeg tror mange julegaveønsker i år, går i den her retning – så slankekuren i januar kan startes med digital assistance 🙂

Noter

Apple WatchOS 3 Breath

Apple Health

Google Fit

Lad mig bestille min mad selv!

Forleden spiste jeg på Burger King i Barcelona lufthavn. Der var mindst en kilometer lang kø ved kassen. Min rejsemakker så noget opgivende ud, da vi, med rumlende maver, trådte ind i restauranten.

Jeg kunne dog med blandet stolthed og dårlig samvittighed fortælle, at jeg vidste bedre. Jeg havde været der før og vidste, at vi blot kunne bestille ved en af de opstillede “self-service”-terminaler. Så ville det gå meget hurtigere.

Og ganske rigtigt – få minutter senere havde vi bestilt vores mad. Og yderligere et par minutter efter havde vi fået vores mad udleveret. Udleveringen foregik fra endevæggen af den normale skranke, hvor der var lavet et hul til udlevering af “self service orders”.

Selvbetjening har hidtil været drevet af fastfoodbranchen: JustEat, Hungry og de store kæder såsom Burger King og McDonalds. Set med mine øjne er tiden dog længe moden til, at de almindelige restauranter og caféer kommer med.

Digital snitfalde er værdi

Faktisk tror jeg det kan være farligt at vente med at imødekomme den digitale forbruger, hvis man er restauratør.

Vi forbrugere har alt ved hånden – bogstaveligt og i overført betydning – gennem vores smartphone. Vores krav til service og medbestemmelse er voksende.

Vi er kritiske og selektive omkring, hvor vi bruger vores tid og penge. Vi anmelder og rater alt fra tøj, elektronik, oplevelser – og ikke mindst stederne vi spiser. Og vi ser det som en kvalitativ værdi, hvis en virksomhed har en digital snitflade, vi kan interagere med.

I det lys ser jeg et kæmpe potentiale i, at restauratørerne griber bedre digitalt fat i deres gæster. Og rykker deres forretninger ind i den tidsalder, forbrugerne allerede begiver sig rundt i.

 

Caféerne ved åen er bagefter

Når jeg en sommerdag sætter mig ved en café ved Åen her i Aarhus, kan det undre mig, at jeg skal sidde og vente på at kunne komme af med min bestilling. Det er egentligt ikke fordi, jeg er et meget utålmodigt menneske. Men fordi det ser ud som om, restauratørerne har deres ansatte gående over åen efter vand.

Lad mig forklare: Den travle tjener har mange bolde at holde styr på, og der går sædvanligvis noget tid, førend det er blevet min tur. I ventetiden er det ikke utænkeligt, at jeg tager et kig på min smartphone.

Når tjeneren når til mit bord og skal tage min bestilling, foregår det ofte digitalt – på en lille håndholdt PDA. Her ryger min bestilling direkte ind i køkkenet og registreres til mit bord.

Hvis der er rigtig travlt, beder tjeneren mig om at betale straks. Så skal hun ikke holde styr på mig, når jeg forlader bordet igen.

Hvis jeg er i selskab med et par venner, skal regningen måske deles. Den travle tjener skal ulejliges med at beregne regningen ud og videre forestå indtil flere betalingstransaktioner.

Den her ligger jo til højrebenet for caféerne! Sæt prisen ned og servicen op: Stil gratis wifi til rådighed og giv mig 20% rabat på min ordre, hvis jeg henter jeres app og laver min bestilling selv.

 

Den digitale café

Så ville mit besøg ved åen en sommerdag se noget anderledes ud:

Caféens menu ligger selvfølgelig i app’en. Den er med billeder og beskrivelser, frem for blot at være et stykke fedtet laminat, foldet på midten, med kønsløse navne.

Ud for retterne kan jeg se den score, andre gæster have givet de forskellige retter.

Jeg kan også se dagens ret, som kokken beskriver for mig en i 30 sekunders video. Det er fedt, for jeg er mega dårlig til at læse kragetæer skrevet med kridt på skiferbelagte A-skilte!

Betalingen foretager jeg selv via MobilePay. Vi er et par stykker afsted netop denne dag. Men det er ikke noget problem.

Vi bruger WeShare til at beregne, hvad vi hver især skal af med.

Ca. 20 minutter efter vi har fået vores mad, kommer der en notifikation på min telefon. Det er fra caféen. De spørger, om alt er, som det skal være. Vi kan rate vores måltid og får for ulejligheden en kop kaffe serveret.

I appen kan vi se, at der er kokkens hjemmelavede ribsekage på menuen i dag. Den snupper vi et stykke af, mens vi nyder kaffen.

Den travle tjener ser ikke så stresset ud i dag. Hun smiler og har tid til at fortælle os lidt om, hvad det er, hun serverer for os.

Sikke en dejlig sommerdag!

Noter

Oprindeligt skrevet for Aarhus Stifttidende Oktober 2016

Resy indgår samarbejde med New York Hospitality Group om at udstyre managers og sommeliers med apple watch’es

McDonalds Self Service Roll Out Plans for Denmark

Virksomhederne skal i lommen på forbrugeren

Jeg har lige hørt, at et firma har haft held med at overføre et password gennem kroppen på et menneske. Det lyder skørt og diffust, men lad mig forklare: Du har nok allerede en smartphone med en fingeraftrykslæser. Det er i hvert fald ved at være standard på rigtig mange af de nye telefoner i omløb. Idéen er, at i dét øjeblik du sætter fingeren på, og telefonen genkender dit fingeraftryk, udsendes der et svagt elektrisk impuls ladet med et password.

Fordi vi mennesker fungerer som elektriske ledere, kan det svage impuls udlæses andre steder fra kroppen. I et tænkt eksempel betyder det, at hviler min anden hånd på håndtaget til kontorbygningen, ja, så kan et lille stykke elektronik i døren altså aflæse mit password og låse døren op. Sikke mange muligheder det kan »låse op for«. Både i bogstavelig og overført forstand.

Mobilen er i forbrugerens midte

Jeg forestiller mig, at det ikke varer længe førend mobiltelefonen kan aflæse vores unikke bio-elektromagnetiske hjerte impuls. Således at vi slet ikke behøver at sætte vores finger på telefonen. Så længe telefonen kan »mærke« os, udsender den vores password og gør os i stand til at interagere med verden omkring os på en helt ny måde. Selvom den ligger i lommen!
Udvikling som det her er med til at placere mobiltelefonen endnu stærkere som en af vores vigtigste værktøjer i en moderne hverdag. Og der er ingen tvivl om, at hvis man som virksomhed vil skabe værdi for forbrugeren, sker det på mobiltelefonen.

I det lys synes jeg, de danske virksomheder udnytter mobiltelefonen alt for lidt! De fleste er ved at være med på, at en hjemmeside skal være responsiv. Altså kunne ses og fungere på en mobiltelefon. Men der er i min optik milevidt derfra og til at tale om at bruge de mobile muligheder. Og jeg tror egentligt, det handler om, at virksomhederne ikke er klar til at komme tæt på deres kunder.

Pure Players

Det er derimod de nye Pure Players. Pure Players er virksomheder, som er født ud af den digitale forbrugers behov og ønsker. Disse rendyrkede digitale virksomheder åbner deres værdikæder op og tilbyder et økosystem rundt om deres kunder og deres forretning. Ofte med en stærk forankring på den mobile platform.

Kunder hos en Pure Player går ofte fra at være eksterne interessenter til også at være interne interessenter, da man får mulighed for selv at skabe værdi med virksomhedens værdikæde. Dermed bliver virksomhedens værdikæde til en del af forbrugerens personlige værdikæde. Det at kunne skabe værdi i andres værdikæder har længe været et strategisk mål i en Business To Business-sammenhæng, men mange virksomheder har ikke forstået, at det også gælder i en Business To Consumer-relation.
Nogle af de klassiske eksempler på virksomheder, som har formået det, er Uber, AirBnB, Amazon og eBay. Og selvfølgelig de sociale platforme omend den sociale værdi kan være lidt mere diffus at gøre op.

Danske VIGO.dk

Der er dog også virksomheder her i DK, som er med på udviklingen og i fuld færd med at åbne deres værdikæde op til os forbrugere. VIGO.dk er REMA 1000’s nye platform. Her kan jeg bestille varer og betale for, at du leverer dem til mig. Altså hvis du har lyst.

REMA 1000 bygger oven på deres eksisterende forretning og giver mulighed for, at alle kan skabe værdi, og samtidig tilbyder de udbringning uden selv at skulle facilitere arbejdende ressourcer. Og selvfølgelig kører det hele via REMA 1000’s nye app. Det er rigtig godt set af REMA 1000.
Jeg håber, projektet bliver en success og bløder den digitale tilbageholdenhed op, så endnu flere virksomheder kan komme i lommen på den digitale forbruger.

Links

Oprindeligt publiceret i Aarhus Stiftidende

Besøg REMA 1000’s Vigo.dk her.

DTNS: Omkring password transmitted gennem kroppen

Inbound Shopping

Du kender det sikkert: turen fra postkassen direkte hen til en af de opsatte papir skraldespande. Trods et reklamer nej tak-skilt, er det nødvendigt for mig at tage turen flere gange om ugen.

Jeg læser aldrig de såkaldte push-reklamer, som bliver skubbet ud til mig. Det samme oplever jeg på nettet – hvor bannere, reklame-emails og annoncer rundt omkring bliver sorteret fra af mit neurale nej tak-filter.

Vi lever i en verden med så megen rigdom og overflod, at vi som forbrugere er begyndt sortere den information fra, vi ikke har brug for. Det gælder også reklamer og budskaber om tilbud. Vi opsøger selv information om et givent produkt, når vi oplever, at tiden er rigtig for os, og vi er i markedet for det.

I modsætning til “push” er det mere et  “pull”, fordi vi tiltrækkes af information, når den er relevant.

Magnet attracts some spheres - business concept

Nyt marketing paradigme

Set fra dem, som gerne vil sælges os noget, er det en kovending i forhold til de klassiske marketing-discipliner. Vi har som forbrugere fået magten, og butikkerne kan blot håbe på, at vi fatter interesse for netop deres produkt.

Dette nye omvendte marketing-paradigme, hvor virksomhedener prøver på at være dem, vi tiltrækkes af, kaldes for Inbound marketing.

Inbound marketing handler kort om; at tiltrække besøgende med relevant, vedkommende og i bedste fald personaliseret information.  Lige præcis på det tidspunkt hvor den besøgende ser det som værdifuldt.  

Relevant og rettidigt

Lad os sige jeg overvejer et par nye solbriller, som også er egnede til lange cykelture. Min rejse videre i forhold til et eventuelt køb af nye briller vil bero på, at jeg begynder at søge information. Information som er relevant i forhold mit behov og mine overvejelser. Jeg tiltrækkes naturligt af den afsender, som præsentere mig for information, som passer bedst dér, hvor jeg er på min kunderejse.

Lad os videre sige jeg finder en relevant artikel ved navn “Sådan vælger du de rigtige solbriller til landevejscykling”, som giver mig svar på mine spørgsmål omkring valg af briller. Artiklen er udgivet og produceret af en virksomhed, som sælger briller. I kraft af den værdi og relevante information jeg oplever at få, vil jeg højst sandsynligt være interesseret i at undersøge mere om virksomheden og dennes udvalg af briller.

content_2

På nettet er inbound marketing i sagens natur i fuld udrulning. For de klassiske butikker på strøget, er det dog noget sværere at finde ud af, hvordan de skal imødekomme den nye forbrugeradfærd.

Det handler stadig meget om pris, pris, pris – og store gule neonskilte med budskaber om “udsalg”, “tilbud”, “ekstra nedsat”, “fødselsdag” osv. Udfordringen er, at når budskabet kun handler om pris, så er det også det, vi forbrugere sammenligner med. Den såkaldte showrooming-effekt, hvor vi ser varen i butikken og lige tjekker prisen online, om den skulle være billigere dér.

Mindre pris – mere værdi

I min optik skal de klassiske, fysiske butikker se at komme i gang med at kommunikere noget andet end pris. Og nej, medlemsskaber til en “Ny og spændende kundeklub” tæller ikke. I de fleste tilfælde er det bare en undskyldning for at sende mig mails med de samme budskaber, som ellers er at finde på butikkens neonskiltene.

Nej, butikkerne skal blive bedre til at kommunikere frem for at sælge. De skal blive bedre til at være relevante for mig, når jeg som forbruger er interesseret i dem. Det, at jeg går en tur gennem strøget, er ikke adfærdsbestemt nok til at udlede at jeg er interessert.

Jeg ser det bydende, at butikkerne får et digitalt univers også, hvor de kan møde mig på min kunderejse. Et univers som i samspil med det fysiske skaber noget, som er mere værd end en eventuel prisbesparelse.

Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne komme i en fysisk butik, som jeg af interesse er tiltrukket af. En butik som formår at imødekomme med med værdi både fysisk og digitalt, inden jeg har konverteret til et køb. Her vil jeg helt sikkert have mindre behov for at sammenligne med pris, fordi den værdi, jeg får, ikke en-til-en lader sig sammenligne.

ecommerce

Rigtig god shoppelyst!

Oprindeligt udgivet i Stiften 14. September 2016

a%cc%8arhus-stiftstidende_2016-09-14_f4fd2fspn1dlxq-av0sckw

Frbpizza.dk – pizzamand med egen digital platform

Jeg elsker at dele ideer med andre. Den disciplin er en stor del af både mit arbejds- og privatliv. Og lige nu lever vi i en tid hvor alle mennesker, efterhånden har en idé til en app de tror kunne gøre livet lettere.

Det er en fantastisk tendens som i mit univers trækker en parallel til Steve Jobs’ vision. En vision om at computeren, ville komme til at virke som en motionscykel for den menneskelige hjerne.

Forbrugeren i dag er ved at være i så god digital form, at hun selv er begyndt at se ideer og muligheder i den digitale revolution der foregår om ørene på os

Det kommer f.eks. også  til udtryk i det hav af værktøjer og platforme der er designet med menigmanden i tankerne. Disse platforme kan bruges til alt fra salg af varer, etablering af professionelle hjemmeside eller til at crowdsource penge ind, til virkeliggørelsen af en måske genial ide.

Det er en udvikling som udfordre de klassiske virksomheders værdikæder, og måder at drive forretning på.

Pizzamandens Egen Platform

For noget tid siden var jeg forbi min lokale pizzamand, her i speltghettoen bedre kendt som Frederiksbjerg. Vi endte selvfølgelig med at snakke om Just Eat og det digitale økosystem omkring fastfood. Han fortalte mig at de havde valgt selv at lave en web app, som skulle gøre det bedre for kunderne. Det lød atypisk og interessant, men jeg nåede ikke at spørge mere ind til det, førend min pizza var klar og vores samtale stoppede. – For omend jeg er vild med det digitale, har jeg også en stor forkærlighed for pizza – og en pizza bliver ikke bedre end når den er nybagt.

I forgårs var jeg så forbi min kære fladbrøds-bagende madpusher igen, som nu kunne fortælle mig at deres web app var færdig. “Gå ind på www.frbpizza.dk og få 20%. – hver gang du køber mad” fortalte han mig med et stolt smil. Billigere pizza samt lejligheden til at se nærmere på et interessant digitalt tiltag: Det kunne jeg ikke sige nej til.

Min Glade Pizzamand Læser Om Sig Selv I Avisen

Frbpizza.dk fungere rigtig fint som en web app. Når den åbnes på telefonen, ligner den nærmest en native app, der kunne være hentet i en app store. Det er let at oprette en bruger samt at bestille mad. Hvadenten det er til afhentning eller levering. Betalingen kan også foretages direkte fra web app’en – eller vælges at skulle foretages i butikken ved afhentning.

Værdiskabelse

Det er som sådan ikke “the bits and bytes” jeg har armene oppe over, men derimod den forretningsudvikling og det mod der ligger i at gøre op med det eksisterende økosystem. Et økosystem hvor Just Eat, Hungry eller lignende, længe har siddet massivt på markedet og taget en stor bid af kage. Den værdi som de “klassiske” platforme har kunnet skabe for brugerne, prøver Frederiksbjerg Pizza nu selv at skabe for deres kunder. – og de topper det af med at give de 20% af prisen, som Just Eat eller skulle have haft, direkte til kunden.

Det er virkeligt sejt i min bog!

En Digital Relation

På sigt ser jeg at  frbpizza.dk kunne udvikle sig til at blive rigtig stærke på deres lokale marked. De begynder nu selv at eje data omkring købsmønstre og adfærd.  De kan tilbyde endnu bedre services og produkter på baggrund af, at være kommet digitalt tættere på deres kunder. – og derigennem opretholde en god relation.

Internettets hyper-forbinding af alle mennesker, alle steder hele tiden er som en organisme som hele tiden regulerer sig selv, i en stadig tilstræben for at blive bedre og mere effektiv.

Tidligere var det godt at eje distributionskanaler, medier og ressourcer – men gamet er skiftet. I dag er langt vigtigere at eje en stærk relation til sine brugere. Frbpizza.dk har trådet en ny forbindelse til sine kunder. – en forbindelse som forhåbentligt går hen og bliver til et stærkt bånd i en god relation.

Sikke en spændende udvikling!

 

Kom i gang med at kvantificere dig selv

Mine fingre lukker sig stramt om jernhåndtaget på den sorte kettlebell. Det er snart tid. 3. 2. 1. – næste sæt er i gang.
Jeg er i fitnesscenter. Et sted og et aktivitetsområde som, både på hobby- og professionelt-plan, for længst er blevet digitaliseret.
10…11…12…pyyyhhh. Jeg sætter kettlebellen fra mig igen. Sættet er færdigt, og jeg har et minuts pause. Jeg tap’er et par gange på det lille sorte armbånd på min arm. Det lille diskrete gummiarmbånd, som ellers blot ligner en sort og lidt tykkere udgave af en post-elastik, kommer pludseligt til live. På armbåndet toner et lille display frem. Som var det instrumentbrættet på en bil, giver det mig et overblik over, hvordan det står til med mit fysiske legeme.

Passiv Kvantificering

Det lille armbånd er en del af tendensen med digital selv-kvantificering. Eller med andre ord; tendensen med at opsamle data om ens egen gøren og laden samt fysiske og psykiske tilstand. Fænomenet med at samle sine egne data er ikke ny. Men det er nyt, at vi har mulighed for, takket være den digitale tid, vi lever i, at gøre det passivt og i så stort et omfang. Vi kan opsamle alt fra antal skridt vi går, afstande vi løber eller cykler, vores blodtryk, hjerterytme, hvordan vores søvnrytme er, og hvor vi har været i tid og rum. Og meget, meget mere.
Straks jeg er færdig med min træning kan jeg sammenligne mit træningspas imed tidligere træningspas. En lille app på min smartphone viser mig grafer og kurver og hjælper mig med at evalueringen. Her kan jeg se om jeg skal presse mig selv hårdere, eller om jeg fortsat bevæger mig planlagt imod de mål, jeg har sat mig. Appen og armbåndet er blot to ud af et kæmpe udvalg af lignende produkter. Det er nemlig blevet populært at kvantificere og dashboarde (dashboard = instrumentbræt) sig selv.
Der findes et utal af smart-ure, fitness armbånd, cykelcomputere, pedometer-chips til løbesko, smart-badevægte og selvfølgelig apps. Apps som enten alene eller i samspil med wearables opsamler data om os.

Delbare præstrationer

Ud over at vi kan bruge alle disse data til konstant selvevaluering, er det også blevet populært at dele vores præstationer med vores sociale netværk: En sjov vekselvirkning mellem både at være positivt motiverende og usundt over-selvcentrering.  Vi høster hyldest og virtuelle skulderklap fra vores venner – men også kan veksle til en et overdrevet selvrealiserende-egobehov, som kun finder værdi i en løbetur, hvis den er blevet delt med – og anerkendt af de sociale peers.
En sjov side af de sociale muligheder med disse digitale fitness-produkter er muligheden for at konkurrere og udfordre hinanden. Hvis jeg ­tracker en løbetur, kan jeg udfordre en ven til at løbe samme rute som mig. Min ven vil så under sit løb, på samme tur, hele tiden kunne følge med i, om hun klarer sig bedre end mig.
Jeg kan også vælge at lade min tur være åben for alle.  På den måde er der efterhånden skabt store communities for alle mulige former for motion og idræt. Her inspirerer, motiverer og konkurrerer brugere med hinanden – digitalt – uden måske nogensinde at have mødt hinanden.
Digital selv-kvantificering er langt fra kun brugt til at måle vores fitnesspræstationer. Kvantificering kan være relevant for individet alle de steder, hvor de opsamlede data kan bringe højere livskvalitet med sig.
Der findes allerede firmaer, som arbejder på alt fra sensorer, til at hjælpe dig med at kortlægge dine fysiske sidde- og arbejdsstillinger, til sensorer i hygiejnebind, som kan give kvinder indsigt i deres personlige ve og vel.

Ide til juleønsker

Julen står for døren og det gør traditionen tro også tidspunktet for den den kollektive slankekur.  Hvert eneste år efter jul hopper mange af os med på den seneste fitness-tendens. De fleste med ønsket om at kompensere for den stride strøm af kalorieholdig julemad. Jeg tror, der kommer til at ligge mange smart-wearables under træet i år, som skal hjælpe os med at holde den planlagte slankekur i januar.
Et godt sted at starte i forhold til at vælge den rigtige fitness tracker kunne være oversigten her:
http://www.wareable.com/fitness-trackers/how-to-buy-a-fitness-tracker

MSN Messenger – et stykke social-digital ungdom – lukker

MSN Messenger Ikon

“BlungLungDung” (fri phonetisk fortolkning) lyder det fra de små sorte PC-højtalere, placeret på hver side af min smarte CRT skærm. Mit blik vandrer mod applikationlinjen, nederst i skærmbilledet og ender ved det lille ludo-briklignende avatar-ikon. Der er kommet en besked – en Messenger besked. En “Instant Message” (IM). Året er 1999 og digitaliseringen af mit sociale netværk er begyndt.

Jeg husker stadig den revolution det var for mig og mit socialliv, da MSN Messenger app’en udkom. Inden havde den digitale socialisering, for mig, primært udspillet sig i de forskellige chat-rum.

Uforpligtende realtidsnærvær

Chat-rummene var realtidssamvær og uforpligtende. Man aftalte et tidspunkt og håbede på at se de samme igen – de avancerede chat-steder havde besked-funktion med ind – og udbakker. Jeg husker, at det at chatte var hovedformålet med at sidde foran computeren – og det fyldte både hele skærmen og bevidstheden

Messenger integrerede det sociale.

Messenger var lidt mere seriøst end chatrummene. Man blev koblet op på personernes email-adresser, og havde en efterfølgende digital krog i dem.
Det var ikke blot en chat-and-forget seance.
Samtalen fortsatte og blev integreret ind i det andet computeren kunne bruges til. Det at chatte og være social via computeren, behøvede ikke være hovedformålet, men blev i stedet baggrunds-støjen for det andet man nu sad og lavede. Messenger var asynkront og skabte, for mig, den første følelse af kontinuitet – en “on-going session”.

Cyber flirt og nye venner.

Det var de samme mekanismer som det at blive venner på Facebook er i dag – man anmodede, accepterede og blokerede. Det blev her man lærte nye mennesker at kende. – mennesker man enten IRL eller virtuelt havde haft et første møde med – nu blev det holdt ved lige med Messenger.

Smiley og LOL

Messenger var det første sted ” 🙂 ” blev grafisk omdannet til en smiley, og det var for alvor med til at vi alle begyndte at forholde os til, at tekst ikke bare er tekst – men altid er ladet med en følelse. En følelsesmæssig meta-tagging af vores SMS’er og chat beskeder begyndte at tage fart. – en proces som efterhånden er veletableret i vores digitale kommunikation i dag. Messenger var også stedet hvor mange af os, for alvor stiftede bekendtskab med, forkortelser såsom *LOL* *GG* og alle de andre forkortelser.

Ville være mere end chat.

MSN Messenger blev aldrig mere end en chat-klient for mig. Jeg husker at de forsøgte at åbne platformen op for spil, whiteboard apps, Voice og Video chat samt at give mulighed for skabe personlige chat-vinduer (farver, billeder, lyde etc.). På samme tidspunkt begyndte Skype at gøre sig bemærket, og det ramte et tidspunkt, i mit liv, hvor min computer og IT generelt, ikke kun blev brugt til underholdning, men også til arbejde. Skype var mere voksent og “business” og Messenger vedblev at være lidt “for sjov” og kun for “pleasure”.

Facebook Killed the Messenger-Star

For mig var dødsstødet for min brug af Messenger, da jeg for alvor oplevede at mine venner kom på Facebook. Jeg kunne nu pludseligt chatte med alle mine venner, og det at møde nye mennesker, og connecte med dem på Facebook, var langt mere interessant, end blot at have et navn mere på listen over kontakter på Messenger.

Hvorfor denne post?

Ud over, til tider, at lide af grafomaniske tendenser, så fik jeg faktisk lyst til at nedfælde mine minder med Messenger, da jeg igår læste at Microsoft nu endeligt har lukket og slukket for MSN Messenger. Det sker få timer efter jeg ser 6. afsnit af Dicte sæson 2, hvor en forsvunden pige har chattet med en fremmed fyr på Facebook og senere også på Messenger. Da jeg hørte dette, smilede jeg lidt for mig selv. Messenger stoppede med at fungere både her i Europa og i USA allerede ved årets start, så derfor kan det simpelthen ikke passe at den forsvundne pige har chattet på Messenger. – med mindre hun har en VPN forbindelse til Kina, hvor Messenger har fungeret indtil nu. Der har siddet en tekstforfatter med samme ungdoms-chat minder som jeg – og indskrevet Messenger i manus, fordi det for ham eller hende, også stod som det sted hvor nye digitale bekendtskaber i 00’erne, blev dyrket.
– desværre fik tekstforfatteren ikke lavet sin research og erfaret at Messenger er lukket.

En sidste lille bemærkning til Dicte afsnittet; den forsvundne pige i afsnittet er 12 år gammel, og det ville være højst mærkværdigt, at en pige på 12, i året 2014, ville fortsætte en Facebook chat på Messenger, frem for via en af de andre langt mere nutidige chat-kanaler, ala Snapchat o.l.

Post Script

Messenger er et kæmpe kapitel i mit digitale liv – jeg skylder den platform rigtig meget- men det er ikke før i dag, hvor jeg sidder og reflekterer, at jeg egentligt mærker hvor meget, og hvor vigtigt Messenger var for mig gennem min ungdom. Men som med alt andet (digitalt?), er det som om vi mennesker glemmer hvor vi kommer fra, og hvad vi rejste på, for at nå hvor vi er i dag. Vi hengiver os hurtigt nye midler i på vejen mod nye mål. – og bygger gladeligt, og til tider utaknemmeligt, videre, på det nuværende plateau, forgængerne efterlod, uden at se os tilbage.

Det er sandheden og den kan være illehørt – but don’t kill the Messenger 🙂