Virksomhederne skal i lommen på forbrugeren

i-lommen-på-den-digitale-forbruger

Jeg har lige hørt, at et firma har haft held med at overføre et password gennem kroppen på et menneske. Det lyder skørt og diffust, men lad mig forklare: Du har nok allerede en smartphone med en fingeraftrykslæser. Det er i hvert fald ved at være standard på rigtig mange af de nye telefoner i omløb. Idéen er, at i dét øjeblik du sætter fingeren på, og telefonen genkender dit fingeraftryk, udsendes der et svagt elektrisk impuls ladet med et password.

Fordi vi mennesker fungerer som elektriske ledere, kan det svage impuls udlæses andre steder fra kroppen. I et tænkt eksempel betyder det, at hviler min anden hånd på håndtaget til kontorbygningen, ja, så kan et lille stykke elektronik i døren altså aflæse mit password og låse døren op. Sikke mange muligheder det kan »låse op for«. Både i bogstavelig og overført forstand.

Mobilen er i forbrugerens midte

Jeg forestiller mig, at det ikke varer længe førend mobiltelefonen kan aflæse vores unikke bio-elektromagnetiske hjerte impuls. Således at vi slet ikke behøver at sætte vores finger på telefonen. Så længe telefonen kan »mærke« os, udsender den vores password og gør os i stand til at interagere med verden omkring os på en helt ny måde. Selvom den ligger i lommen!
Udvikling som det her er med til at placere mobiltelefonen endnu stærkere som en af vores vigtigste værktøjer i en moderne hverdag. Og der er ingen tvivl om, at hvis man som virksomhed vil skabe værdi for forbrugeren, sker det på mobiltelefonen.

I det lys synes jeg, de danske virksomheder udnytter mobiltelefonen alt for lidt! De fleste er ved at være med på, at en hjemmeside skal være responsiv. Altså kunne ses og fungere på en mobiltelefon. Men der er i min optik milevidt derfra og til at tale om at bruge de mobile muligheder. Og jeg tror egentligt, det handler om, at virksomhederne ikke er klar til at komme tæt på deres kunder.

Pure Players

Det er derimod de nye Pure Players. Pure Players er virksomheder, som er født ud af den digitale forbrugers behov og ønsker. Disse rendyrkede digitale virksomheder åbner deres værdikæder op og tilbyder et økosystem rundt om deres kunder og deres forretning. Ofte med en stærk forankring på den mobile platform.

Kunder hos en Pure Player går ofte fra at være eksterne interessenter til også at være interne interessenter, da man får mulighed for selv at skabe værdi med virksomhedens værdikæde. Dermed bliver virksomhedens værdikæde til en del af forbrugerens personlige værdikæde. Det at kunne skabe værdi i andres værdikæder har længe været et strategisk mål i en Business To Business-sammenhæng, men mange virksomheder har ikke forstået, at det også gælder i en Business To Consumer-relation.
Nogle af de klassiske eksempler på virksomheder, som har formået det, er Uber, AirBnB, Amazon og eBay. Og selvfølgelig de sociale platforme omend den sociale værdi kan være lidt mere diffus at gøre op.

Danske VIGO.dk

Der er dog også virksomheder her i DK, som er med på udviklingen og i fuld færd med at åbne deres værdikæde op til os forbrugere. VIGO.dk er REMA 1000’s nye platform. Her kan jeg bestille varer og betale for, at du leverer dem til mig. Altså hvis du har lyst.

REMA 1000 bygger oven på deres eksisterende forretning og giver mulighed for, at alle kan skabe værdi, og samtidig tilbyder de udbringning uden selv at skulle facilitere arbejdende ressourcer. Og selvfølgelig kører det hele via REMA 1000’s nye app. Det er rigtig godt set af REMA 1000.
Jeg håber, projektet bliver en success og bløder den digitale tilbageholdenhed op, så endnu flere virksomheder kan komme i lommen på den digitale forbruger.

Links

Oprindeligt publiceret i Aarhus Stiftidende

Besøg REMA 1000’s Vigo.dk her.

DTNS: Omkring password transmitted gennem kroppen

Læssøesgade: Nyt sted for skate- og streetkultur i Aarhus

indvielse-af-skatepark-læssøesgade

Ny Skatepark

Igår blev den nye skatepark på Læssøesgade skole indviet.

Solen skinnede over den nye park, nærmest som ville de byde velkommen til dette kærkomne tiltag i Aarhus midtby. Jeg tror mange med børn i eller trang til hjul under fødderne, har set frem til denne dag. Siden Annagade lukkede til fordel for Frederiksbjergskole byggeriet, har der manglet et sted hvor skaterne kunne mødes og udfolde sig.

Dagen igår bød på musik, konkurrencer og masser af brug af skateparken. For mig var det vigtigste take away, at se børn, unge og voksne i alle aldre være en del af det samme. Den moderne street kultur viser os at der er plads til alle – uanset stil, tone, alder, køn og etnicitet.

Selvom de mere garvede og ældre skatere til tider finder det irriterende med alle de små next-gen skatere. Så er det fantastisk at se at respekten og ansvaret for hinanden lever i bedste velgående. Jeg tror det er rigtig sundt for både de små at have nogen at se op til. – og ikke mindst for de større drenge at opleve det ansvar det er, at være rollemodel for nogen.

Er Læssøesgade Annagade 2.0?

Jeg håber Læssøesgade bliver det nye centrum for streetkulturen i Aarhus, og tager tråden op hvor Skt Annagade slap. Med de lærdomme og forbedringer som Annagade har lært fra sig. Der er brug for flere steder i Aarhus som nedbryder klasseskellene. Især med udsigten til at Godsbanens Institut for ( X ) lukkes inden for en kort årrække!

Som far til en skater boy fra 2008, og med et personligt stort hjerte for skating glæder jeg mig helt vildt meget over denne nye berigelse her på Frederiksbjerg. Den danske skatesæson er ved at synge på sidste vers for i år. Med åbningen af den nye park er det dog som om den lige har fået lidt forlængelse i begge ender.

Jeg fik lejlighed til at filme lidt i løbet af eftermiddagen, og det er blevet til videoen her.

Her kan du læse mere om parken og Læssøesgade.

Inbound Shopping

shopping-black-friday

Du kender det sikkert: turen fra postkassen direkte hen til en af de opsatte papir skraldespande. Trods et reklamer nej tak-skilt, er det nødvendigt for mig at tage turen flere gange om ugen.

Jeg læser aldrig de såkaldte push-reklamer, som bliver skubbet ud til mig. Det samme oplever jeg på nettet – hvor bannere, reklame-emails og annoncer rundt omkring bliver sorteret fra af mit neurale nej tak-filter.

Vi lever i en verden med så megen rigdom og overflod, at vi som forbrugere er begyndt sortere den information fra, vi ikke har brug for. Det gælder også reklamer og budskaber om tilbud. Vi opsøger selv information om et givent produkt, når vi oplever, at tiden er rigtig for os, og vi er i markedet for det.

I modsætning til “push” er det mere et  “pull”, fordi vi tiltrækkes af information, når den er relevant.

Magnet attracts some spheres - business concept

Nyt marketing paradigme

Set fra dem, som gerne vil sælges os noget, er det en kovending i forhold til de klassiske marketing-discipliner. Vi har som forbrugere fået magten, og butikkerne kan blot håbe på, at vi fatter interesse for netop deres produkt.

Dette nye omvendte marketing-paradigme, hvor virksomhedener prøver på at være dem, vi tiltrækkes af, kaldes for Inbound marketing.

Inbound marketing handler kort om; at tiltrække besøgende med relevant, vedkommende og i bedste fald personaliseret information.  Lige præcis på det tidspunkt hvor den besøgende ser det som værdifuldt.  

Relevant og rettidigt

Lad os sige jeg overvejer et par nye solbriller, som også er egnede til lange cykelture. Min rejse videre i forhold til et eventuelt køb af nye briller vil bero på, at jeg begynder at søge information. Information som er relevant i forhold mit behov og mine overvejelser. Jeg tiltrækkes naturligt af den afsender, som præsentere mig for information, som passer bedst dér, hvor jeg er på min kunderejse.

Lad os videre sige jeg finder en relevant artikel ved navn “Sådan vælger du de rigtige solbriller til landevejscykling”, som giver mig svar på mine spørgsmål omkring valg af briller. Artiklen er udgivet og produceret af en virksomhed, som sælger briller. I kraft af den værdi og relevante information jeg oplever at få, vil jeg højst sandsynligt være interesseret i at undersøge mere om virksomheden og dennes udvalg af briller.

content_2

På nettet er inbound marketing i sagens natur i fuld udrulning. For de klassiske butikker på strøget, er det dog noget sværere at finde ud af, hvordan de skal imødekomme den nye forbrugeradfærd.

Det handler stadig meget om pris, pris, pris – og store gule neonskilte med budskaber om “udsalg”, “tilbud”, “ekstra nedsat”, “fødselsdag” osv. Udfordringen er, at når budskabet kun handler om pris, så er det også det, vi forbrugere sammenligner med. Den såkaldte showrooming-effekt, hvor vi ser varen i butikken og lige tjekker prisen online, om den skulle være billigere dér.

Mindre pris – mere værdi

I min optik skal de klassiske, fysiske butikker se at komme i gang med at kommunikere noget andet end pris. Og nej, medlemsskaber til en “Ny og spændende kundeklub” tæller ikke. I de fleste tilfælde er det bare en undskyldning for at sende mig mails med de samme budskaber, som ellers er at finde på butikkens neonskiltene.

Nej, butikkerne skal blive bedre til at kommunikere frem for at sælge. De skal blive bedre til at være relevante for mig, når jeg som forbruger er interesseret i dem. Det, at jeg går en tur gennem strøget, er ikke adfærdsbestemt nok til at udlede at jeg er interessert.

Jeg ser det bydende, at butikkerne får et digitalt univers også, hvor de kan møde mig på min kunderejse. Et univers som i samspil med det fysiske skaber noget, som er mere værd end en eventuel prisbesparelse.

Jeg glæder mig rigtig meget til at kunne komme i en fysisk butik, som jeg af interesse er tiltrukket af. En butik som formår at imødekomme med med værdi både fysisk og digitalt, inden jeg har konverteret til et køb. Her vil jeg helt sikkert have mindre behov for at sammenligne med pris, fordi den værdi, jeg får, ikke en-til-en lader sig sammenligne.

ecommerce

Rigtig god shoppelyst!

Oprindeligt udgivet i Stiften 14. September 2016

a%cc%8arhus-stiftstidende_2016-09-14_f4fd2fspn1dlxq-av0sckw

Frbpizza.dk – pizzamand med egen digital platform

Screen Shot 2016-09-04 at 18.56.39

Jeg elsker at dele ideer med andre. Den disciplin er en stor del af både mit arbejds- og privatliv. Og lige nu lever vi i en tid hvor alle mennesker, efterhånden har en idé til en app de tror kunne gøre livet lettere.

Det er en fantastisk tendens som i mit univers trækker en parallel til Steve Jobs’ vision. En vision om at computeren, ville komme til at virke som en motionscykel for den menneskelige hjerne.

Forbrugeren i dag er ved at være i så god digital form, at hun selv er begyndt at se ideer og muligheder i den digitale revolution der foregår om ørene på os

Det kommer f.eks. også  til udtryk i det hav af værktøjer og platforme der er designet med menigmanden i tankerne. Disse platforme kan bruges til alt fra salg af varer, etablering af professionelle hjemmeside eller til at crowdsource penge ind, til virkeliggørelsen af en måske genial ide.

Det er en udvikling som udfordre de klassiske virksomheders værdikæder, og måder at drive forretning på.

Pizzamandens Egen Platform

For noget tid siden var jeg forbi min lokale pizzamand, her i speltghettoen bedre kendt som Frederiksbjerg. Vi endte selvfølgelig med at snakke om Just Eat og det digitale økosystem omkring fastfood. Han fortalte mig at de havde valgt selv at lave en web app, som skulle gøre det bedre for kunderne. Det lød atypisk og interessant, men jeg nåede ikke at spørge mere ind til det, førend min pizza var klar og vores samtale stoppede. – For omend jeg er vild med det digitale, har jeg også en stor forkærlighed for pizza – og en pizza bliver ikke bedre end når den er nybagt.

I forgårs var jeg så forbi min kære fladbrøds-bagende madpusher igen, som nu kunne fortælle mig at deres web app var færdig. “Gå ind på www.frbpizza.dk og få 20%. – hver gang du køber mad” fortalte han mig med et stolt smil. Billigere pizza samt lejligheden til at se nærmere på et interessant digitalt tiltag: Det kunne jeg ikke sige nej til.

Min Glade Pizzamand Læser Om Sig Selv I Avisen

Frbpizza.dk fungere rigtig fint som en web app. Når den åbnes på telefonen, ligner den nærmest en native app, der kunne være hentet i en app store. Det er let at oprette en bruger samt at bestille mad. Hvadenten det er til afhentning eller levering. Betalingen kan også foretages direkte fra web app’en – eller vælges at skulle foretages i butikken ved afhentning.

Værdiskabelse

Det er som sådan ikke “the bits and bytes” jeg har armene oppe over, men derimod den forretningsudvikling og det mod der ligger i at gøre op med det eksisterende økosystem. Et økosystem hvor Just Eat, Hungry eller lignende, længe har siddet massivt på markedet og taget en stor bid af kage. Den værdi som de “klassiske” platforme har kunnet skabe for brugerne, prøver Frederiksbjerg Pizza nu selv at skabe for deres kunder. – og de topper det af med at give de 20% af prisen, som Just Eat eller skulle have haft, direkte til kunden.

Det er virkeligt sejt i min bog!

En Digital Relation

På sigt ser jeg at  frbpizza.dk kunne udvikle sig til at blive rigtig stærke på deres lokale marked. De begynder nu selv at eje data omkring købsmønstre og adfærd.  De kan tilbyde endnu bedre services og produkter på baggrund af, at være kommet digitalt tættere på deres kunder. – og derigennem opretholde en god relation.

Internettets hyper-forbinding af alle mennesker, alle steder hele tiden er som en organisme som hele tiden regulerer sig selv, i en stadig tilstræben for at blive bedre og mere effektiv.

Tidligere var det godt at eje distributionskanaler, medier og ressourcer – men gamet er skiftet. I dag er langt vigtigere at eje en stærk relation til sine brugere. Frbpizza.dk har trådet en ny forbindelse til sine kunder. – en forbindelse som forhåbentligt går hen og bliver til et stærkt bånd i en god relation.

Sikke en spændende udvikling!

 

Nyt cykel event fra Muskelsvindfonden testes i Aarhus

IMG_9846-1

Jeg er så glad for min cykel!

– Jeg kommer hurtigt rundt omkring – Faktisk er jeg så vild med at cykle at jeg aldrig har haft en bil – endsige fået taget mig et kørekort. Jeg cykler hele året, alle de steder hen det giver mening. Min dreng på 7 år har allerede adopteret kulturen og har, siden han brød ud af cykel-anhænger-puppen sidste år, cyklet ved siden af mig, når vi skal nogen steder.

Så det er klart at den seneste tids tiltag for at gøre Aarhus midtby mere bilfri og mere cykelvenlig ræsonnerer rigtig godt med vores daglige transport rundt i byen.

For et par uger siden var vi så heldige at være med som testpiloter til Cyklo.

Kultur Event Cykling Aarhus

Cyklen i fokus

Cyklo er et nyt event-koncept fra Muskelsvindfonden som skulle testes om det fungerede i praksis. Konceptet omkring Cyklo er; bæredygtighed, livsglæde og fællesskab – med cyklen som midtpunkt.

Cyklo løb af stablen på en fantastisk sensommer lørdag i august, med en frodig Tangkrog som sin fysiske ramme.

Et hav af aktiviteter udsprang dagen igennem fra den lille midlertidige cykelby: Forskellige typer cykelløb, et cykelkarneval hvor alle de deltagende havde klædt sig selv og deres cykler ud, forskellige konkurrencer, ballondans på cykel og meget mere.

Når der ikke lige var gang i et løb eller anden aktivitet, dannende Cyklo rammerne om et afslappende miljø med lounge musik, mad- og drikke-boder og små hyggekroge under træerne hvor man kunne få lidt skygge for solen.

Dagen sluttede af med en Lysparade, hvilket skulle vise sig at blive Cyklos absolutte højdepunkt for os.

Alle gæster havde ved ankomst fået udleveret en lille blinkende LED diode, som kunne sættes fast på enten for- eller baghjul.

August havde fået lov til at få vores LED lyskæde sat på sin lille cykel – så den lignede et amerikansk juletræ; blinkede i alle regnbuens farver.

Klokken 21 gik starten og vi cyklede alle afsted. Det var en fantastisk følelse at cykle ud af strandvejen – midt på vejen – ingen biler – bare os – på bæredygtige hjul – med lys blinkende i alle mulige farver. Jeg kunne mærke på August at han også oplevede det specielle ved at køre her.

Et stykke inde i skoven gjorde vi holdt. Der blev serveret forfriskninger, sunget og klappet, og der var en stærk følelse af at være sammen om noget. I skovens buldermørke skabte de blinkende lygter et hav af farver. Nærmest som en flok lys-chirakader som hver især har deres farve og rytme, og tilsammen skaber en sitrende helhed.

Da vi cyklede tilbage af strandvejen var det blevet helt mørkt. I det fjerne kunne vi ane Tangkrogen som også stod oplyst, i et hav af farvet lys. Som en hær af cyklen-myrer nåede vi hjem til vores lystue, hvor Cyklo-festen fortsatte, men for os var det blevet tid til at tage hjem.

Det var en træt og lykkelig August der faldt omkuld den aften – hele hans værelse blinkede og lyste fra alle de fine LED dioder han havde fået samlet sig, fra de andre deltagere.

Hans sidste ord inden han faldt i søvn var: “far, hvornår er der cykel-fest igen?”, “Til næste år, håber jeg” mumlede jeg inden jeg selv faldt i søvn 🙂

 

Læs mere om cyklo eventet her: http://cyklo.dk/

Et kreativt fristed for store og små børn

x-fra-syd

Solen stråler højt på himlen. Foran mig tårner den skrå, sorte og meget karakteristiske bygning sig op. Bag mig summer det af liv fra de mange mennesker. Jeg er til forårsmarked på Godsbanen. Et marked som også markerer treårsdagen for dette fantastiske kulturelle fristed i hjertet af Aarhus.
Selve Godsbane-bygningen huser af en bred vifte af kreative og kulturelle værksteder og virksomheder. Men også pladsen rundt om bygningen vidner om en kreativ nybygger-kultur i vækst.

Institut for ( X )

Gamle godsvogne og shippingcontainere danner sammen med de gamle administrationsbygninger en lille iværksætterby, hvor kreative idéfolk, musikere, håndværkere og kunstnere driver deres virke.
Samlingen af disse nybyggere hedder i daglig tale Institut for X. Rundt omkring i denne lille by er der videre indrettet skateområde, legeplads, træningsområde, bålplads, beachvolleybane, små haver og meget mere. Kort sagt et område som både faciliterer produktive og rekreative aktiviteter.

Double Rainbow

Alle er velkomne, også selvom man ikke har andet tilhørsforhold end gerne at ville opleve og bruge faciliteterne. I midten af det hele ligger Double Rainbow Kakaobar, som er et oplagt sted at besøge og få en forfriskning under et besøg på Godsbanen. Ud over at beværte tørstige og sultne i dagtimerne, er Double Rainbow også stedet, hvor folk mødes for at feste i de senere timer.
Og netop nattelivet på Godbanen er bestemt også et besøg værd – især nu hvor sommeren er på vej! For når nætterne bliver lune og lyse, bliver hele Godbaneområdet en stor udendørs fest med epicenter i Double Rainbow. Området med sandkassen og gyngestativerne bliver til stedet, hvor der danses barfodet i det lune sand. Og rundt omkring i de mange hyggelige kroge og ved olietønderne med ild samles folk også.

Kreativt Nattaliv

Som om dagen er der om natten rummelighed og plads til alle. Selv en yuppie som
jeg – i nystrøget skjorte – føler mig velkommen og mødt af ligesind. Folk er åbne og har lyst til at snakke med mennesker, de ikke kender.
Drinkskortet er simpelt og til studenterpriser, fjernt fra åens smarte Belvedere vodkaflasker.
Musikken er frisk, ny og u(s)poleret, og det er ikke utænkeligt, at det er kunstneren selv, som står bag pulten og maler aftenens auditive landskab.
Toiletterne er ganske vist i en skurvogn, og der er risiko for at vælge en bås uden papir og fungerende lås, men det er detaljer.

For mig kommer det veletablerede og pakkede natteliv andre steder i byen til kort her. Jeg oplever miljøet på Godsbanen som mere autentisk og nærværende. Måske fordi den kreative kultur fordrer det umiddelbare.
Tiden føles næsten som om, den står stille, og for en stund er man trådt ind i en anden verden. En verden hvor tid er ophævet og alder og social status er væk.

Jeg elsker Godsbanen. Den vidner om kreativitet og frihed til at være, dem vi er, hvilket vi af og til glemmer i vores hektiske hverdag. Jeg tager tit børnene med en tur på Godsbanen og lader dem boltre sig eller kommer selv, bare for at være det barn, jeg stadig er.

Læs mere om institut for ( X ) her

Oprideligt skrevet for Aarhus Stiftidende

En våd intimkoncert i Grossererbadet

694x338-grossererbadet

Lidt for nøgen

Den klakkende lyd af overspildsvandet fra bassinerne er den eneste lyd, der høres i det store hvide, flisebelagte lokale. De andre halvnøgne personer i lokalet er helt stille, og alle har vi blikket rettet mod manden i sort, bagerst i lokalet. Manden begynder at synge.
Jeg føler mig et øjeblik lidt for nøgen, i et lidt for lyst lokale, med lidt for mange andre halvnøgne mennesker jeg ikke kender. Det er umiddelbart svært for mig at nyde de stille Leonard Cohen strofer, der rammer mit øre. Jeg kigger mig lidt omkring, for at afdække om det kun er mig, der oplever en ubekvem følelse af sårbarhed.
Manden synger højere nu, og jeg begynder at mærke det auditive landskab han med sin stemme og sin guitar skaber. Den ubekvemme følelse begynder at forsvinde. Et par minutter længere inde i koncerten mærker jeg, at jeg igen er tryg ved mine omgivelser. Jeg har atter overgivet mig til det, der er omkring mig.

Præstevenlig akustik

Jeg beginder mig i Grossererbadet i Svømmehallen Spanien i Aarhus. Jeg er til intimkoncert med sognepræst Peter Danielsen, der fortolker sange af Leonard Cohen. Egentligt ikke et dårligt valg – at vælge en præst til at afprøve et nyt koncertkoncept i akustisk udfordrende omgivelser. Og Peter Danielsen gør det rigtig godt. Der skabes et næsten meditativt rum. Det varme vand, det skiftende lys i bassinerne og ikke mindst musikken, smelter sammen til et rigtig dejligt og afslappende sted at være.
Jeg trækkes kun ud af dette trygge sted på et enkelt tidspunkt, da Peter Danielsen reciterer et digt fra Cohens anden poesi-udgivelse; Spice-Box of Earth, med stærkt oralseksuelt indhold.
Der føles nylonmaterialet i mine Nike badeshort pludseligt meget tyndt, og mit blik flakker hurtigt rundt mellem de andre herrer i lokalet.  Jeg afsøger om digtets indhold har forvoldt fysiske indikations-problemer for nogen af dem. Problemer af den karakter vi mænd nu engang er disponeret for.
Heldigvis ser ingen ud til at have akut behov for at dyppe sig i polarbadet.

Godt begyndt med plads til forbedringer

Efter en lille times tid er koncerten slut, og der bydes på saunagus og videre afslapning i Grossererbadets faciliteter. En rigtig god aften og oplevelse er ved at være ved vejs ende.
Der er stadig plads til forbedringer, som der altid er med nye tiltag. Man kunne f.eks. dæmpe lyset lidt, så kulissen blev lidt mindre svømmehals-agtig. Når det er
 sagt, synes jeg, det er fedt, at et klassisk koncept som netop en svømmehal nu også tør forny sig og skabe alternative oplevelser.
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg vil overveje at tage med til et alternativt arrangement Grossererbadet.
Du kan læse mere om Grossererbadet og fremtidige arrangementer her.
Oprideligt postet i Aarhus Stiftidende

Store nytårsforsætter skal tages et skridt af gangen

Start on January 1

Refleksion

Tiden nærmer sig. Året er ved at være omme – og de sidste dage bruges af mange til refleksion over hvad året bød på. Og ikke mindst ønskerne for, hvad det nye år skal indeholde. Netop her, i tiden mellem jul og nytår, er refleksionerne for mit eget vedkommende mange.
 Julen kan let blive et overdrive af hygge, mad og økonomisk forbrug. Videre har julen for mange et traditionsbundet tidsprogram for, hvad der skal nås, og hvem der skal besøges i de få højtidsdage.
For mange moderne familier skal der også lige jongleres et par delebørn og tilgodeses »den anden part«, som også har ønsker og krav. Krav på noget af den skemalagte traditionshygge med børnene.

Julestress

Vi vil det hele og lever i en tid, hvor vi føler, vi har krav på at få det hele med. Det er egentligt ikke så mærkeligt, at vi hvert år hører om, at flere og flere danskere har fået julestress.
Og her sidder vi så – på den anden side af julen; stresset igennem nærværet med vores kære; spist os til endnu et bildæk på maven og forbrugt langt mere af kassekreditten, end vi egentligt havde tænkt os. Så kærkomment er det, at vi kan lægge det hele bag os – og kategorisere det hele, som noget, der hørte forrige år til.
Heldigvis kan vi se fremad – til et nyt år – en ny side i historiebogen, hvor det hele bliver meget bedre. Og her i denne refleksion over julen og muligheden for at starte på en frisk, fødes vores nytårsforsætter.
For mange lyder nytårsforsætterne noget i retning af; tab dig, stop med at ryge, kom i form, stress mindre, få styr på din økonomi, drik mindre alkohol, leg mere med børnene…
Men det er forbistret svært at overholde alle de gode intentioner, vi sætter for os selv!
Jeg har lært, at der er tre hovedårsager til, at jeg fejler, når jeg ønsker at ændre noget i mit
liv.

1. Jeg er for »overfladisk«:

Det skal være tydeligt hvilket »why«, der ligger bag mit ønske: »Stop med at spise slik« eller »Tab 10 kilo« mangler et ’hvorfor’ for at blive rigtig motiverende for mig. I stedet ville ønsket: »Lev et sundt og langt liv med mindre sygdom være langt mere motiverende for mig.

2. Jeg er for radikal:

Hvis jeg ønsker at spise sundere og fra den ene dag til den anden, laver alt i min kost om, så er ændringen for stor – det bliver for svært at overholde, og det bliver for let for mig at fejle. Jeg er nødt til at starte med at skære fredagsslikket fra. Eller bytte yoghurten ud med havregryn om morgenen.

3. Jeg er for ambitiøs

Hvis jeg både vil ændre min kost, starte med at træne og stoppe med at bruge for mange penge, så er mine chancer for succes virkelig små. For hver ting jeg ønsker at ændre forringes chancen for succes mangefold. Jeg skal have fokus på én ting og kun den.
Så selvom jeg er motiveret til at ville ændre en masse med starten af det nye år, så skal nytårsforsættet for det nye år være én ting. En ting som jeg kan ændre gradvist, og så skal det være noget, jeg har gjort mig klart om, hvorfor det er, jeg ønsker.
God nytår og held og lykke med nytårsforsættet i det nye år!

Kom i gang med at kvantificere dig selv

simple-b-cssdisabled-jpg-h363510ef059f56bb368a27e5f18232f9
Mine fingre lukker sig stramt om jernhåndtaget på den sorte kettlebell. Det er snart tid. 3. 2. 1. – næste sæt er i gang.
Jeg er i fitnesscenter. Et sted og et aktivitetsområde som, både på hobby- og professionelt-plan, for længst er blevet digitaliseret.
10…11…12…pyyyhhh. Jeg sætter kettlebellen fra mig igen. Sættet er færdigt, og jeg har et minuts pause. Jeg tap’er et par gange på det lille sorte armbånd på min arm. Det lille diskrete gummiarmbånd, som ellers blot ligner en sort og lidt tykkere udgave af en post-elastik, kommer pludseligt til live. På armbåndet toner et lille display frem. Som var det instrumentbrættet på en bil, giver det mig et overblik over, hvordan det står til med mit fysiske legeme.

Passiv Kvantificering

Det lille armbånd er en del af tendensen med digital selv-kvantificering. Eller med andre ord; tendensen med at opsamle data om ens egen gøren og laden samt fysiske og psykiske tilstand. Fænomenet med at samle sine egne data er ikke ny. Men det er nyt, at vi har mulighed for, takket være den digitale tid, vi lever i, at gøre det passivt og i så stort et omfang. Vi kan opsamle alt fra antal skridt vi går, afstande vi løber eller cykler, vores blodtryk, hjerterytme, hvordan vores søvnrytme er, og hvor vi har været i tid og rum. Og meget, meget mere.
Straks jeg er færdig med min træning kan jeg sammenligne mit træningspas imed tidligere træningspas. En lille app på min smartphone viser mig grafer og kurver og hjælper mig med at evalueringen. Her kan jeg se om jeg skal presse mig selv hårdere, eller om jeg fortsat bevæger mig planlagt imod de mål, jeg har sat mig. Appen og armbåndet er blot to ud af et kæmpe udvalg af lignende produkter. Det er nemlig blevet populært at kvantificere og dashboarde (dashboard = instrumentbræt) sig selv.
Der findes et utal af smart-ure, fitness armbånd, cykelcomputere, pedometer-chips til løbesko, smart-badevægte og selvfølgelig apps. Apps som enten alene eller i samspil med wearables opsamler data om os.

Delbare præstrationer

Ud over at vi kan bruge alle disse data til konstant selvevaluering, er det også blevet populært at dele vores præstationer med vores sociale netværk: En sjov vekselvirkning mellem både at være positivt motiverende og usundt over-selvcentrering.  Vi høster hyldest og virtuelle skulderklap fra vores venner – men også kan veksle til en et overdrevet selvrealiserende-egobehov, som kun finder værdi i en løbetur, hvis den er blevet delt med – og anerkendt af de sociale peers.
En sjov side af de sociale muligheder med disse digitale fitness-produkter er muligheden for at konkurrere og udfordre hinanden. Hvis jeg ­tracker en løbetur, kan jeg udfordre en ven til at løbe samme rute som mig. Min ven vil så under sit løb, på samme tur, hele tiden kunne følge med i, om hun klarer sig bedre end mig.
Jeg kan også vælge at lade min tur være åben for alle.  På den måde er der efterhånden skabt store communities for alle mulige former for motion og idræt. Her inspirerer, motiverer og konkurrerer brugere med hinanden – digitalt – uden måske nogensinde at have mødt hinanden.
Digital selv-kvantificering er langt fra kun brugt til at måle vores fitnesspræstationer. Kvantificering kan være relevant for individet alle de steder, hvor de opsamlede data kan bringe højere livskvalitet med sig.
Der findes allerede firmaer, som arbejder på alt fra sensorer, til at hjælpe dig med at kortlægge dine fysiske sidde- og arbejdsstillinger, til sensorer i hygiejnebind, som kan give kvinder indsigt i deres personlige ve og vel.

Ide til juleønsker

Julen står for døren og det gør traditionen tro også tidspunktet for den den kollektive slankekur.  Hvert eneste år efter jul hopper mange af os med på den seneste fitness-tendens. De fleste med ønsket om at kompensere for den stride strøm af kalorieholdig julemad. Jeg tror, der kommer til at ligge mange smart-wearables under træet i år, som skal hjælpe os med at holde den planlagte slankekur i januar.
Et godt sted at starte i forhold til at vælge den rigtige fitness tracker kunne være oversigten her:
http://www.wareable.com/fitness-trackers/how-to-buy-a-fitness-tracker

MSN Messenger – et stykke social-digital ungdom – lukker

MSN Messenger Ikon

“BlungLungDung” (fri phonetisk fortolkning) lyder det fra de små sorte PC-højtalere, placeret på hver side af min smarte CRT skærm. Mit blik vandrer mod applikationlinjen, nederst i skærmbilledet og ender ved det lille ludo-briklignende avatar-ikon. Der er kommet en besked – en Messenger besked. En “Instant Message” (IM). Året er 1999 og digitaliseringen af mit sociale netværk er begyndt.

Jeg husker stadig den revolution det var for mig og mit socialliv, da MSN Messenger app’en udkom. Inden havde den digitale socialisering, for mig, primært udspillet sig i de forskellige chat-rum.

Uforpligtende realtidsnærvær

Chat-rummene var realtidssamvær og uforpligtende. Man aftalte et tidspunkt og håbede på at se de samme igen – de avancerede chat-steder havde besked-funktion med ind – og udbakker. Jeg husker, at det at chatte var hovedformålet med at sidde foran computeren – og det fyldte både hele skærmen og bevidstheden

Messenger integrerede det sociale.

Messenger var lidt mere seriøst end chatrummene. Man blev koblet op på personernes email-adresser, og havde en efterfølgende digital krog i dem.
Det var ikke blot en chat-and-forget seance.
Samtalen fortsatte og blev integreret ind i det andet computeren kunne bruges til. Det at chatte og være social via computeren, behøvede ikke være hovedformålet, men blev i stedet baggrunds-støjen for det andet man nu sad og lavede. Messenger var asynkront og skabte, for mig, den første følelse af kontinuitet – en “on-going session”.

Cyber flirt og nye venner.

Det var de samme mekanismer som det at blive venner på Facebook er i dag – man anmodede, accepterede og blokerede. Det blev her man lærte nye mennesker at kende. – mennesker man enten IRL eller virtuelt havde haft et første møde med – nu blev det holdt ved lige med Messenger.

Smiley og LOL

Messenger var det første sted ” 🙂 ” blev grafisk omdannet til en smiley, og det var for alvor med til at vi alle begyndte at forholde os til, at tekst ikke bare er tekst – men altid er ladet med en følelse. En følelsesmæssig meta-tagging af vores SMS’er og chat beskeder begyndte at tage fart. – en proces som efterhånden er veletableret i vores digitale kommunikation i dag. Messenger var også stedet hvor mange af os, for alvor stiftede bekendtskab med, forkortelser såsom *LOL* *GG* og alle de andre forkortelser.

Ville være mere end chat.

MSN Messenger blev aldrig mere end en chat-klient for mig. Jeg husker at de forsøgte at åbne platformen op for spil, whiteboard apps, Voice og Video chat samt at give mulighed for skabe personlige chat-vinduer (farver, billeder, lyde etc.). På samme tidspunkt begyndte Skype at gøre sig bemærket, og det ramte et tidspunkt, i mit liv, hvor min computer og IT generelt, ikke kun blev brugt til underholdning, men også til arbejde. Skype var mere voksent og “business” og Messenger vedblev at være lidt “for sjov” og kun for “pleasure”.

Facebook Killed the Messenger-Star

For mig var dødsstødet for min brug af Messenger, da jeg for alvor oplevede at mine venner kom på Facebook. Jeg kunne nu pludseligt chatte med alle mine venner, og det at møde nye mennesker, og connecte med dem på Facebook, var langt mere interessant, end blot at have et navn mere på listen over kontakter på Messenger.

Hvorfor denne post?

Ud over, til tider, at lide af grafomaniske tendenser, så fik jeg faktisk lyst til at nedfælde mine minder med Messenger, da jeg igår læste at Microsoft nu endeligt har lukket og slukket for MSN Messenger. Det sker få timer efter jeg ser 6. afsnit af Dicte sæson 2, hvor en forsvunden pige har chattet med en fremmed fyr på Facebook og senere også på Messenger. Da jeg hørte dette, smilede jeg lidt for mig selv. Messenger stoppede med at fungere både her i Europa og i USA allerede ved årets start, så derfor kan det simpelthen ikke passe at den forsvundne pige har chattet på Messenger. – med mindre hun har en VPN forbindelse til Kina, hvor Messenger har fungeret indtil nu. Der har siddet en tekstforfatter med samme ungdoms-chat minder som jeg – og indskrevet Messenger i manus, fordi det for ham eller hende, også stod som det sted hvor nye digitale bekendtskaber i 00’erne, blev dyrket.
– desværre fik tekstforfatteren ikke lavet sin research og erfaret at Messenger er lukket.

En sidste lille bemærkning til Dicte afsnittet; den forsvundne pige i afsnittet er 12 år gammel, og det ville være højst mærkværdigt, at en pige på 12, i året 2014, ville fortsætte en Facebook chat på Messenger, frem for via en af de andre langt mere nutidige chat-kanaler, ala Snapchat o.l.

Post Script

Messenger er et kæmpe kapitel i mit digitale liv – jeg skylder den platform rigtig meget- men det er ikke før i dag, hvor jeg sidder og reflekterer, at jeg egentligt mærker hvor meget, og hvor vigtigt Messenger var for mig gennem min ungdom. Men som med alt andet (digitalt?), er det som om vi mennesker glemmer hvor vi kommer fra, og hvad vi rejste på, for at nå hvor vi er i dag. Vi hengiver os hurtigt nye midler i på vejen mod nye mål. – og bygger gladeligt, og til tider utaknemmeligt, videre, på det nuværende plateau, forgængerne efterlod, uden at se os tilbage.

Det er sandheden og den kan være illehørt – but don’t kill the Messenger 🙂